Bring Me Back - [Camille]

Camille kunne så være glad for at Samuel ikke fattede en brik, han forstod hvorfor hun spurgte, men ikke hvad der var videre ud fra den del. "Ehm - det ved jeg ikke før jeg ved alt om hende, før kan jeg ikke sige hvor meget jeg ved om hende." Svarede han efter bedste evne og gav et lille klemt smil fra sig. Han kiggede op da Camille kom ud med kopper og kande. "Hvad mener du?" Han hævede et øjenbryn og var sad på herrens mark med hvad hun snakkede om. Han flyttede lidt på sig i stolen, for til sidst at glo lidt på det gale kvindemenneske som ikke havde været høflig nok til at fortælle om sig selv, men så kunne hun jo være glad for at Samuel var pokkers til ligeglad med hvad hun hed og hvem hun var, han forstod bare ikke, at når man skulle aflevere en bog, så skulle man drikke kaffe. Disse tanker luftede han selvfølgelig ikke, men blev blot pænt siddende og betragtede de to jævnaldrende kvinder, eller sådan så de ud.

Camille fik omdelt kaffen og satte sig i sofaen ved siden af Inge.
Hun så udmærket godt dét blik af interesse hun havde når hun kiggede på Samuel og et små undrende når hun så på Camille.
Camille drak lidt af kaffen og forsøgte at forklarer ..."Altsår Samuel er en god ven ....og eh...dét så dét " .
Camille havde svært ved at se på Inge, fordi hun vidste at hun var ved at dø over dét fact, at Samuel havde sover der, men dét ville trods alt være for uhøfligt, selv for Inge at spørge direkte til dét.
Til gengæld spurgte hun, som høflig small talk "Nå...Samuel...hvor bør du så henne af ?"
Og Camille var ved at få kaffen i den gale hals.

Selvom Samuel ikke havde kendt Camille i så lang tid, kunne han godt mærke at hun ikke følte hun havde lidt problemer, men selv så han ikke endnu ikke nogle problemer. Da kvinden spurgte om hvor han boede smilede han blot bredt, kunstigt, men han smilede da. "I skoven ..." Startede han ud, og lænede sig tilbage. "Jeg kan godt lide naturen, den er smuk." Konstaterede han og fjernede derefter smilet. "Jeg bor i en fin lille skovhytte ude i skoven. Jeg ved godt det lyder lidt underligt." Han rakte ud efter sin kaffe, og nippede lidt til den mens han betragtede Camille over kanten. Han overvejede kort om han skulle spørger om Camille havde det godt, men droppede det, da det mest af alt var en drillende kommentar, og hvis hun tog det ilde ville han nødig skulle skendtes med hende igen.

Da Samuel svarede blev Camille helt bleg, og synes at opfører sig lidt underligt, da hun begyndte at vifte med en hånd og sige " nej..nej..nej " men da hun hørte han forsatte med sin historie om en hytte, for det var vel en historie? Han havde ikek vist hende nogen hytte da de var i skoven , slappede hun af igen.Hun havde lyst til at slå ham, så nervøs han lige nåede at gøre hende.
Istedet fulgte hun op på hans fortælling og sagde " ja, ja den fineste lille hytte, meget hyggelig kan du tro ".
Inge der så lidt forvirret ud, fangede Samuels øjne og sagde med blød stemme " Jeg elsker naturen...måske kunne vi .....? "
Camille satte sit krus lidt hårdt fra sig, nu måtte Inge altsår lige styrer sig lidt.

Samuel gav et skævt smil fra sig og måtte kvæle et grin. Deres lille scene havde set helt fantastisk ud. Han tænkte lidt over hvad han skulle svare, før han lænede sig frem. "Beklager, men jeg føler ingen trang til at skulle her fra lige nu, din veninde har en fabelagtig lejlighed, og hvis i må have mig undskyldt vil jeg altså lige nakke hendes bad." Egentligt ville han ikke i bad, men han havde bare frygtelig meget lyst til at komme væk, for han havde på fornemmelsen det ville ende galt hvis han blev der inde. Han rejste sig bestemt op, og gik med hurtige skridt hen til badet hvor han trådte ind og smed tøjet, for så at hoppe ind under bruseren for at blive kølet ned. Da han alligevel var der inde, kunne han lige så godt bruge lidt tid, og det gjorde han ved at stå og lege med vandet i hvad der cirka var femten minutter før han besluttede sig for at nu var han ren nok.

