Hvorfor/ allie::privat

Hun nikkede stille da han spurgte om det var okay, det var hende der var gæst, hvorfor skulle det ikke være okay med hende? Han gjorde som hun sagde og hun rullede øjne af hvor meget hun havde måtte anstrenge sig for at få ham overtalt. Sengen føltes bedre at ligge i uden samvittigheden til at råde over hvor dårligt han lå. Hun smilede stille da han brugt hendes ord, og gjorde som han sagde. Hun lagde ryggen til ham og trak dynen næsten helt over hovedet. Hendes øjne var dog vidt åbne, ventede på at høre hans åndedragt blive tungere. Hvor meget stolede hun dette væsen? Ikke nok til bare at lade sig falde i søvn i hvert fald. Sengen føltes ikke så stor mere og hun kunne mærke varmen fra den andens krop igennem dynen, hun rykkede sig lidt ved tanken om vingerne.

sor vente sig om og spurgte "er der noget galt" han kiggede lidt på hende med undren i øjnene. "altså jg kan godt rykke mig tilbage igen" sagde han da han ikke hvidste hvad der var galt tænkte han at det nok var det så han satte sig på kanten for at ligge sig over i sofaen igen

Hun så undrende på ham og svarede hurtigt: "Der er intet galt." Hvad skulle der være galt? Han begyndte at rejse sig fra sengen igen og hendes irritation blussede op. *Ikke igen* tænkte hun og rullede øjnene, smilet var forsvundet og en rynke af irritation havde sat sig imellem hendes øjenbryn. "Bliv nu bare her, der er intet galt, lig dig til at sove," sagde hun med et træt suk, hun lod hånden glide op til ansigtet og hun kørte let mod rynken, som for at fjerne den. Noget over hendes blik fortalte ham at han skulle ligge sig ned og stoppe med at brokke sig, noget truende. Hun spidsede munden lidt utilfredst imens hun stirrede på ham.

sor blev på en måde bange og lagde sig ned så stille som var det en kobra der fulgte hans mindste bevægelse. han lagde sig ned og lukkede øjnene og prøvede at falde i sæøvn. * tumpe, tumpe, tumpe * lå han og tænkte for sig selv

Hun kiggede vagtsomt på ham imens han lagde sig ned, noget ved hans udtryk fik hende til at tænkte på om hun havde skræmt ham? Det forbløffede hende lidt og hun smilede let til ham inden hun lagde sig ned med ryggen til ham. Hun lukkede langsomt øjnene og ventede på at han skulle falde i søvn, hun gabt stille og tårerne kom frem, som de gjorde når man nu gabte. Hun tænkte tit på hvor underligt det var at det skete. Hun tørrede dem hurtigt væk så det ikke så ud som om hun græd. Hun puttede sig ind i dynen og lå og tænkte på hvad han tænkte. Hvilke tanker gik igennem hans hoved? Det ville hun ofte gerne vide, men hun hadede at spørge folk, det virkede underligt at spørge om, folk undlod ofte at svare. Hun stirrede tomt rundt i pakhuset, men lå helt stille.

sor drejede hovedet og kiggede på hende for at sige godnat men så da at hun tørrede nogle tåre væk og blev helt panisk og satte sig op og sagde "ej nej undskyld virkelig undskyld,ej fuck det var ikke min mening at gøre dig ked af det" sor kunne mærke at tårende pressede sig på og man kunne høre gråden var på vej i hans stemme. han kunne jo ikke lide at gøre andre kede af det. hvilket han jo troede han havde gjort

Hun så på ham og lo stille, og rejste sig så op og sidde. "Jeg gabte bare," hun rullede øjnene og smilede til ham, han var alt for let at bekymre. Hun lagde sine hænder på hans skuldre og skubbede ham ned og ligge igen. Hun lo blidt og så på ham med et smil. Hun lænede sig ned og kyssede ham på panden og sagde imod hans hud, "Sov så," smilede og tilføjede:"Det er en ordre." Hun trak sig væk og så stille på ham, alligevel lidt bange for at ha overvældet ham.

sor mærkede at han blev skubbet ned på ryggen men da han mærkede hendes læber mod hans pande hvidste han pludselig ikke hvor han var. han lå bare og kiggede op i loftet med ååben mund og kunne mærke hvordan varmen spredte sig i hans krop. han kunne også mærke hvordan farven kom frem i hans kinder. "o-o-o-ok-k-kay ehm øh g-g-godnat" stammede og lukkede øjnene og prøvede at falde i søvn igen

Hun lo stille af hans forlegenhed og lagde sig ned igen. Hun vendte ryggen til ham og lukkede øjnene, hun mærkede hvor tung af træthed hendes krop var blevet. Også selvom hun havde lovet sig selv ikke at falde i søvn før ham, men hun kunne mærke at hun ikke ville holde det løfte. Alligevel virkede han mere ræd ved situationen end hun gjorde. Hun mærkede hvordan hun gled over i søvnen, hendes åndedragt blev tungere, men hun snorkede ikke.

