Vi mødes igen, træningen (Camille)

"Godhed..." mumlede han og himlede med øjnene. Definer godhed.
Han begyndte roligt at gå med, men uden rigtig at høre efter. Denne...dag eller hvad det var, skulle bare slutte! Han ville bare hjem og...finde tilbage til hverdagens ensformighed.

Også Camille, grublede lidt over begrebet godhed.
Hun havde taget flere liv, enda hendes egen far! Blev hun tilgivet dette, grundet omstændighedderne, næppe.Og ændre var ligeledes døde fordi hun ikke havde lært at kontrollere...dét.
Hun kiggede på Zean, slap hans hånd som hun havde trukket ham med i, besynderligt at ikke havde himlet op om det , men han havde med garanti ikke lagt mærke til det,også han så ud til at være lidt ..fraværende i tankerne.
"Vi kan følges ,så du kan vise os vej...men så skilles vor veje " sagde Camille til manden og var lidt tøvende i sin stemme.

"selvfølgelig jeg viser jer vej" manden begyndte at gå afsted hen af stien. der var faktisk ikke nogen der sagde noget til hinanden i lang tid under gåturen men så brød manden stilheden igen. "mit navn er forresten makkadin og undskyld for ikke at have presenteret mig selv lidt tidligere" sagde han venligt og smilte venligt til dem. han havde stadig den gode følelse rundt om sig der gjorde at man følte sig på en måde i sikkerhed som hvis man krammede sin familie som da man var barn for at få familiens tryghed. gad vide hvad han mente med at det han havde sagt?. hvad var hans slags? han virkede jo bare til at være et menneske. både i udsene og i følelse. og hvad mente han mon med andre verdener? var der flere end en? han var stadig et stort spørgsmål og måske var det en god ide at spørge ham om nogen af tingene. både for at få tiden til at gå imens de går og det kunne jo være han viste en masse ting.

Hvis man da havde oplevet den tryghed man ellers burde føle i sin barndom.
Zean havde slet ikke opdaget hun havde taget hans hånd, før hun slap den. Han tog den, lidt forsinket, til sig og så lidt på hende, men valgte så at det nok bare var...fordi de begge var lidt rundt på gulvet stadigvæk. Hvad angik det at tale..Gik han ud fra Camille ville snakke med ham. Han gad ikke. Orkede det faktisk ikke helt. Og var på en måde også lidt...bange for svarene. Han havde fundet sig tilrette i den verden han havde omkring sig...og ville ikke have nogen skubbede for meget til den.

Camille havde haft en anderledes barndom, ikke et hår var blevet krummet på hendes hoved fysisk, men det hun havde måtte bevidne og ikke havde kunne forhindre ske med de andre børn, gang efter gang, havde givet hende mange psykiske efterveer at slås med.
Godheden i hendes barndom , var tilstede indtil moderen dødede, tiden efterfølgende var præget at psykisk smerte, ensomhed og manglende selvværd.Men hun havde rejst sig. Taget sin hævn og sagt stop.Folk tog stadig fejl og tænkte hun svag. Hun higede efter nærvær og den eneste ene, dog stak hun halen mellem benene, hver gang et 'tilbud blev seriøst'.
Så denne mand...makkadin..vidste hun ikke hvordan hun skulle plaserer.
"Hvad kender du til andre verdener ?" Spurgte hun så bare og mærkede trætheden i sine ben.

makkadin gik lidt og tænkte før han sagde noget "der er mange forskellige slags verdener nogen er paraelle til den her verden og andre er helt forskellige. dog ligger alle planeterne for langt væk fra jorden til at et normalt menneske ville kunne rejse igennem rummet i et rumskib uden at dø af alderdom men for mange tusinder år siden hvor magi var en normal ting blev der lavet portaler til andre planeter. alle portalerne krævede kraftige magiske genstande og jeg snakker ikke bare om små ting men gude store magiske ting men alle genstandende skulle have en slags forbindelse sammen og hver genstand skulle bestå en energi af hvert element altså jord, ild, vand og luft og boom så havde man en portal til en anden verden som du kunne rejse igennem frem og tilbage så tosset som du har lyst til. mange af portalerne er dog lukket nu men der er stadig nogen portaler åbne stadig. de er dog gemt under jorden i kæmpe ruiner af flere tusinder år gamle civillationer. ingen af jer ville have været gamle nok til at kunne vide noget om de ting der blev bygget dengang det er i alt for unge til at vide noget. men det er jo også sådan at dæmoner, elver, engle og alle de andre væsener kom til den her verden. igennem portalerne for flere tusinder år siden. men det rene svar til dit spørgsmål er at jeg ved meget om de andre verdener der findes. jeg har selv været der. mødt deres folk. spist, drukket og købt hos dem. de er ligesom normale andre væsener bare mere fredlige og ikke så voldlige. de væsener jeg har mødt krævede ikke at æde eller suge blod fra andre væsener magen til dem. og der er faktisk mange vidunderlige ting derude på andre verdener" sagde makkadin med sit venlige smil. han var åben og venlig og glad det kunne man nemlig mærke på ham.

