på vej hjem

Hendes lille lykkelige smil blev skjult af hendes hår og Tarons nakke. *Taron* hun kunne næsten ikke stoppe med at gentage hans navn i sit hoved hele tiden, for det gav hende en dejlig følelse af tryghed. hun ville ikke ødelægge dette øjeblik med snak, og blev derfor stående og krammede ham. der var så meget der skulle indhentes...så meget der skulle snakkes om.
hendes skjulte smil blev bredere *men først...* hun holdt lidt fastere om hans hals *...skal der fuldføres et regnskab* det lykkelige smil blev onskabsfuldt og drillende. kiyoko begyndte blidt at bore sine negle ind i hans nakke og førte sig tættere på ham "Taron...der her kommer til at gøre ondt" neglene kom forbi hans hvide hud, og hun kunne mærke lidt blod pible frem fra de 10 små sår hun havde givet ham. smilet krusede igen på hendes læber. så førte hun munden op til hans, lige nu, yderst sårbare hals *Taron*. så satte hun tænderne i ham og nød det i fulde drag. hun havde dog ikke i sinde, at drikke hans blod men fortsatte bare med at bore tænderne i halsen på ham. hun blev ved med at holde godt fast i ham så han ikke kunne flytte sig eller undvige.

taron stod bare og nød at kunne kramme hende igen efter alle disse år, godt nok kun 4 men det føles som en evighed, han holdte hende blid tættere ind til sig og havde ingen mistanke om hvad hun kunne finde på, men da han mærkede hendes negle bore ned igennem hans hud spærrede han øjnene op og stirrede tomt ud i luften, han sagde diog intet som svar til hende *det fortjener jeg vel også..* tænkte han og kæmpede på ingen måde imod, han skar ansigt da han mærkede hvordan hendes tænder stak igennem hans hud og dybere ned i hans hals, han stramte grebet om hende og kunne tydeligt mærke hvordan blodet trillede ned over hans nakke og videre ned af han ryg, *jeg skal have lov tgil at lide lige så meget som dem...faktisk dobbelt så meget..* tænkte han for at overbevise sig slev om at det var det rigtige at lade hende gøre, han smil var dog forsvundet og hans blik helt tomt.

hun duftede hans blod. det duftede lidt af jordbær, kirsebær og mandarin blandet sammen så det blev syrligt, men det duftede rent ud sagt, fantastisk. *meget tiltrækkene* hun vidste, at hvis hun drak dødt blod, ville hun dø og det ville hun ikke...ikke nu. hun lod blidt sine skarpe tænder synke endnu dybere ind i hans hals, og smilte for sig selv. hun var ikke sikker, men det var efter hendes mening kun forholdsvis store mængder dødt blod, der kunne dræbe og ikke en lille smule. hun førte sin ene hånd væk fra hans nakke og løftede den op til hans kind. hendes negl var blodig og hun lod den kærtegne hans læber så det efterlod et smalt spor af Tarons blod. hun havde truffet sin beslutning.
med et lille tøvende blik på den hånd der stadig hvilede på hans hals, lod hun tænderne suge lidt blod til hende. hun sank og kunne straks konstatere at det smagte lige så godt som det duftede. *sweet* hun tog lidt mere blod fra ham og drak også det, men kunne ikke mærke noget usædvanligt. kiyoko holdt ham lidt tættere ind til sig.

taron sank en klump og lukkede sine øjne hårdt sammen, han mærkede hun begyndte at suge hans blod og prøvede så at skubbe hende væk "kiyoko!.-..stop su slår dig selv ihjel!!" råbte han så godt han nu kunne da det tog lidt af hans krafter at hun bed ham, han kunne ikke forstå hvorfor hun begyndte at suge hans blod, hvorfor ville hun dø? han forstod intet af det kiyoko habde gang i lige nu, han kunne godt forstå hun ville hævne sig over det han havde gjort men at suge hans blod ville jo slå hende ihjel og det kunne han da ikke lade hende gøre, "stop kiyoko!" råbte han igen men hans stemme var blevet mere hæst, han prøvede igen og igen at skubbe hende væk fra sig.

