Hvorfor/ allie::privat

sor vågnede og kiggede på allie og lagde en hånd på hendes skulder og tænkte *godt det var bare en drøm. han btragtede hende lidt og kunne se på hende at der var noget galt. er du okay?"* spurgte han med en usikker mine i ansigtet han ville jo ikke have at hun var ked af det

Hun mærkede ham rasle og vågnede instinktivt op fra sin døs. Hendes blik var fokuseret på ham, hvor længe havde hun sovet? Langsomt fandt hun mening i de ord han sagde, og hun nikkede mat, hun var stadig lidt træt. "Jeg har det okay, hvad med dig?" Hendes blik var bekymret, hun studerede ham, gjorde det stadig ondt på ham? Hun rettede sig langsomt op fra sin krummede stilling, strakte sig så hendes knogler gav sig, og skar en grimasse ved lyden. *Irk*

"jeg har det bedre" sor kiggede på hende stadig med de blå øjne. "hvad hvor det for en lyd" grinte han da hun strakte sig. han smilte til hende og tog hendes hånd. hvor længe har vi sovet" spurgte han og kiggede ud afvinduet hvor det var begyndt at blive lyst. igen. han kigged tilbage på hende og smilte så igen

Hun smilede oprigtigt til ham, "Det var godt." Hun lod ham gribe sin hånd og flettede sine fingre ind hans. Hun følte sig en smule flov over at ingen af lægerne havde vækket hende eller noget. "Længe," en kort tavshed, inden hun med et smil sagde: "Tillykke med at ha' kendt mig i 2 dage!" En stille latter lød fra hende. Tommelfingeren nussede stille indersiden af hans hånd, imens hendes blik betragtede ham, et blik der var fyldt af varme.

sor lagde sig helt hen til hende så deres pander rørte hinanden han kiggede hhende ind i øjnene med et smil og lagde sin hånd på hendes hofte. "hvordan går det med armene" spurgte han og så undskyldende på hende. hvorefter han aede hende lidt på hoften med tommelfingeren

Et lille smil spredte sig på hendes læber da han lænede sig ind til hende. Hun så ind i hans blå øjne, de havde en hypnotiserende effekt på hende, de virkede som om de sugede hende ind. Han rørte hendes hofte, og hendes hjerte hoppede et slag over. Hun tænkte lidt over hans spørgsmål inden hun let trak på skuldrene, "Jeg er ret sikker på at jeg overlever i hvert fald." Hun forsøgte i det mindste at være lidt sjov, men blodet var stoppet og hvis hun var meget heldig ville der ikke komme ar, i hvert fald ikke store ar.

sor kyssede hende kort på munden "undskyld sagde han og kyssede hende igen. hun var så god en kysser syntes sor. men nu havde hun jo også haft lidt øvelse. han lukkede øjnene helt i og kyssede videre //sorry at det tager så lang tid og bliver så kort.mine forældre er oppe at skændes//

Allie lod hånden glide op til hans kind, aede ham forsigtigt og kyssede ham blidt igen, men lidt tilbageholdent, de var jo stadig på et hospital. Hun godtog hans undskyldning uden videre, det var ikke så slemt igen. Han virkede ivrig, men hun måtte holde hovedet koldt. Hun gav en et kort, intenst kys inden hun trak sig væk fra ham og samtidig skubbede ham blidt væk. Hun smilede kækt til ham, "Du virker som om du har det bedre," hun lo stille.

//Sorry to hear that.//