Zean lyttede til det uden større interesse. Derfor de kom hertil? Fordi der var portaler til andre planeter? Varden person...Led han af en psykisk sygdom? Så han ikke kunne skelne virkeligheden for fantasi? Det måtte han gøre. Andet var ikke muligt.
Han vidste godt nok ikke meget om hvordan de endte her...Men han var sikker på det hele havde sket inden for jordens eget areal. Andre kunne ikke bilde ham andet ind.
"Er du filminstruktør eller sådan noget?" spurgte han, uden tanke for om han kunne finde det fornærmende.
"For det lyder som handlingen i en film..."

Hvis blik kunne dræbe, ville Zean være faldet død om på stedet.
Manden havde, indtil nu, ikke udvist dem andet end venlighed.
Var det virkelig nødvendigt at fornærme ham sådan ?
Hendes øjne løb over Zean, han virkede irriteret og træt, måske han savnede sin trykke havn hjemme, hvis det var sandt han ventede barn.Camille fortrød hun havde fået ham på afveje, selv om det ikke var 'den slags afveje' , det kunne jo have endt hans liv.Hvorfor var han sådan nu?måske fortrød han også han var kommet..nå, men det lod sig ikke ændre , så hvorfor bruge tid på det.
De var ved at være ved udkanten af skoven, og Camille blev så glad så hun fløj om halsen på manden og sagde " du gjore det..du viste os den rigtige vej..tak " og så så hun på Zeanes et 'vær sød og sig tak ' blik.

"det var det mindste jeg kunne gøre for jer" sagde makkadin med sit venlige smil og vendte blikket tilbaga til zean og smilte venligt. "nej jeg er ikke en filminstruktør jeg er en paladin og det kan være du synes det lyder som en film men det er skam virkeligt nok" sagde makkadin og smilte venligt. "men nu har jeg hjulpet jer ud af skoven og jeg holder ikke på jer men jeg vil med glæde følge jer tilbage til deepshell hvis i ønsker det men hvis ikke vil jeg være på min vej igen og vil ikke forstyre jer" sagde makkadin og smilte venligt. end til videre har han holdt hvad han lovede og han så ikke ud til at være farlig medmindre man var bange for paladiner.

Han gengældte Camilles blik uden at tage sig af meningen i det. Denne her gang ville det ikke lykkedes hende at opdrage på ham.
Selvfølgelig var han vel ikke filminstruktør....Paladin? Han havde, kort sagt, aldrig hørt om det før. Han anede ikke hvad en paladin var. Åbenbart en stor engel af en art med...forvrænget tankegang. Han så kort på Camille og sukkede svagt. Nej tak, de kunne sagtens finde hjem! Han kunne i hvert fald.
Han følte sig først lettet nu hvor han var helt ude af skoven, han var klar til at lægge alt dette bag sig og så håbe på en bedre dag i morgen. Hvis han mødte Sakref igen...Ja, hvad ville han enlig gøre? Han vidste ikke, men det ville ikke være venligt.
Han mærkede Camilles endnu en gang, bedende blik, men han følte ikke et tak var på sin plads. Han følte nærmest at det kun ville have manglet, med det der var sket. OG han virkede ikke det mindste ked af ikke at få et tak...
Han ventede bare på at Camille kunne få taget sig sammen så de kunne gå hjem...

Camille smilede igen til manden ,hun anede ikke hvad han talte om men hun var sikker på det var noget godt.
Hun så på ham og sagde stille og med mild stemme "Du må undskylde min ven hér, men vi har haft en lang dag og han er træt, det er vi begge. Tusind tak for din hjælp,det vil vi ikke glemme,men vejen fra her dén kender vi ". Hun så på Zean med et udtryk der kun kunne fortolkes som ' tilfreds Zean, det var hvad du ønskede...behøvede'.
Så begyndte hun at gå, det ville blive helt vidunderligt at få vasket sig...al det størknet blod var begyndt at klø noget så irriterende.

"det er helt okay men så vil jeg smutte igen og jeg håber vores veje vil blive krydset igen. men end til da må lyset vise jer vejen" sagde han og begyndte at gå afsted. man kunne dog høre at han begyndte at snakke med sig selv i et slags vers "herren er min hyrde og jeg er hans får... han lader mig ligge og græsse på de grønne ænge... han leder mig over de stille vande og han genopretter min sjæl... han leder mig i vejen for retfærdighed i hans navn skyld og imens jeg går igennem dalen af skyggen af døden jeg vil ikke frygte noget ondt" og resten kunne man ikke høre af hvad han sagde men det lød som noget fra biblen eller noget.

