Hvorfor/ allie::privat

"det ved jeg da ikke hehe. hvor kommer du fra hvem er dine forældre" smilte sor og kiggede på hende med et smil der sagde at han var glad for at have mødt hende. han rykkede sin stol over ved siden af hendes så de nu sad ved siden af hinanden og stirrede ind i ilden

Allie smilede skævt over til ham, lige det spørgsmål var ikke alt for hyggeligt. "Jeg kender dem ikke, min mor var meget ung da hun fik mig og så afleverede hun mig på et børnehjem," Sagde hun stille, "Og så har jeg levet det meste af mit liv sådan," Der var en kort stilhed, et smil bredte sig på hendes læber, "Indtil jeg kom i en rebelsk alder og løb væk derfra med nogle af de andre børn." Hun så på ham, ventede på hans reaktion. Det var ikke normalt at hun bare åbnede sig op for nogen så nemt.

sor kunne ikke lade være med at ligge en hånd på hendes skulder da han fik at vide det med hendes mor. han smilte sødt til hende og sagde "er det ikke lidt svært at kende sig selv hvis man ikke kender sine rødder" han fjernede hånden men smilte stadig sødt til hende

Hun så på ham med blide øjne, smilede af hans omsorg, "Det ved jeg ikke, men jeg tror at jeg kender mig selv ok." Hun rynkede panden lidt, "Men det ved jeg selvfølgelig ikke," sagde hun igen. Hun tog hånden op til panden og fjernede blidt noget hår væk.

der er noget jeg må fortælle dig. mit rigtige navn er ikke mattrick. det er Sordrick men bare kald mig sor. jeg har gået under dække for at ham som gjorde mig til engel ikke skulle kunne finde mig igen. men jeg stoler nok på dig til at fortælle dig det" sagde han og smilte mens han kiggede hende sødt i øjnene

Hendes øjne vidnede sig, så han hed Sordrick, hun var stille lidt. Så nikkede hun accepterende og spurgte så: "Hvorfor er det du gemmer dig for ham, som myrdede dig?" Hun smilede lidt, hun var glad for at han betroede sig til hende. "Sordrick," hun mumlede navnet langsomt for sig selv, "Sor," rettede hun så sig selv med et smil, stadig mumlende. Hun så ham ligeså i øjnene, hun havde lidt svært ved at finde ud af hvordan hans humør var.

"fordi ham der slog mig ihjel er langt stærkere end mig. jeg kan ikke overvinde ham" sor havde stadig ikke sluppet blikket fra hendes øjne. og smilte sødt til hende og spurgte "har du så en kæreste. jeg ved godt det er et meget direkte spørgsmål og det er okay hvis du ikke vil svare"

Hun nikkede stille, det var selvfølgelig en god grund til at gå underjorden. Et svagt smil oplyste hendes ansigt da hans næste spørgsmål kom, "Nej, det har jeg ikke," svarede hun stille. "Jeg er ikke rigtigt i seriøse forhold," hendes stemme blev om muligt endnu mere stille, hun så sig flovt ned. "Hvad med dig, er du i et forhold lige nu?" Hun kiggede lidt op på ham igennem lange øjenvipper, hendes kinder var en svag lyserød farve.

"nej. men hvorfor ser du sådan ud. skammer du dig over noget?" spurgte sor. han satte sig på armlænet af hendes stol og smilede sødt til hende. og rødmede også lidt selv. hun havde rigtig pæne øjne

Hun lo stille, "Det virker bare lidt akavet at snakke om mine løse forhold," hun sendte ham et strålende smil, imens hun så op på ham. Hun studerede hans ansigt, han havde stadig ikke en trøje på, hans træk var synlige i ildens flammer. Hans vinger var dog også synlige på hans ryg, de skræmte hende stadig lidt. Der var noget magisk ved ham, noget trygt.

sor rødmed meget da hun undesøgte ham og han faldt ned af armlænet og rejste sig derefter hurtigt og klodset op og rødmede nu endu mere. han satte sig på armlænet igen stadig meget rød i hovedet. "undskyld" sagde han og kunne mærke at han fik sommerfugle i maven fordi han følte sig så dum

Hun blev først meget overrasket da han faldt og kiggede bekymret ned på ham, da hun så, så hans ansigt lo hun. Latteren brast ud af hende, og hun begyndte at få tårer i øjnene af latter. Hun holdte sig om maven og prøvede at kvæle latteren ved at bide sig i underlæben. Hun kiggede undskyldende op på ham, et fjoget smil viste sig på hendes ansigt. "Du er sød," Sagde hun og smilede lidt akavet, stadig lidt klukkende.

han grinte selv lidt. "nå men jeg tror jeg vil gå i seng sagde han. du må godt låne min seng jeg tager bare sofa'en" sagde han og gik hen mod en ussel sofa. og da han jo selv var 2 meter og 24 var den meget lille. han smed sig i den og kiggede op i loftet

Hun bed sig lidt i læben og så på ham, han kunne ikke sove der. Hun rystede let på hovedet og så på ham med et skævt smil, "Altså jeg er ikke så stor, og jeg har ikke noget imod at sove lidt mast," sagde hun stille. Hun sendte ham et sødt smil, hun ville ikke masse sig på. De behøvede jo ikke at gøre noget, hun gabte træt og tog hånden op foran munden lidt for sent. Var hun upassende nu? Hun så lidt ned, hun ville jo heller ikke være uhøflig.