sor hørte hendes tunge men søde åndedrag og han kunne ikke lade være med at smile. han faldt så selv i søvn

¤næste Dag¤

sor stod op så lydløst som han kunne og gik hend og tog noget tøj på meget stille for ikke at vække hende han gik hend til tønden og tændte op igen og satte en stål plade over og andt en bakke æg frem og smed det på pladen hvorefter han smed et andet et på

Allie lå stille og drømte om engle, om små søde engle der sad på skyer og havde vinger på ryggen og glorier om hovedet. Hun sukkede tilfredst i søvnen. En knitrende lyd lød tæt på hvor hun lå, hun åbnede panisk øjnene og satte sig hurtigt op. Dårlig ide, tænkte hun så for sig selv da rummet begyndte at snurre rundt om hende. Hun lukkede øjnene igen da der ikke så ud til at være noget galt. Hun sad sådan lidt, inden hun igen lukkede øjnene op, noget var forkert. Hun så sig panisk om, hun kendte ikke det her sted?! Tankerne fløj rundt i hovedet på hende indtil hun huskede hvad der skete dagen før. *Oh* Hun kiggede sig lettere forvirret rundt og fandt så englen Sor ved tønden med ild i. Et smil oplyste hendes ansigt, et mat smil.

//Skulle lige spise, derfor det tog noget tid!//

sor havde ikke lagt mærke til hende da han ikke var så god til det med at lave mad så han koncetrerede sig stærkt. han vændte ægene og det var blevet lidt sorte på den anden side. "arh skønt" sagde han til sig selv han tog forbindingen af sin hånd. der var nu kommet sår skorpe på så det var da et tegn på at det healede. han kiggede lidt ud af vinduerne der var helt oppe under loftet. himlen var nu blå og helt skyfri

Hun nænnede ikke at forstyrre ham så i stedet så hun bare på ham med et smil. Duften af æg var skøn, den fik hendes mave til at give sig lidt, hun indsnusede begærligt. Hun betragtede ham så stille hun kunne, hans sår så ud til at ha' fået det bedre. Det glædede hende, hun burde udspørge ham med hensyn til de der bøller, men noget fik hende til at lade være. Hun tog knæene op til sig og lagde hovedet forsigtigt på knæene imens hun iagttagede ham.

sor sad stadig og kiggede ud af vinduet han tænkte på dagen før da hun kyssede ham på panden. betød det noget eller var det bare ligesom med alle de andre hun havde været sammen med. han tænkte tanken om og om igen men var sikker på at det bare vare ligesom alle andre en lugt af brændt mad spredte sig pludselig til hans næsebor og han kiggede ned på sine æg og vendte dem og så at de var totalt brændte han tog dem op i hånden glo varme som de var og kastede dem så langt han kunne ned gennem pakhuset. det var dog for stort til at han kunne ramme den anden side. han satte sig ned i rustration. han troede rent faktisk et kort øjeblik at nogen rent faktisk kunne lide ham. og han syntes også selv at hun var rigtig sød og han begynte i stedet at finde nogle corn-flakes en ske noget mælk og en skål frem. "lort" mumlede han til sig selv

Hun fulgte hans bevægelse med øjnene ventede på at han skulle opdage hende. Han virkede frustreret? Hun prøvede at tænke tilbage på en grund til at han kunne være frustreret, men hun kunne ikke finde den. Hendes hoved var let på skrå imod knæene. Hendes blik fulgte hans mindste bevægelse, hun hævede øjenbrynet da han tog ægget i hånden. Hun drejede blidt hovedet lidt, og hendes øjne spærredes op da han gjorde mine til at kaste det. Hvad var det han gjorde? Hun mærkede en klump i halsen, det var selvfølgelig ikke hendes sag. Hendes mave knurrede utilfreds da lugten forsvandt. Hun bed sig vredt i indersiden af sin kind. Langsomt prøvede hun at bløde sig selv op lidt, imens hun prøvede at gøre opmærksom på sig selv. Hans fortvivlede blik fik hende til at bløde op straks, noget var helt galt. Hun rømmede sig stille og sagde blidt godmorgen. Et smil lå på hendes læber.

så fik et chock så han spilt det hele ud i skødet på sig selv. "arh eh godmorgen" smilte sor tilbage og satte skålen og gik hen for at skifte bukser og satte sig så over i stolen igen og kiggede på hende og smilte. "hvor længe har du ligget vågen?" spurgte han og kiggede lidt over på tønden og så tilbage på hende med et smil.

Hun hoppede forskrækket op da han spildte ned over sig, "Ville ikke forskrække dig," sagde hun stille. Et lille smil lyste hendes ansigt op, hun kiggede væk da han skiftede. Hun trak forsigtigt dynen tættere om sig. "Ikke længe," sagde hun stille og kiggede ned på dynen, hun foldede den fri af rynker under hendes fingre. Der var stille lidt inden hun så op på ham med et smil, "hvorfor?" Hendes øjenbryn var let hævet og fik panden til at rynke stille.