Han knurrede svagt for sig selv og fulgte efter hende.
"Du skal ikke undskylde mig" mumlede han småirriteret, men han gad heller ikke diskutere lige nu.
Han sukkede og satte farten en anelse op. Hjem, ja det skulle han!
Fyren havde været tosse...det var han blevet overbevidst om da han var gået igen, snakkende med sig selv. Om noget der lød som...noget fra kirken eller biblen eller noget, han havde godt ikke meget forstand på det, men man kunne ikke overleve reformationen uden at høre lidt...

Camille smilede lidt mere sødt end ægte var og sagde så " Well, Zean det jo ingen skam at man må hjælpes lidt med det man ikke selv er så god til, vel ? "Og det var ikke at finde vej Camille mente.
Hun sukkede, og ville bare hurtigt hjem.Det havde været en besynderlig dag, hvor hun egenlig bare skylle øve sig i at blive en bedre skytte.
"Zean...hvad er en pla...? , Camille kunne ikke huske hvad manden havde sagt han var .

//bare skriv lidt videre og så hopper jeg nok ind på et tidspunkt da jeg har jo ikke noget at skrive lige nu :)//

// oki...vi ser hvad Zean finder på, måske han 'brygger' videre måske han rundet af ? //

//det var jo et godt spørgsmål men jeg hopper bare ind igen på et tidspunkt så vi kan stadig få brygget en virkelig god historie :)//

//nånå...jeg mener nu nok at Zean trænger til at få sovet ud...Og få lidt energi tilbage...Så tror jeg vil runde dette emne af...Men vi kan altid begynde på et nyt og så se hvad det kan føre til....Syntes bare lige at du skal huske du ikke er...uendelig stærk, sakref, med dine små elvere...Det er lidt unfair at vores forsøg på at gøre skade ikke virker...eller er det kun mig der har det sådan? XD//


Zean strakte sig så lang han var og følte sig bedre og bedre tilpas som de nåede byen.
Først da de gik ind mellem de første huse sagde han noget igen.
"Nå...Jeg smutter, drejer af her og smutter hjem...et bad og seng vil gøre underværker..."
han så lidt på hende.
"Vi kan nok ikke undgå at se hinanden igen..." det var ikke sagt på nogen ond måde...Men mere som om at det nok ville blive morsomt...Han trak lidt på skuldrene, vinkede kort og forsvandt ned af en sidegade, hvor han også snart drejede af igen og forsvandt ude af syne.

// Ej, ingen må være uovervindelige...og alle skal ha nederlag ;) //


Camille var glad for de igen var i vante omgivelser i byen.
Trætheden klistrede sig til hver en knogler i hendes krop og et bad var tiltrængt.
Der var ikke mange mennesket i gaderne nu, og de får der stadig ikke var trukket hjemad sendte mistænkelige blikke over mod dem og deres itu revet tøj og blodige fremtræden." Du husker nok du har lovet at undervise mig ...så ja, vi ses Zean " sagde hun til ryggen af ham, da han allerede var drejet af.
Camille påbegyndte dén sidste vej hjemad , alene....fordybet i egne tanker, end ikke dén lune regn der var begyndt at falde stillle ned og vaske sporende af dagens strabadse, skænkede hun nogen opmærksomhed.
// out //

//de er hellere ikke uovervindelige. men de er hellere ikke så nemme at du skal bare knipse med fingrene og så er de døde. det er jo nemlig det der gør det hele mere interessant. men jeg vil ikke skændes om det og jeg håber at vi kan skrive flere emner. da jeg har virkelige gode historier og ideer klar til fremtiden :)//

// hey...ingen skændes her, ik når jeg er tilstede... smiler.... vi mente bare det giver historien et ekstra punch , hvis alle tager skade i en kamp, og ikke slipper let igennem alle angreb...og face it ..en E rangs dæmon burde være en del mere stærk end lærlinge ( faktisk temmelig meget stærkere ) ;) ..... men du får et kindkys fordi det altid er så underholdende at emne med dig og "dine skøre ideer "... og vil gerne starte et nye emne senere(udover det andet vi to stadig har kørende) //

//jeg vil med glæde skrive flere emner også :) men vi snakker om en styrke der kan manipulere ens hjerne og derunder ligger illusioner og andre ting :) men ingen grund til diskution om det var overpowered eller ej :) man skal se dem som bipersoner i en stor roman :)//

//Siger det bare...for det kæmpede virkelig mod mit ego...Men ja, emne, altid frisk :)//

// mænd...åhh herre gud //

//hehe ja mænd i kan ikke leve med os og i kan heller ikke leve uden :P//