Camille måbede lidt over hans kommentar og måtte dernæst anstrenge sig for ikke at le højt da han bailede out, lige foran Inges blik.
Hvis hun kunne suge saft og kraft ud af af en fyr, havde samuel nu været en tør rosin, men hun kunne bare nøjes med at nyde synet af ham, hvilke hun til fulde gjore.
Da han var ude sagde hun til camille " Det er fandme nogle total hotte venner du holder dig pige barn, hvordan det lykkes dig at skubbe dem alle væk og forblive singel, må være meget uheldigt...hvad pokker gør du der skræmmer dem væk ?"
camille tænkte sig om og svarede så " taler for meget måske?" og selv om det var sagt med lidt humor , nikkede Inge alvorligt og sagde eftertænksomt " Jaa...det sku nok det ".
De drak deres kaffe ud og Inge ville til at tage afsted, netop som samuel kom ud fra badet...

Da Samuel var færdig, kom han næsten listende ud fra badet med et håndklde over de bare skuldre, og bukserne på. Hans fusser lavede våde mærker efter ham og hvis han havde haft en hale på ville den piske lykkeligt frem og tilbage. Hvorfor helt præcist vidste han ikke, han havde vel håbet kvindemennesket var smuttet? Han trak håndklædet helt op omkring sig, og betragtede lidt Camille mens han blinkede med øjne for at forhindre dem i at blive fyldt op med vand der dryppede ned fra hans hår. En hånd prøvede forgæves at få håret væk, men der var ingen planer om at flytte sig, og kort efter vendte det tilbage på sin plads og dryppede atter ned i hoved på ham. Hvis kvinden var gået, ville han spørge Camille om hvem hun helt præcist var, og hvis hun ikke var, ville han spørger hende, om hvad pokker i gudernes navn hun hed.

Inge stoppede op da hun så Samue komme ud fra badet.
Selv en blind ville have bemærket hvor ualmindelig godt han så ud, og Inge havde meget svært ved at skjule sin stirren.
Camille derimod så den anden vej, reagerede lige omvendt end Inge.
Naturligvis havde hun også bemærket det, men igen var det interessante om Samuel selv ænkte over hans fremtoning, eller vard en helt vilkårlig ?
Camille forsøgte nærmest puffe Inge mod døren, da hun synes at tøve med om hun ville gå overhovedet.

Kvinde mennesket fik effektivt stoppet Samuels spørgsmål i halsen på ham, så det endte med at han blot tøffede forbi hende, kiggede lidt op af ned af hende, før han trippede længere væk og lod Camille om at få sin veninde sendt ud af døren. Han fandt det ganske ubehageligt at kvinden stirrede sådan på ham, hvorfor dog nu det? Han trak håndklædet endnu tætter omkring sig og rettede blikket mod Camille. Et lille krumning kunne ses i hans mundvige da han bemærkede hendes iver for at få sin veninde ud, men stadig havde han ikke fattet hvorfor. Han havde aldrig prøvet at leve efter det der hed at have sin egen skønhed og vise den frem, eller hvis man gjorde det den anden vej, en kvindens skønhed, han sammenlignede den ikke helt med det samme som de fleste andre gjorde, han forbandt det ikke med det samme.

Endelig fik Camille taget afsked med Inge og hun lukkede døren med et letet udtryk i hele hovedet.
"Jeg sværger den pige er bare helt umulig. Der fik du lige en beundre Samuel, hvis du nogen sinde vil..." små lo Camille.
Hun gik ind i stuen satte sig i sofaen og snuppede et uge blad.
"Nå...var badet godt ?" spurgte hun med næsetippen over bladets kulørte kant, imens hun iagttog de små dråber der faldt fra hans hår,

Samuel brummede kort som svar, og smed fødderne op på stuebordet efter at have sat sig i lænestolen. Han kiggede hen mod hende og smilede let før han betragtede forsiden af bladet. "Ja, det var okay." Det var nok ikke helt rigtigt, men hvad skulle han da ellers svare? Han flyttede lidt på bene, så de lå over kors. "Hvem var det gale kvindemenneske?" Han kunne ikke lade være med at kalde hende gal, for det var hun i Samules øjne. Han brød sig kort sagt ikke om kvinden der var så frembrusende.

Camille synes han var en sød vandhund at skue , dog forsvandt hun igen bag ved bladet og forsøgte at læse lidt, men Samuel spurgte ind til Inge.
Dét fik Camille til at lukke bladet og lægge dét fra sig med et pudsigt glimt i øjnene.
"Nå....så du vil vide om Inge. ? "drillede Camile ham , Ingen var da også en smuk og sød pige, bestemt.
"Tja....hun er min kollega...og lidt småskør som du siger.Hun er vel en meget sød pige, en anelse glad for drenge ....specielt taget i betragtning af hun har en kæreste " fortalte hun med et drillende udtryk og forsatte "men .mange drenge er ligeglade med dét fact " og så sendte hun Samuel et udfordrende blik, så kunne han jo tolke dét som han ville, hun havde dét morsomt lige nu.

