på vej hjem

hun så spørgende i hans retning men fulgte dog efter ham der hun hørte ham gå. "jamen...tak for mad" sagde hun med et lille forsigtigt smil, i et forsøg på at få den gode stemning frem igen. hun lo lidt og fandt hans hånd som hun tog i sin og svingede sin arm lidt frem og tilbage så hans også gjorde det. hun havde savnet det her.

taron så på ham og lage hovedet på skrå "velbekomme" sagde han lidt forbløffet, han smilte skævt tilbage og mærkede så hendes hånd, han svingede sin arm lidt med for hyggens skyld og det gjorde ham faktisk gladere "kom gade drenge hop" grinede han og forsatte frem i gade drenge hop.

hun grinte og hoppede med ned af gaden uden problemer, og det overraskede hende faktisk. at hun kunne klare sig så godt selvom blindheden havde overtaget hendes øjne. hun kunne lige forstille sig hvordan det her måtte se ud fra afstand. meget barnligt faktisk, men hun elskede det og følte sig så fri som hun overhovedet kunne føle sig.

taron grinte glad og smilte fjollet, han tænkte slet ikke over de så barnlige og sikkert også ret dumme ud for han synes bare det var hyggeligt at være barnlig med hende, han stoppede så ved døren til lejlighedskomplekset og trak hende ind til sig "kiyoko...har du et sted at bo?" spurgte han roligt og åbnede døren, han trak kiyoko med ind i opgangen og videre med op af trappen,

hun tænkte lidt over spørgsmålet før hun svarede "hmm...nej, når man er vampyr har man jo ikke behov for at sove, så jeg løber bare rundt omkring og ser nye steder og sådan...hvorfor?" spurgte hun selvom hun nok havde en ret god idé om hvorfor han spurgte. hun gik med lidt besvær op af trappen, men ellers gik det fint, fordi hun havde Taron at støtte sig til.

taron så på hende og smilte skævt "okay det lyder spændende...det var bare om du ville...flytte ind ved mig?.." spugte han roligt og trak hende hele vejen med op af trappen op til hans lejlighed, han åbnede døren og holdte den åben for hende så hun kan komme ind først.

hun smilede over hele ansigtet og var rigtig glad for at han spurgte hende, og at han kunne holde hende ud "dumt spørgsmål Taron" sagde hun med et smørret smil på læben "selfølgelig vil jeg da flytte ind hos dig brormand!" sagde hun og gav ham en blid albue i siden, hun gik ind i lejligheden og stoppede op for at vente på ham.

taron lyttede til hende og grinte stille "ja undskyld.." sagde han glad og smilre skævt, han mærkede alvuen i siden og gik med ind "det var det hyggeligt.." sagde han glad og lukkede døren efter sig, han så lidt rundt i gangen og strækte sig lidt, han tog så hendes hånd og træk hende med ind i stuen.

hun smilte af hans 'undskyld' og lo lidt af ren og skær glæde. hvad kunne hun ellers ønske sig? hun lod sig igen føre ind i stuen, og tænkte på det spørgsmål han havde undgået udenfor. "Taron, det der med hvordan du blev forvandlet ikk? det slipper du altså ikke for at fortælle mig" sagde hun drillende og nysgerrigt, og gav ham et lille kærligt klem.

taron smilte glad og nød at høre hebndes latter, den havde han virkelig savnet, han så på hende igen og hans smil forsvandt da hun spurgte ind til han forvandling "hmm..nej det gør jeg jo nok ikke...men det er en meget øhm kedelig historie..og meget uinteressandt" forklarede han mest for at få hende til at blive uinteresseret så hun ikke ville høre det og han kunne slippe få at fortælle det.

hun kunne godt høre at han forsøgte at undslippe "hvordan kan noget med dig være uintressant?" spurgte hun og lagde ekstra tryk på det sidste ord, og lagde derefter armene over kors og prøvede at se alvorlig ud, men det lykkedes ikke helt...
"fortæl mig det nu Taron, du har jo ikke noget at miste!" hun havde det med at blive utålmodig til tider.

taron sukkede opgivende og satte sig ned "det kan ting godt være..." sagde han stille og stirrede frem for sigf, han ville ikke til at se på hende, det så han ingen grundt til lige nu " fint fint...jeg fortæller det men det er ikke sjovt for mig der her okay!" han sagde det rimelig højt, han havde svært ved at snakke om det fordi det havde ødelagt hans liv, han vendte blikket ned på gulvet og tænbkte sig om.

hun sukkede af hans høje tonefald. hun kunne ikke lide denne ubehagelige udgave af Taron, så hun satte sig bare på gulvet med blikket mod ham "tror du det er sjovt for mig?" sagde hun stille og blev bare ved med at se på ham.

taron vendte blikket på hende og tænkte sig lidt om "sikkert ikke...men det var dig der ville vide det kjo" dagde han stille og så rundt i stuen igen, han kunne ikke lide at snakke groft til hende, men sådan var han altså lige nu og det var ikke noget han rigtig kunne gøre noget ved.

