Colts lille lejlighed.

Da han kunne regne ud at det så var omkring hovedet og de fleste var kilden lige over en knogle fordi nerverne blev spændte på den måde, prøvede han langs kæbebenet og op til øret og ned igen, hele vejen rundt om hendes kæbebenet.

Han smilede til hende, og var lidt træt af at hun skulle drille ham sådan, men lod det dog være da det ikke gjorde ham ret meget andet end lige der, når hun sagde det, og det var irriterende.

Han kunne godt lide at han var ved at have fundet stedet, og trak hende ned og kyssede hende et par gange på halsen, lige under kæben.

Hun trak hovedet leende lidt væk, da han fandt stedet og vred sig let, mens hun lo.
"D-du fandt det!" grinede hun. Hans kys kildede også, og hans ånde, og hun lo og vred sig let. Hun slog armene om halsen på ham og forsøgte at dreje hovedet væk, så han ikke kunne kilde hende mere, mens hun stadig lo. Hun var ikke klar over, hun havde irriteret ham, for så ville hun have undskyldt og haft det lidt dårligt. Hun havde bare ikke kunnet ligge stille og bare ladet hans hænder glide rundt uden at sige et ord; det lå for fjernt fra hende.
Hun strøg ham over ryggen og sørgede for at gøre det præcis så hårdt, det ikke burde kilde ham, for det var det sidste, hun ønskede at gøre, nu han kendte hendes kildne sted.

Han kyssede hende lige en sidste gang på halsen, og denne gang var det dog endnu blidere en før. Han kunne ikke lade være med at gøre gengæld for de gange hun allerede havde kildet ham, og gjorde det derfor så blidt han kunne.

Da hun strøg ham over ryggen kildede det meget lidt, og en kuldegysning gik gennem hans krop. Han rystede gysningen væk, og kiggede hende så dybt i øjnene igen, og kyssede hende blidt og lidenskabelig på munden mens han langsomt hev dem begge ned at ligge, med hende oven på ham.

Han lod hånden blidt stryge hende i nakken, og holdt ellers bare hendes læber mod hans egne, og smilede stort indvendigt, og så stort man kunne med øjnene.

Hun lo og vred sig lidt mere ved hans endnu blidere kys, der kildede noget så forfærdeligt, og hun puffede let til hans skulder.
"D-du' ond!" lo hun i øjeblikket før han fangede hendes mund, og hun smeltede ind mod ham, da han trak hende med ned at ligge. Hun lagde sig godt til rette ovenpå ham og sørgede for ikke at kilde ham, mens hun kærtegnede hans skulder og dernæst lagde en arm om nakken på ham og den andens hånd mod hans kind, mens hun nydende holdt kysset. Hun så ind i hans grå uvejrsøjne et øjeblik, før hendes øjne gled i med et blidt suk. Hun vile føle ham lige nu og ikke distraheres af synet, selvom han også var dejlig at se på. Hun slappede fuldt af oven på ham og nød bare at være tæt på ham. Hun sukkede veltilpas og bare holdt sig tæt ind til ham, mens Georgie begyndte at gø nede på gulvet. Han var tydeligvis utilfreds ved ikke at få opmærksomheden, men colt ignorerede ham bare for nu; han blev vel træt og gik hen og lagde sig.

Han fik en sjov følelse da hun lagde sig til rette, nu vidste han hvordan det var at være en madras det måtte ikke altid være rart at blive lagt på, medmindre det var en som hende, der lagde på en så gjorde det ikke så meget, sådan havde han det ihvertfald.

Han holdt deres kys, og prikkede lidt til hende læber med tungen igen, som han havde gjort før, inden han prikkede lidt til hendes tunge. Han nød virkeligt at ligge der med hende, og da han hørte hunden gø nede på gulvet, slap han hende med den arm der var nærmest, men holdt satdig kysset, og aede hunden men den frie arm.