kiyoko kunne stadig ikke mærke noget, og sank lidt mere blod, men begyndte at blive lidt bekymret for både hende selv og Taron. for Taron var det jo manglen på blod, der kunne gøre ham afkraftet, men han ville jo under ingen omstændigheder dø af det. for hende selv var det, at Tarons blod jo kunne dræbe hende hvis hun tog for meget...men hun mærkede ikke noget ubehageligt endnu, bortset fra at det var som om hans blod styrkede hende, men de var ikke en ubehagelig følelse.
hun gispede af overraskelse der han prøvede at skubbe hende væk, men per instinkt holdt hun bare endnu bedre fast i ham. de var så tætte på hinanden som de kunne komme- både fysisk og psykisk- men nu var det som om at hun begyndte at falde lidt væk fra ham psykisk, og lige pludselig så hun mørke for sine øjne. Taron var væk og hun sad helt alene på jorden som også var mørk. med en lille bevægelse rejste hun sig op og det gik op for hende hvor lidt kræfter det krævede for hende. hun så lidt rundt, og det sorte mørke hun var kommet ind i var som en illusion. i næste øjeblik vendte hun tilbage til virkeligheden, og stod igen overfor Taron, men det gik op for hende, at hun havde sluppet hans hals, og hun begyndte at gå lidt tilbage fra ham men havde dog stadig den ene arm om ham.

taron kunne tydelig mærke blodet forsvinde og manglen på krafter, smerten lage han faktisk ikke rigtig mærke til, han mærkede så hun trak tænderne ud, men han synes ikke det virkede som om hun var tilstede, hna så på hende da hun gik tilbage, men stod selv stille, blodet løb ned over hans hals oog ryg ogd et lugtede kraftigt, han slog blokket ned og rav noget af sin skjorte i stykker og lage stoffet mod bidsåret, han var helt stille og kunne på ingen måde smile eller sige noget, han troede stille kiyoko habde prøvet på at begå selvmord og det forstod han slet ikke, nu havde de endelih fundet hinanden og hun havde tilgivet ham oh alt det, han forstod intet, men vaglte også at lade være med at kommentere det.

det sortnede for hendes øjne og hun slog straks sine hænder op for dem og et lille gisp undslap hendes læber.
det begyndte at gøre ondt i dem. "hvad sker der med mig?" fik hun fremstammet og smerten var næsten uudholdelig. hun prøvede at se for det sorte, men der skete ikke noget og synet blev ikke bedre. "Taron...jeg kan ikke se noget" hviskede hun for ikke at komme til at skrige. hendes krop rystede og hun rakte forsigtigt ud efter Taron for at sikre sig at han stadig stod der.

taron så på hende og bed sig i læben, han hørte hende så og blev bare mere forvirret over det, han gik stille hen mos hende og lyttede til alt hun sagde "kan du ikeke?.." spurgte han forvirret og meget bekymret, han stod foran hende da han lage mærke til han fumlede efter ham, han tog hendes hånd og trak hende ind til sig "rolig kiyoko jeg er lige her" sagde han beroligende og prøvede at gemme sin nervøsigtiut væk, han havde lagt den ene arm om hende menst han brugte den anden hånd til at holde stoffet på bidemærket, han brød sig ikke om at kunne mærke blodet fra de 12 huler i nakke og hals.

hun mærkede at han holdt om hende og smerten udeblev i et kort sekundt, men begyndte igen lidt efter. det var som om der var nogen der havde dolket en kniv i hendes øjne og det ville ikke undre hende hvis det begyndte at bløde lige om lidt.
hun glemte alt om at hun havde bidt ham pga at smerten optagede hende fuldstændigt og et lille skrig undslap hende. hun kunne ikke sige noget selvom hun prøvede og hun begyndte at miste kræfter i benene. hun kæmpede for at holde sig oppe men det mislykkedes og hun faldt lidt ned.

taron holdte om hende og løftede hende forsigtigt op i armene så hban bar hende *hun skal have hjlæp nu* tænkte han og og sat i løb væk imens han bar hende, "hold ud kiyoko...jeg finder en løsning" sagde han bekymret og så lidt på hende, han så hurtigt frem igen gor at kunne se hvor han løbet han *hvad tænker hun på...hvorfor bed hun mig?!* tænker han lidt vredt, han var sur over hun havde bidt ham, men kun fordi han var sur over hun kunne gøre det ved sig selv, bide ham var nok det dummeste hun kunne gøre så hellere havde slået ham eller noget?, han rystede hurtigt på hovedet og prøvede at få tanken væk.