Han smilede let ved den sidste kommentar. "Jeg nyder skam livet singel, og det vil blive yderst vanskeligt." Han kunne ikke rigtig forstille sig ham i et forhold, eller det kunne han godt, men det ville sikkert ikke blive helt nem. Han kiggede lidt op i loftet og heftede blikket ved en eller anden vilkårlig prik der åbenbart var interresandt nok til at han gad at glo på den. "Sød kvinde, men virkelig ikke min kop te." Han vidste ikke helt hvad hans helt præcist var, men det kunne muligvis godt være en Camille, men det kunne selvfølgelig også bare være fordi hun var den første person, der rigtig kendte til ham, måske lidt for meget.

Camille der fandt dét stor underholdende at grille ham lidt , blev ved lidt endnu, for hvorfor egenlig ikke ?
Dét var jo harmløst nok.
Hun lod som var hun optagt af at studerer hendes hænder og spurgte overdrevent henkastet .."Duu Samuel ..... Hva leder du efter i en kæreste ? Jeg mener nu har vi talt så meget om min halvkæreste, men hvad med dig selv....er du slet ikke nysgerrig ? " Camille foldede hænderne i sit skød og så på ham med store uskyldige øjne
Bagtanker var der ingen af, ingen bevidste , hun ville bare drille ham og samtidig lære lidt mere om ham.

Han spekulerede kort på om hun kunne læse tanker, men da det ikke havde virket sådan før skubbede han tankerne væk. "Hvad jeg leder efter i en kæreste?" Han tænkte kort over det, før han sendte den tilbage til Camille. "Hvorfor spørger du?" Han smilede let til hende, og kiggede så igen op i loftet, mod sin lille elsket prik. Hvorfor spurgte hun pludselig omkring det? Hvordan var det liige kommet på banne? Bare fordi at hendes veninde havde en betød det da ikke straks at Samuel havde de større tanker omkring det. Han sukkede kort, og fugtede læberne.

Hun smålo lidt og korrigerede ham med en drillende stemme.
Han kunne godt tåle lidt røg, det håbede hun da...og det ville hun ihvertfald finde ud af.
"Samuel ...det er da ikke noget svar...du kan ikke besvare et spørgsmål ved at stille mig et nyt, men hvis jeg SKAL svare, så spørger jeg fordi du sagde du nød singellivet og så tænkte jeg hvad du ledte efter i en pige, for at bryde dit liv som singel"
det var en længere smørre, Camille var sikker på han forstod hvad hun mente, men måske han ville forsøge at krybe udenom...nu måtte hun se.Det var jo på en måde sjovt at lege lidt med ham, på den absolut kærlige og sødemåde.
Det kunne aldrig være anderledes, for Camille have allerede taget Samuel til sig i sit hjerte, hvor kun få andre også havde fået plads.

Han gryntede lidt som svar, mens han overvejede hvad han skulle svare. "For mig tror jeg det vil være for kompliceret for mig til at finde ud af et forhold, og jeg klare mig udemærket alene, så nej, jeg tror ikke jeg leder efter en, og hvis .... Så ved jeg ikke helt hvad jeg søger." Svarede han så, og trak luft ind igennem næsen for lidt efter at puste det ud igen, samme vej. Han overvejede kort om han igen skulle kaste den tilbage, men droppede det, han vidste det jo udemærket godt. "Mere du vil vide?" Han fugtede læberne og lod et lille smil ligge i mundvigen, dog ikke stort og glædestrålende, det var mere et tegn på at han fandt det lidt komisk at hun sådan spurgte, det gjorde hun jo enormt meget, det meste hun havde sagt var jo spørgsmål.

Camille spidsede læberne og tænkte lidt over hvad han havde sagt, vægtede hans ord og kom så med en lille kommentar " Samuel...hvorfor har de fleste fyre så travlt med at overbevise sig selv og resten af verdenen om at de ikke behøver andre og sagtens kan klare sig selv.
Hendes mentor Zean, der var en sjæledæmon, havde den samme indstilling.
Det havde dog ikke forhindret ham i at ende op "over night" med en forloved og et barn, men det var tydeligt at alle andre end måske de to, holdt han væk fra livet og ønskede ikke deres hjæp.
Var samuel på samme måde?