Georgie nød opmærksomheden, selvom han hellere vile have haft den fra Colt, og han faldt lidt til ro og slikkede endda Segovax finger, hvor han før havde bidt ham. Colt var uvidende om det, da hun var meget optaget af kysset og bare nød følelsen af hans tunge mod sine læber og sin egen, og hun besvarede med mere vante bevægelser denne gang. Han var ved at have lært hende lidt allerede.
En varmt strøm gik gennem hende ved denne følelse af hans tunge, og hun kærtegnede hans kind og bare nød alt ved ham; følelsen af ham under sig, følelsen af hans læber mod sine, hans duft, det hele.

Han fortsatte med at ae den lille hund så godt han kunne mens den forsøgte at slikke hans fingre, hvilket kildede helt utroligt meget, men det kom ikke til udtryk da han kæmpede imod fordi han ville holde kysset med hende.

Han kunne mærke at hun svarede igen med tungen, og at hun denne gang ikke var nervøs for hvad hun skulle gøre og var mere rolig, hvilket alt i alt var et godt tegn, hun var ved at falde til i det nu.

Han havde en følelse af at intet kunne ødelægge dette øjeblik, ikke engang hvis nogen skulle vælge at ringe på selvom man aldrig kunne vide. Han nød hende bare og hendes duft af sæbe og renlighed fik ham mindet om at han nok også snart skulle i bad, men lige nu drejede det sig om hende istedet.

Den lille bløde tunge bliver ved med at bevæge sig taknemmeligt over Segovaxs fingrer ubevidst om, han kildede ham.
Hun lod lidt genert sin tunge prikke drillende til hans for at lokke en reaktion fra ham. En svag nuance af rød havde spredt sig over hendes kinder, og hendes næsten helt tørre lokker hang filtrede ned om hendes skuldrer, fordi hun ikke havde redt det endnu. Hun var ikke selv bevidst om sin blomsterduft, da hun er så vant til den, men hans mere beskidte, maskiline duft gjorde hende ikke noget. Den var så stor en del af ham, og lige nu generede det hende ikke, han ikke også havde været i bad, selvom han måske burde sendes under bruseren også.
Hun følte sig forrygende tom i hovedet og var helt opfyldt af alle sine sanser, der igen var fyldt med ham, og hun følte sig nærmest beruset af hele fornemmelsen af ham så tæt på sig.

Han kunne ikke lade være med at reagere på begge deres tunger, både hendes tunge, og hundens der slikkede hans fingre. Han fik en rystelse til at gå igennem kroppen, over at det kildede og kom til at vende hovedet væk derfra, mens hendes tunge fik ham til at smile, da hun var kommet langt allerede fra deres første kys.

Han kiggede forlegent på hende, og smilede dog stadig, mens han hev armen til sig igen, så hunden ikke længere kunne slikke den. Han kom igen til at tænke på at han hellere måtte tage et bad, men han vidste ikke helt om hun ville tillade det. Det var lige før at der godt måtte komme nogen og tage hendes tid og opmærksomhed, så han kunne smutte i bad i mellem tiden.

Hun så lidt overrasket på ham, da han pludselig vendte hovedet væk, men da Georgie i det samme sprang op på sofaen og kom hen for at slikke hende i ansigtet, forstod hun pludselig.
"Godnat Georgie!" sagde hun fast, og efter et kort piv, løb han ind for at springe op på sengen.
"Du må virkelig undskylde ham, dearest, han er ellers normalt godt opdraget ... bare ikke vant til at skulle konkurrere om min opmærksomhed og tabe." Hun lod læberne strejfe hans mundvig og så undskyldende på ham på hundens vegne.

"Det er helt i orden, med den hund den er jo sød alligevel, og selv om den forstyrrer elsker jeg dig stadig."

Han mærkede hendes læber mod hans mundvig, og satte sig lidt op, ikke fordi han ville kysse hende, men fordi han nu ville tage sig sammen til at få det forbandede bad, der nu havde plaget hans tanker en del.

"Søde jeg tror jeg vil tage mig et bad, ok?"

Han håbede det var i orden med hende, og han havde dog også en stor lyst til hende, og til bare at være sammen med hende. Han var dog nød til at tage det bad nu, hvis det overhovedet skulle blive til noget.