hun kunne ikke mærke noget for smerten- heller ikke at han løftede hende- men hun var lige så stille ved at besvime.
"T-Taron hvor føre du mig hen?" spurgte hun med rystende stemme. hun mistede kort bevidstheden og smerten tog til og synet blev ikke bedre. *jeg skal dø* tænkte hun følelsesløst men smerten begyndte langsomt at forsvinde og til sidst var det helt væk. hun åndede lettet op men var stadig øm over det hele. hun kunne mærke Tarons arme om sig og lænede sig udmattet ind til ham og prøvede at åbne øjnene, men det gik op for hende at de allerede var åbne. "hvorfor er der så mørkt?" hviskede hun en smule medtaget.

taron lyttede til hende og tænkte lidt over svaret, for han vidste ærlig talt ikke helt hvor han ville tage hende hen, han lod så vær med at svare for ikke at æyde dum, han gik hurtigt og så kun frem, da han mærkede hun lænede sig ind mod ham gav han hende et blidt klem, men han var meget forsigtigt, "det er ikke så mørkt deet er bare ved at blive aften?" spurgte han lidt forvirret, det burde hun da kunne se? han forstod det ikke og så så på hende, han så dog frem lige efter for at se hvor han gik hen, han lod bare sine ben føre og tage dem han hvor de nu ville, et hospital eller noget, men hvad skulle han sige min søster sugede mit blod og bla bla bla, det ville man ikke kunne sige i et menneske hopsital.

hun hvæsede lidt af smerte der han gav hende et lille klem, men fortrød det straks der han måske ville misforstå det.
først nu forstod hun hvad der var sket "u-undskyld Taron...undskyld for at jeg bed dig og sugede dit blod" hun hostede lidt "det var ikke meningen det skulle gå sådan her" hun vendte sit hovede mod ham og prøvede at se ham i øjnene men hun kunne ikke for det sorte. *nej...det kan ikke være* hun prøvede igen at focusere men det mislykkedes og hun kunne mærke smerten komme frem igen. hun opgav, men så bare på ham med blinde øjne. hendes øjne var helt sorte men med en lille rød strejf i men det vidste hun ikke selv endnu. "Taron jeg kan ikke se dig...jeg..." hun vidste ikke hvad hun skulle sige men blev bare ved med at focusere på ham.

taron hørte hvæset og sank en klump, han var bange for han nu havde gjort det hele meget værre, han lyttede til hvad hun sagde "hvad tænkte du på?..jeg kan godt forstå du ville hævne dig men hvorfor prøve at slå dig selv ihjel..det er et held du stadig er i live" sagde han ligeud og sank endnu en klump, han havde stadig den idé om at hun prøvede at begå selvmord, han lyttede til hende og så på hende, han kunne ikke så noget forandret ved hendes øjne så han kunne slet ikk eforstå hvad hun mente "kan du..ikke se mig?...kan du se andre til eller er det kun mig du ikke kan se?" spurgte han forvirret og bekymret, det undrede ham faktisk også meget at hun ikke var død at det ford et burde hun havde været, han prøvede at tænke positivt eller i det minste klart, da alle mulige mærkelige tanker fløj rundt i hans hovede.

hun var udmattet og kunne næsten ikke bære at svare ham, men gjorde det alligevel "jeg prøvede ikke at begå selvmord Taron...dit blod duftede bare så godt og jeg blev...nødt til at smage...undskyld...jeg ved hvordan du har det" sagde hun med skam i stemmen. "jeg ved ikke hvorfor jeg stadig lever...det kan have noget at gøre med at vi er søskende?" forslog hun stille og forsøgte at se på ham og omgivelserne omkring dem "d-det ved jeg ikke...kan vi ikke finde et sted med lys?" hun var på grådens rand og desperat for at finde ud af at hun faktisk ikke var blevet blind.

taron så på hende og blev lit lettet over det ikke var fordi hun ville begår selcmord "okay..men...du må aldrig gøre det igen..nogensinde lov mig det" sagde han bestemt men stadig bekymret, han kunne slet ikke klare hun ikke kunne se ham det fik ham til at få der endnu dårligere, mest fordu hans kære lillesøster ikke er okay. taron lyttede til hvad hun sgade og tænkte sig godt om "det kan godt være det har noget med det at gøre...det er bare stadig lidt mærkeligt" sagde han tænksomt og holde hende blidt til sig og gik hurtigere "jo vi finder et sted..lige om lidt" sagde han og kiggede efter et sted de måske kunne overnatte, han havde jo intet hus selv om han vidste jo ikke noget om om hun havde noget sted de kunne være.