"jeg synes du skal tage sengen sagde han sødt. du er jo trods alt gæst. og det er en dobbelt seng så du kan fylde ekstra meget" grinte han "nej men synes bare at når du nu sover på gaden skal du jo også have et rart sted at sove for en gangs skyld" sagde han og rødmede let og smilede sødt mens han kiggede hende i øjnene

Hun smilede sødt til ham, "Du er sød," sagde hun igen, "Tak." Hun rejste sig langsomt fra stolen og gik hen til sengen, hun lod sig synke ned i madrassen og sukkede tilfredst, men rejste sig så op og sidde igen. Hun begyndte at lyne ned i sine høje støvler. Hendes blik faldt så på englen, "Ikke noget med at smugkigge," sagde hun med et grin. Langsomt begyndte hun at tage de stramme bukser af, efter at hun havde lagt sin jakke. Hun kiggede ned af sin t-shirt, hun kunne vel godt sove i den, tænkte hun for sig selv. Hun lagde sig langsomt ind under dynen, det var koldt først, men varmen kom hurtigt til hende.

"nej nej" grinte sor og kiggede over på hende da han kunne hør at hun havde lagt sig til rette. han smilte sødt til hende og kunne stadig ikke lade være med at rødme men gik så hen for at hente tæppet fra stolen. han havde jo ikke en dyne

Hun smilede igen til ham, hun lagde sig tilfreds til rette, "Ligger du okay?" Spurgte hun lidt bekymret. Måske var det ikke for godt at han lå så dårligt, med dårlig arm og det hele. Hun bed sig i læben, følte sig lidt skyldig ved at ligge i HANS seng og han så måtte lige på sofaen. Men dynerne var bløde omkring hende, hun strakte sig forsigtigt og puttede sig ind i dem. Det var behageligt.

"nej. men det er jo dig der er gæst" sagde han og smilede igen han lagde tæppet over sig og prøvede at ligge komfortabelt. han følte at han havde gjort noget godt. hun var jo en rigtig sød person som han havde knyttet hurtige bånd med, han kiggede ov på hende og rejste sig så op og gik hend for at slukke ilden

Allie så på ham med et undrende blik. Hun følte sig frygteligt skyldig, hun ville ikke ha at hun skulle ligge dårligt for hendes skyld. "Du burde ligge dig ned," Sagde hun stille, da han igen rejste sig. Hun så bekymret på ham, der blev mørkt da han slukkede ilden, helt mørkt.

sor tændte nogle små fyfads lys rundt omkring. "undskyld. håber ikke det gør noget det er bare så her ikke er helt mørkt han satte sig på kanten af sengen og smilede sødt til hende "godnat allie. sov godt" sagde han og rødmede hvorefter han rejste sig for at gå hen til sofaen

Hele situationen blev pludselig meget romantisk, hun så bedende på ham, "Kom her." Hun lokkede med sin finger og klappede på sengen ved siden af sig. Hun brød sig ikke om at han ofrede sig for hende, især ikke i hans eget hjem. Eller hjem og hjem... Hun trak dynen op over brystet, holdte den tæt ind til sig.

"hvad er det" spurgte sor. og uden at have fattet den mindste mistanke satte han sig på sengen o rødmedelidt og afventede hendes respons. han kunn mærke sommerfuglene i maven og han begyndte at tænke sig frem til hvad hun ville

Hun sendte ham et sødt smil da han havde sat sig. "Sov her," sagde hun stille, men med en alvorlig klang i stemmen. "Der er plads nok," Sagde hun. Hun smilede stille til ham. Han skulle ikke sove i sofaen når sengen var stor nok til dem begge. Hun rørte blidt hans hånd med sin, hun kunne mærke på ham at han var lidt nervøs. Hun måtte kvæle en latter ved at bide sig i underlæben, hun var ikke vant til at folk var nervøs omkring hende.

"e-er du sikker? altså det er fint nok med sofa'en" sagde han men hun virkede ikke som om hun gad at diskutere det så han sagde "ikke kigge hvorefter han smed skoende og bukserne og foldede vingerne ind. han lagde sig nervøst under dynen med ryggen til hende og slappede af og tænkte *wow meget bedre end sofa'en* han tænkte på at hun havde rørt hans hånd om det var kærtegn eller uheld hvidste han ikke. men han tænkte at det nok var et uheld siden hun slugte et grin halvt