Hun smilede taknemmelig for hans forståelse.
"Tak dearest, jeg elsker også dig." sagde hun kærligt og strøg ham over kinden.
"Det gør du bare. Nu skal jeg finde dig et håndklæde." Hun kom på benene og gik ind på værelset, hvor Georgie løftede hovedet fra sengen og logrede med halen.
"Fri, vovse, fri!" Og Georgie fes ned ad sengen og stillede sig bag hende, mens hun fandt et lavendelduftende håndklæde frem. Grundet skabets ælde, duftede det ikke ligefrem godt, og hun havde poser med lavendel til at ligge på alt tøjet og håndklæderne.
Hun gik ud på gangen med det.
"Jeg tager Georgie med ind i stuen. Der er ikke meget plads på badeværelset, så du kan bare klæde dig af inde ved siden af - skal nok lade være med at kikke." Hun smilede frækt til ham og gik op på tå for at kysse ham på kinden.
"Håndklædet kan du bare hænge her på døren udenfor og så række ud efter det, når du er færdig ... JEg kan høre Django om han kan undvære et sæt neutralt tøj, hvis du vil? Han har vist et par jeans og en hvid t-shirt ..." Hun smilede til ham og lod hånden løbe over kanten af de hjemmegjorte bukser.
"Bare hvis du er træt af dem her."

Han smilede til hende, og kyssede hende på kinden, og fuldte så efter hende ind i værelset, og tog imod hndklædet hun gav til ham. Han var glad for muligheden for et bad.

"Ja lad du være med det."

Han var sådan set ligeglad da hans krop aldrig var noget han havde været ked af, altså lige ud over alle arene han havde men resten var han meget tilfreds med. Han kunne godt lide sin veltrænede krop, og den betød faktisk noget for ham, da den mindede ham om alt det han var gået igennem gennem tiden.

"Tak, for tilbuddet det ville nok være rart med noget tøj."

Han smilede til hende, og kyssede hende på panden da hun kyssede hans kind, og gik så over mod badeværelset hvor han ventede på at hun da lige vendte sig om inden han begyndte at tage tøjet af så han kunne gå i bad.

Han gik ind i baddet, og tændte for vandet som var koldt som en start men hurtigt blev varmere, og stod bare og nød vandet, der rendte ned over ham før han rakte ud og tog håndklædet og tørrede sig og svøbte det om livet før han gik ud til hende.

Efter at have vendt sig rundt, samlede hun Georgie op i favnen og gik så hen til hoveddøren, som hun åbnede med et suk. Bare Django ikke var alt for sur på hende.
Hun gik hen og bankede på, og han lukkede op med et reserveret udtryk i ansigtet.
"Undskyld det før, jeg var bare virkelig stresset. Vi kom lige fra sygehuset og har været sneet inde i bjergene, og jeg var bare så træt og ked af det," forklarede hun flovt uden at se på ham. Han nikkede accepterende.
"Det er okay, søde. Noget andet du ville?" Hun nikkede.
"Har du ikke et par lidt lange, lidt store bukser du kan undvære nogle dage og en hvid t-shirt?"
"Til lækkerbuksen?" spurgte han med et grin, og hun nikkede.
"Ja, til lækkerbuksen." Han gik hurtigt ind og kom snart ud med tøjet.
"Tak." Hun gav ham et hurtigt kram.
"Åh, jeg har ikke noget imod at låne tøj ud til sådan en som ham ... sig mig, Colt, beholder du ham?" Hun nikkede glad.
"Ja, jeg beholder ham!" Han krammede hende med et bredt smil.
"Det er godt for dig, søde! Rigtigt godt!" Hun nikkede, og de skildtes, og hun gik ind for sig selv og ind i stuen, hvor hun lagde sig på ryggen med Georgie på sin mave. Hunden lagde sig glad og bare kikkede på hende med tilbedende øjne, mens hun sukkede tungt og lukkede øjnene i. HVad skulle hun gøre, hvis Segovax forsøgte selvmord igen? Hvad kunne hun overhovedet gøre for at hjælpe ham? Hun trak sin bærbare op og tændte den for at researche lidt psykologi, og hun lagde slet ikke mærke til, han kom ud igen, da hun var opslugt af en tekst.