hun vendte hovedet væk fra ham "det skal jeg nok lade vær med" sagde hun stift, og gned sig lidt i øjnene og åbnede dem igen. der gik lidt tid før hun opfattede hvad han sagde "okay...men har du ikke et hus eller en lejlighed eller noget?" spurgte hun stille og kiggede på ham igen men kunne stadig ikke se ham.

taron så på hende og brød sig ikke om hendes tonefald, det generede og irriterede ham faktisk ret meget "det lød nu..ikke ret oprigtigt" sagde han lidt koldt, men han fortrød dog det kolde tonefald og bed sig lidt i læben *undskyld..* tænkte han da han ikke ville afbryde hende, han lyttede og tænkte sig om, han grinte kort hønligt af sig selv "øhm jo...jeg er faktisk lige flyttet til byen..." svarede han tænksomt og så sig omkring, han skulle lige huske hvad det var han var flyttet hen, for han havde ikke boet der så længe.

hun lyttede til ham og sukkede lidt "okay, men det var det altså" sagde hun lidt mut, men mærkede så lidt væske falde ned på hendes kind *vand?*. hun hørte taron grine lidt og vendte hovedet mod ham "hvad griner du af?" spurgte hun lidt nyskerrigt og var bange for at det var hende han grinte af. kiyoko nikkede til hans svar "mmh...hvor er det?" fik hun sagt og løftede hånden for at tørre dråben væk fra kinden.

taron så på hende og tænkte lidt over hendes svar, han valgte at lade være med et kommentere det og lyttede til hvad hun ellers sagde, "af mig selv..." sagde han kort og så frem for sig, "ikke så langt her fra.." løj han for han kunne jo ikke helt huske det, han løftede hende lidt op i sit greb så hun lå bedere og så det var nemmere at bære hende, han så blodet på hendes kind da hun tørrede det væk og så hurtigt væk, han var nu kommet i tanke om alle sårene på hans nakke og hals og kunne igen mærke blodet på hans ryg, noget af det var allerade stift og nogle af sårene var blevet til små ar, det var faktisk kun bide mærket der ikke var healet.

hun nikkede kort og mærkede at han løftede hende lidt så det resulterede i at hun lå bedre. hun følte sig tryg og slappede lidt af men var stadig øm over det hele af smerten. "Taron? er det begyndt at regne eller hvad?" sagde hun der hun synes at det var mærkeligt at der kun var faldet en eneste dråbe vand på hende. der hun tørrede blodet væk, efterlod det et lille rødt spor efter sig.

taron så på hende igen og tænkte over hvad han skulle svare, der gik et godt stykke tid før han svarede hende "nej...det var en dråbe blod..." sagde han stille men ligeud, han ville ikke lyve for hende mere, mest fordi han fik det skidt ved at lyve for hende, faktisk i det hele taget bare at lyve for andre det fik ham til at føle sig skidt tilpas, han så frem og tænkte sig ret meget om nu, han satte farten lidt om og så dig omkring for at se om han kunne genkende noget.

hun huskede straks det med bidet, og skammede sig igen over det, og den smerte hun havde påført ham. "unskyld, det var ikke meningen at gøre dig ondt..." hun syntes dog at det lød ret åndsvagt for hun havde jo hele tiden vidst at ville gøre ondt på ham. hun rystede hurtigt på hovedet, fjernede et lille hårstrå fra ansigtet og så på ham. "er vi der?" spurgte hun, der han sagtnede farten, og hun vred sig lidt for at ligge bedre der hun kunne mærke at det gjorde lidt ondt ved ryggen.

taron så på hende og lyttede til hvad hun sgade "su skal ikke undskylde..jeg fortjente det..men du skulle bare ikke havde suget blodet" sagde han stille og så frem, "jo lige om lidt" sagde han og stoppede kort efter ved et stort lejlighedskompleks, han gik så videre og forbi en masse lejligheder, han stoppede så og fik sine nøgler olp af lommen, han fik næglen ind i nøgle hulet på samme tid som han bar kiyoko og låste døren op, han gik ind stadig med hende i armene og smækkede døren, han gik roligt op af trapperne.

"jeg gjorde det ikke for at hævne mig på dig taron...det var ligsom bare et...instinkt" sagde hun roligt og lyttede til hvad han sagde og hørte derefter en raslen af nøgler, en lyd af en dør der blev åbnet og smækket igen.
"Taron...hvordan ser der ud herinde?" spurgte hun der hun jo ikke kunne se noget og frygten for blindheden var væk og kun smerten var tilbage. både fysisk og psykisk.