"nah ikke for noget" løg han, han ville jo synes det var pinligt hvis hun havde set det med æggene. "sulten" sagde han kort og valgte bare at springe morgen maden og ved at smide plastik skeen ud og han gik hen til en balje for at gøre skålen ren. han stod lænet ind over baljen for at få fat i en børste der hæng over og var lige ved at falde men nåede at tage fra. han tog børsten og begyndte at skrubbe

Hendes øjenbryn hævede sig en smule mere over hans svar, men hurtigt lod hun det falde og hendes ansigt blev lyst op af et sødt smil. Hun kravlede langsomt ud af sengen og gik hen til ham. "Jep," svarede hun og tilføjede så hurtigt, "Men vil ikke være til besvær." Hun prøvede at se hans ansigt, men han stod med ryggen til hende. Hun stoppede et par meter fra ham, hun så ret så lille ud når hun stod der, med bare ben og armene slået sammen om sig selv, stående i det store pakhus. Hendes blik var lidt bekymret, det virkede som om der var noget galt. Hun varmede forsigtigt sig selv op ved at køre hænderne op og ned af sin hud. Hun havde ikke lagt mærke til at hun kun stod i sin bluse. Men fingrende begyndte hun at rede sit hår lidt ud, prøvede at få styr på nogle af fuglerederne.

"hvad vil du have. sig til og jeg skaffer" sagde sor og vendte sig om og spillede gentleman bare fro sjovs skyld. men vendte sig hurtigt om igen da hgan så hvor lidt hun havde på "åh nej undskyld det var ikke nej undskyld" sagde han. han sagde altid et eller andet uforståeligt når han var pinligt berørt

Hun trak lidt på skuldrene og svarede hurtigt at hvad som helst, var godt nok for hende. Hun smilede til ham da han vendte sig om, hendes udtryk blev forvirret da han hurtigt vendte sig om igen, hun kiggede ned af sig selv. Hendes øjne vidnedes lidt da hun så hvor lidt hun havde på, en stille latter lød fra hende. "Har du aldrig set en kvindekrop før?" Spurgte hun stille, hun var ikke særlig flov over at stå i så lidt, hun var selv ret glad for sin krop. Det sårede hende at han vendte sig om, i stedet for at betragte hende. Var hun virkelig så grim? Hun skar en kort grimasse, måske? Hun stod stadig og kørte fingrende igennem håret, nu med mere ludene skuldre dog. Hun havde svært ved at styre sit udtryk og kunne ikke helt skjule skuffelsen.

"nej. det er bare. jeg vil jo ikke stå og overbeglo dig. og der er ikke noget galt med din krop. du har faktisk en rigtig fin krop" sagde sor og blov helt rød i kinderne og han tænkte *forhelvede sor tænk dig dog om din kæmpe torsk* han vendte si om og så hvor slukøret hun var og kunne mærke at tårene pressede sig lidt på og han sagde så "nej for helvede sor" og gik hen og gav hende et kram og holdt hende ind til sig og sagde med grødet stemme "det må du altså undskyylde" han turde væde med at det så lidt shovt ud at en på to meter og 24 stod og krammede en meget lavere og yngre pige. men han var ligeglad. han havde gjort hende ked af det og fortrød noget så inderligt

*Så han syntes altså at hun var flot?* tænkte hun for sig selv, hun havde alligevel svært ved at se ham i øjnene. Måske var hun heller ikke helt fair overfor ham, han var alt for følelsesladen til at hun kunne sænke paraderne. Hun stod lidt i sine egne tanker da hun pludselig mærkede hans lange arme omkring hende, han stod lidt krumrygget ind over hende. "Du skal ikke undskylde," Hun greb hans ansigt imellem sine hænder, hun virkede som et lille barn ved siden af ham. Et lille smil var på hendes læber. "Du skal ikke være ked af det for min skyld," sagde hun stille, hun holdte hans hoved imellem hendes hænder. Han føltes alt for stor til at holde om hende, men hun kunne godt lide det. Det føltes trygt. Et lidt sørgmodigt smil var på hendes læber, hun brød sig ikke om at folk bekymrede sig om hende, det var der aldrig nogen der havde gjort før, så hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere. Var det typisk for engle at være sådan her? Hun holdte stadig fast på hans ansigt, kiggede ham ind i øjnene, de så grå ud? Havde de ikke været blå?

han kunne mærke hendes små hænder på sine kinder. det føltes underligt at holde om nogen der var så lille. men det kunne hverken han eller hun jo gøre for. han kunne føle det ubehalige sug i maven af selvhad og han kiggede hende i øjnene med et blik der sagde *undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld* og en tåre blev fællet og den løb stille ned over hans kind

Hun så forfærdet på ham da hans øjne fyldtes med vand og en tårer løb ned af hans ansigt, "Du må ikke græde," hun tørrede den forsigtigt væk med sin finger, inden hun slog armene om halsen på ham og gemte sit hoved imod hans skulder. "Du må ikke græde," sagde hun stille imod hans hals. Hun kunne mærke hans hjertes rytmen imod sit bryst og holdte ham tæt ind til sig, imens hun blev ved med at sige;"ikke græde". Tårerne gjorde hende nervøs.