Han smilede da han kom gående ind til hende i stuen, og da hun ikke havde givet ham noget tøj, havde han ikke andet end underbukser på, og så håndklædet som han havde svøbt om livet. Hans hår hang lidt ungt, selvom der ikke var den store forskel fra føre badet og efter badet, da dreadsene hang tungt i forvejen.

"Hvad laver du søde?"

Han vidste jo ikke hvad hun lavede med computeren, som han havde forstået at den hed, den ting hun lagde med. Han stod bare og så på hende afventene, men satte sig hurtigt ved hende og kiggede på skærmen for at se hvad der skete.

Tøjet lå ved siden af hende i en sirligt foldet bunke, og hun så op en smule overrasket, men smiilede til ham.
"Åh, det er bare et studie, jeg altid har kunnet tænke mig at tage, men jeg har aldrig haft råd til det, så når jeg keder mig, kikker jeg lidt på det i fritiden," sagde hun, som det første, der faldt hende ind. Det var ikke helt løgn, for hun vile virkelig gerne være psykolog, og hun studerede en smule af det en gang i mellem. Lige nu sad hun og kikkede på breve skrevet af mennesker, der ønskede at dø og bagefter hvert brev en psykologisk analyse af de forskellige faser og tankemønstre, men hun ville ikke til at begynde at prøve at forklare noget om det. Hun forstod, hvad der stod, men også kun lige, da det var temmeligt teknisk.
Hun vendte sig halvt mod ham og klappede så på tøjet.
"Her, han ville gerne låne det ud til dig," smilede hun.

"ahh okay."

Han smilede til hende og gav hende et kys på kinden, før han rejste sig og gik over til bunken med tøj som hun lige havde klappet på. Han kiggede lidt på det, før han tog det op og kiggede så på hende igen, og smilede til hende.

"Det var da pænt af ham"

Han smilede bredt til hende, og tog først t-shirten på og derefter bukserne som sad en anelse for stramt til hans smag, hvilket nok kunne ses på han anstrengte ansigts træk, og han kunne ikke lade være med at udbryde en kommentar om Django.

"Han er sgu ikke for stor hva?"

Hun lo let, da hun havde kikket på ham, mens han klædte sig på og havde bare nydt synet ad ham.
"De bukser der er enda for store ... Men han har det lidt ligesom mig, at det skal sidde til. Og det er nu ikke fordi det ikke klæder dig; det er bare lidt.. anderledes ... Men vi må jo køre ud og hente et sæt af dit eget, såfremt du har mere ... nu har du i det mindste noget at have på indtil da." Hun kom selv på benene og gik nærmere hen til ham i sine egne meget stramme bukser, der holdt hendes lår og røv godt på plads.
"Det er vist mest et spørgsmål om tilvænning. Lige da jeg begyndte at gå i stramme bukser troede jeg, jeg skulle dø, men nu går jeg ikke i andet!" Hun smilede op til ham og lagde armene om livet på ham.
"Men det er lidt mærkeligt, du lugter halvt af min sæbe, halvt af hans vaskepulver ... Der er næsten ikke noget tilbage af dig..." Hun lagde hovedet mod hans bryst og smilede. "Kun når man kommer helt tæt på."

Han lo lidt over at det faktisk var for stort til ham, han måtte være meget lille, det måtte han være. Han smilede til hende og gentog det samme som han havde sagt før.

"Han må fandme være lille så!"

Han smilede lidt større, og kunne godt forstå det hun sagde omkring, at være ved at dø, i de stramme bukser fordi det var lige sådan han havde det, en fornemmelse af at få livet klemt ud af sig.

"JA det er som om at livet mases ud af en."

"Ja det med sæbe og vaskepulver er nok lidt specielt da jeg kun vasker mig i kildevand normalt, og så en neutral sæbe eller nogle urter."

Han smilede til hende og gabte kraftigt da han var ved at være træt igen, og han kom til at tænke på hvad klokken mon kunne være gået hen og blevet.