Han tyggede i adskillige sekunder på det næste spørgsmål før han slog let ud med armene. "Jeg ved det ikke, jeg er kun en, og lad mig lige indskyde til mit forsvar at jeg bestemt ikke har noget problem i at leve sammen med nogle, det skal vel bare være den rette, hvis man skal sige det på menneske sprog." Han skiftede stilling, så han kom til at ligge på tværs af stolen, med fødderne hængende ud over det ene armlæn. "Jeg har heller ikke sagt jeg kan klare mig selv, eller det gør jeg nu, men det betyder bestemt ikke at jeg ikke vil leve sammen med nogle, jeg kan bare ikke finde ud af hvordan jeg så skulle gøre dette." Det begyndte at blive en smugle kompliceret inde i Samuels hoved, men det lykkes ham dog stadig at holde trådene fra hinanden.

"Virkelig Samuel ? Så må jeg da helt have misforstået dette "For mig tror jeg det vil være for kompliceret for mig til at finde ud af et forhold, og jeg klare mig udemærket alene, så nej, jeg tror ikke jeg leder efter en " " gentog hun med en lille smule forvrænget stemme, da hun imiterede hans ord fra før.
" Hvilke af dem var det nøjagtigt du ikke mente ? " Camille forsøgte at holde et nøgternt udtryk, selv om hun inderst inde havde det morsomt ved at drille ham, for hun var rimelig sikker på det ikke var hans favorit emne de her var igang med at trække langhalm på.
Og det gav bare Camille endnu mere blod på tanden.

Nu kom Samuel virkelig ud på glat is, og han kunne ikke skøjte. Han måtte virkelig holde tungen lige i munden for at forstå hvad det var hun mente. "Jeg søger ikke efter en ..." Prøvede han sig frem og var yderst forsigtig med ikke at sige for mange ord, for så ville han sikkert ikke bare komme ud på is, men også komme ud på tynd is, og ligesom han ikke kunne skøjte var han heller ikke helt ferm til at svømme. Hans svar var sikkert det bedste svar han kunne give, uden selv at blive alt for forvirret. Han pressede let læberne sammen, mens han forsøgte, forgæves, at finde ud af hvad det var Camille ville med hans svar. Men selvfølgelig kunne han ikke finde ud af det, sådan noget kunne han jo slet ikke finde ud af.

Camille kom til at grine, eller det var helt bevidst og noget hun havde ønsket ved at drille ham.
Hun rejste sig fra sofaen og gik forbi ham ud i køkkenet, og missede ikke anledningen tl at trække blidt i en hårlok der stadig var fugtig.
Hun fandt en melon frem, og det var lige før hun ærgede sig over at være løbet tør for vindruer, men det var jo omkostningsfrit at tænke når hun godt vidste der ingen var.
Hun fandt en kniv i skuffen frem og begyndte at skære noget melon i stykker til dem, hvis samuel altsår spiste sådan noget?
Hun bragte det ind og satte det fra sig. "Andet du vil ha ?" spurgte hun inden hun ville sætte sig, hvis han ikke lige kom på noget.

Han slog armene op over hoved da hun trak ham i håret. "Hvad skulle det lige for til!" Udbrød han, og satte sig rigtigt i stolen, mens han tørrede sit hår, så det blev efterladt strittende ud i luften i et halvt sekund før det atter faldt sammen, ned i øjne på ham Da Camille kom ind igen, gloede han lidt på frugten som det jo måtte være, og tog et stykke som han forsigtigt begyndte at spise. Han rystede på hoved, mens han sad tænksomt og tyggede på frugten som havde en underlig smag.

"Kan du ikke lide melon eller hvad ?" .
Hun kiggede lidt på hans næse der rynkede en anelse og hans mund der udviste lidt...forsigtighed..ved at spise frugten.
Camille selv elskede melon, og denne honningmelon var bestemt ingen undtagelse.Saftig og sød og fuld af vitaminer.det næstbedste efter chokolade, smilede hun .
" Samuel...vi er nød til at lave noget, vi kan jo ikke bare hænge her i sofa og stol og kigge hinanden dybt i øjnene, vel"
Camille var i et dilemma, fordi hun dybest set ikke gad at gå nogen steder, men noget måtte de jo lave, så måske de alligevel skulle gå en tur...eller noget?

"Den er bare anderledes, mangler mine elsket vindruer." Han smilede kort, og tyggede sig igennem rasten af frugten, hvorefter han suttede sine fingre rene. "Det lyder da ellers godt." Han grinede kort, og sprang på bene. "Okay, jeg skal lige have tøj på igen så." Han smuttede ud på badeværelset, hvor han trak i tøjet, eller det var nu kun skjorten. Derefter fik håret endnu en tur, hvor efter han kom ud fra badeværelset med håret siddende i en mindre høstak. "Hvad vil du så lave?" Han kiggede spørgende på hende mens han vippede lidt med tæerne.