"hmm...nå...men hvad skete der da?" spurgte hun igen og pillede lidt ved en løs tråd, på sine sorte jeans. det gjorde ondt at høre ham sådan, men hun kunne på en måde godt forstå ham så der var ingen bebrejdelser fra hendes side.

taron sukkede kort og så på hende igen, han lage hovedet på skrå og tænkte sig om "det var den færste dag da jeg lige var startet på det der universitet.. og hele dagen var der en af de kvindelige lære der hele tiden kiggede på mig, jeg mødte hende så i parken da jeg var på vej hjem...vi gik og snakkede til vi kom til en gyde hvor hun træk mig med ind i, og hun begyndte så at kysse mig og ligepludseligt så...bed hun mig..." fortalte han og vendte blikket ned "det var den korte version" sagde han og lænede sig tilbage.

"den korte version" hun nikkede og lagde hovedet lidt på skrå. " vil du høre min historie?" hun vidste godt det var dumt at spørge om, men hun kunne bare ikke lade vær' med det. måske ville han begyndte at græde..eller også ville han begynde at råbe..det var ikke til at sige, men uanset hvad, ville hun kunne forstå ham.

taron nikkede blot og så frem for sig´, han så hurtigt på hende igen og så meget foravet ud "nej jeg har ikke lyst til at høre hvad din histrie er...den prøver jeg faktisk et glemme!" sagde han med en hævet stemme så det lød meget højt og rejste sig op, han gik frem og tilbage i stuen og havde det virkelig skidt med sig selv.

hun sukkede igen "hvor mange gange skal jeg sige at jeg ikke bebrejder dig noget? jeg giver dig ikke skylden for noget som helst! jeg er glad for at du gjorde det" sagde hun roligt og prøvede at få hans følelser ned igen.

taron stoppede op og så på kiyoko med et alvorligt blik " det er min skyld...det kan du ikke lave om på...og det kan ikke passe du er glad for det når du ikke engang kan lide at drikke blod" sagde han koldt og lidt vred, hun var ikke vred på hendee på han var vred på sig selv over alt hvad der var sket den gang.

hun sukkede igen og så ned i jorden "ja...du har ret. det er din skyld" sagde hun udtryksløst "og du har ret i at jeg ikke kan ændre det...men jeg kan få dig til at tilgive dig selv" hun rejste sig og gik hen til ham, hvorefter hun lagde armene om hans hals, i et kram. hun prøvede at lægge alle sine følelser i det ene kram og gjorde sit bedste.

taron så på hende og bed sig lidt i læben "jeg kan ikke tilgive mig selv...det er umuligt..det jeg har gjort er utilgiveligt" sagde han stille og fuldte hende med blikket, han mærkede krammet og stod lidt, men tog dog fat om livet på hende og krammede med, han lukkede øjnene og prøvede at slappe lidt af.

hun lyttede og lagde stille siden af hovedet mod hans brystkasse og sukkede. hun så frem for sig og opdagede at hun nu kunne skimte lidt lys forude, kiyoko overvejede at fortælle ham det, men ville ikke ødelægge det søskende øjeblik de havde nu. "det er ikke utilgiveligt...for dig måske men ikke for mig" hviskede hun og bevægede sig ikke.

taron holdte om hende og mærkede hendes hovede mod hans brystkasse, han lage stille sin hånd på hende hår og begyndte at nusse hende lidt i håret, "hmm...du burde ikke havde tilgivet mig..men hvis du har så er det okay..men jeg tilgiver aldrig mig selv og sådan er det" forklarede han og trykkede hende forsigtigt ind til sig.

kiyoko nød at han nussede hende i håret og sukkede stille for sig selv og lukkede afslappet øjnene.
"hmm...nej...men det burde du gøre for det var jo bare dine instinkter der reagerede ...det er jo narturligt for vampyre" sagde hun roligt og så op på ham og kunne se lidt af hans omrids.