"Han er på størrelse med mig, selvom han har en større talje," forklarede hun med et grin.
"Ja, men man vænner sig hurtigt til det ... du skulle næsten have set min kamp for at komme i de her her efter badet ... JEg tror jeg skal have tabt et par kilo." Det sidste var sagt i spøg, men hun var ikke sikker på om han fangede den.
"Det tænkte jeg nok," kommenterede hun om hans måde at vaske sig på. "Men jeg kan nu godt lide, sæben lugter af noget; jeg hader lugten af mit eget sved ..." Hun lo let en smule forlegent over at tage netop det emne op, men sådan var det nu engang.
"Er du sulten?" spurgte hun med et smil. "JEg kan lave os lidt mad, mens du hviler dig på sofaen?" Hun vidste ikke selv hvad klokken var blevet, men i hvert fald aftensmadstid og muligvis senere. Hun var selv ekstremt sulten, men var ikke sikker på om han også var det.

Han smilede bare som svar til hende, og følte sig igen dum over ikke at kunne finde mere at svare hende, da det ikke faldt ham ind at svare andet end med et meget stille smil det dukkede op på hans læber.

"Det med kiloene tror jeg ikke er nødvendigt."

Han sagde det og lagde hænderne om hendes talje, og konstaterede klart at det ikke var nødvendigt for hende at tabe sig. Hun skulle måske bare begynde at sy selv, eller få dem lavet af folk, eller hun kunne træne sin ben på en anden måde, så de ikke fik så stort muskler bare mere kompakte, som de fleste af hans egne, selv om de godt nok også var store.

"Du skal nok bare træne anderledes"

Han smilede over hende kommentar med maden, og vidste ikke helt hvad han skulle svare andet end, at han ikke ville have hun var vegetar.

"Jo mad lyder rart, nu er du ikke vegetar vel?"

Han smed sig så på sofaen, med en følelse af at bukserne var ved at springes da han lagde sig ned, og han smilede til hende, med en grinende kommentar.

"Jeg ender altså med at sprænge de her bukser."

Hun nød hans smil meget og havde vænnet sig til ikke altid at få svar. Det var jo heller ikke nødvendigt.
"Det var nu også mest ment for sjov, selvom mine lår stadig irriterer mig." Hun skar en grimasse og lo så. Hun så ned på hans hænder om hendes meget smalle talje, og smilede så op til ham igen.
"JEg løbetræner som det er nu, det er alt jeg gør ved underkroppen." Det var måske ikke den bedste form for træning, med et var det hun nød mest. OG så tog hun arm- og mavebøjninger også, men det havde jo intet med benene at gøre.
"Nope, ikke vegetar - for guds skyld ikke!" Hun lo muntert, "Lidt helsefreak kan jeg ikke komme udenom at være, men bestemt ikke vegetar!" Hun lo igen og gik op på tå for at give ham et blidt kys.
"Slap du bare af, og du kan altid knappe bukserne op, hvis det er, og går de i stykker, skal jeg nok reparere dem." Hun smilede kærligt og gik så ud i køkkenet, hvor hun febrilsk gennemgik sine gemmer for noget spiseligt, der ikke kun var grønt. Hun gik i sin lille skuffefryser øverst i køleskabet og fandt noget hakkekød og ordnede så et løg, mens hun tøede det op i et fad i mikrobølgeovnen, der var gemt ad vejen i et skab. Så puttede hun det i en gryde og svitsede det, før hun tilføjede noget flået tomat, lidt chili og allehånde og satte noget fuldkornspasta over til kogning. Hun tilføjede en boullionterning til kødet og smagte til med salt og pebber og hældte vand i til sovs, før hun jævnede det. Det tog hende ikke længe, og snart hældte hun op på to tallerkner, pyntede med et nip af kruspersille og bar så tallerkner og bestik ind på spisebordet. Georgie peb, og hun gik ud i køkkenet igen efter at have sendt et luftkys til Segovax. Hun tog hundeskålen op og fyldte piller i og lidt af noget frikadelle, der lå i køleskabet, før hun vendte sig mod hunden.
"HVor sulten er du?" spurgte hun, og Georgie satte sig på bagbenene med poterne ud for brystet.
"Ej det kan ikke passe, hvor sulten er du, Georgie?" Og den lille hund rakte poterne op mod hende op over sit hoved og gøede utålmodigt. Hun lo muntert og satte så maden, før hun kløede ham bag ørerne og gik ind i stuen igen.
"Vil du have noget at drikke til? Øl, vand, sodavand?" spurgte hun med et smil.

Han smilede til hende da hun kom ind til ham, og rejste sig op og gik over til maden hun havde sat på bordet, og glædede sig til at få noget spise. Han blev lidt overrasket over hvad det var, men igen han var mest vant til rent kød og ofte råt faktisk men det behøvede hun ikke at vide.

Han vidste ikke helt hvad han gerne ville have på en side ville han gerne have en øl, men der var også noget der sagde at han bare skulle tage noget vand, så det var det det blev, og en eller anden da ville han ud og spise med hende istedet for bare her. Det betød så godt nok han måtte skaffe nogle penge men det skulle han nok finde du af på en eller anden måde.

"Bare noget vand, så er du sød. Det er du også selvom..."

Han kunne ikke lade være med lige at smide den sidste del, da hun ikke måtte misforstå hvad han mente. Han følte sig lidt dum over det.

"Jeg undskylder den simple anretning og at der ikke er mere kød end som sådan, men det var lige hvad, jeg havde. JEg må ud og have købt ind i morgen," undskyldte hun med et svagt smil. "Håber du kan overleve med det?"
Hun gik ud i køkkenet igen og tog et glas vand og en øl med ind og satte sig ved bordet, hvor hun knappede den op mod bordfladen med sit håndled.
"Håber ikke du har noget imod, jeg skyller efter? Jeg kunne godt have brugt noget stærkere efter sådan en dag, men jeg har ikke andet." Hun skar en grimasse og smilede igen undskyldende, mens hun så op på ham. hun havde placeret vandet ved tallerknen overfor og smilede stadig til ham.
"Og hvis du ombestemmer dig med vandet, har du stadig muligheden for noget andet." Hun blinkede sammensvorent til ham, da hun havde en lille ide om, han muligvis kun havde taget vand for at være høflig.
Hun skulle til at trække sit ben op på stolen, men ombestemte sig for hans skyld og blev siddende ret op og ned som en høflig lille dame.

Han kiggede på hende med store øjne da hun talte om anretningen, fordi det ikke var noget han gik synderligt meget op i, om det var anrettet pænt eller ej, for ham skulle det bare være spiseligt og så kunne hun have bragt det ind i gryderne hvis det var det hun ville det var ham lige meget.

"Anretningen skal du ikke undskylde for, det betyder ikke så meget. Det med kødet klarer jeg nok, men lidt mere ville ikke have gjort noget, men det drejer sig nok bare om tilvænning, efter som jeg stort set kun har levet af kød."

Han smilede til hende, som svar og kiggede på hvordan hun åbnede den som en anden sømand, der var på besøg i en tilfældig kro, som han aldrig ville se igen. Han var dog ikke rigtigt overrasket da han ikke rigtigt havde nogen ide om hvordan hun faktisk var længere, og alt hvad han troede om hende fik hun hurtigt lavet om på.

"Det er helt i orden, og jeg forstår dig skam godt."

Han smilede igen, fordi han kunne da sagtens se at man kunne bruge noget til at dulme sig på efter en dag som denne, med selvmordforsøg og andre ting der havde krævet ens opmærksomhed, og hun måtte vel også have taget en hel del valg i løbet af dagen.

"Jeg klarer mig dog med vandet, da jeg ikke lige føler for at indtage alkohol endnu, da det nogle gange har en lidt eller rettere meget dum effekt på mig. Specielt efter det der er sket i dag."

Han smilede til hende, og håbede ikke det var nødevendigt at forklare nærmere hvad det var han mente med det, og han kiggede sig derfor lidt om, selvom der var ikke var så meget at se på. Han kunne ikke lade være med at tænke lidt på hvad han dog kunne gøre som gengæld for alt hvad hun havde gjort for ham i dag, men han turde ikke spørge, da hun nok bare ville slå det væk og sige det var nok at han var der. Han besluttede sig for at han ville sørge for en middag en dag, selvom han ingen penge havde. Det slog ham dog at han altid kunne sælge sin kniv, og den kunne nok indbringe nok til en middag.