Hvorfor/ allie::privat

"undskyld" sagde han. "jeg kan bare ikke tage at gøre dig ked af det. du er jo virkelig sød og jeg holder af dig. du sød pæn sjov og bare virkelig et dejligt menneske" sagde han. han lukkede alle de følelser ud han havde haft indespærret men alt han kunne se var det bag ved allie og alt han kun mærke var allies lille krop mod sin store krop

Hun løsnede sit greb, men beholdte hænderne på hans skuldre, hun så på ham med et lidt nervøst smil. "Kan du godt li' mig?" sagde hun stille, hendes øjne var store og spørgende. Hun vidste ikke hvad hun skulle føle, hun bed sig i læben. Hvordan kunne han holde af hende, de havde kun kendt hende én nat. Hun kiggede væk fra hans øjne af og ned på hans bryst i stedet, hendes hals føltes helt tør.

sor tog et dybt suk men svarede så "ja. og og jeg ved vi kun har kendt hinanden en nat. men du virker bare så sød og som en person man ville have svært ved at leve uden" hans øjne var nu en blanding mellem blå og grå men nok mest grå. "jeg kan faktisk rigtig godt li' dig tåren faldt nu af kinden og ramte gulvet og han kiggede hende dybt i øjnene

Hun så op på ham og smilede svagt til ham. "Jeg kan også godt lide dig," det var svært at få ordene ud, hun havde ikke sagt sådanne ord før, ikke på samme måde. Hun stilte sig på tæerne for at nå op til hans ansigt, og så kyssede hun blidt tårerne væk. Hun smagte stille på de salte tårer, inden hun forsigtigt kyssede ham på munden, hun lukkede øjnene blidt, for det var sådan man jo gjorde. Hun trak sig forsigtigt væk og så på ham, "Du må ikke græde." Hun brød sig ikke om at se ham ulykkelig, hun fik en underlig trang til at beskytte ham.

sor sto som paralyseret. han kunne knapt fatt hvad der lige var sket. han var lige blevet kysset af allie. hans øjne var nu svagt blå og med et var de meget blå. "s -så du kan v-v-virkelig. li-li-li' mig" stammede han oglagde sig på begge knæ og stirrede stadig bare lige ud

Hun mærkede ham løsne sit greb om sig og falde ned på knæ. Et forvirret udtryk viste sig på hendes ansigt, da hun hørte hans ord lo hun stille, men sødt, "Ja jeg kan." Hun var bare ikke sikker på at det var på den samme måde som ham. Han var næsten lige så høj som hende da han satte sig på knæ. Hun ventede på hans reaktion, hans øjne så ud til at ændre farve, var det en engel ting?

hans øjne blev lidt grå igen og han spurgte "men det er ikke sådan li' li' mig vel" sagde han og prøvede at gemme den der skuffelse man har i forvejen i sin stemme. han kiggede hende i øjnene. hun havde virkelig de pæneste han havde set længe. hun var bare pæn i det hele taget

Hun så undskyldende på ham, "Vil du lade mig lære dig at kende først?" Hun lagde hænderne på hans ansigt igen, hun havde ikke prøvet det med seriøse forhold før og hun havde svært ved at forholde sig til sine følelser. Hun lod en hånd glide over hans ansigt, hans øjne skiftede altså efter hans humør.

"okay" sagde han og kiggede lidt væk. hans øjne blev så grå at man godt kan sige at hele han øje var hvidt bortset fra pupilen. men de blev så grå igen da han tænkte at det var jo det der var bedst for hende. og hn ville selfølgelig sætte hende først i rækken. "undskyld" sagde han og kiggede hende igen i øjnene

Hun så på ham med store øjne og holdte ham så ind til sig i et knus. "Du skal ikke undskylde," hviskede hun imod ham, det var hende der burde undskylde, ikke ham. Hun gemte sit ansigt i hans bryst, indsnusede hans duft. Han burde virkelig ikke undskylde overfor hende, HAN var englen og den gode, hvorimod hun var et forfærdeligt menneske.

han holdt hende ind til sig og spurggte "hvorfor ikke. det er mig der har lavet ged i det hele" han lukkede øjnene og lagde sit hoved på hendes da hun var så lav i forhold til ham at han ikke kunne ligge det på hendes skulder. nu kendte hun i det mindste sanheden følte han. men han havde stadig ondt i hjertet

Hun flyttede sig lidt væk og så vredt op på ham, "Du har ikke gjort noget forkert!" hun havde hævet stemmen, de irriterede hende at han blev ved med at bebrejde sig selv. "Hør på mig! Du skal ikke undskylde! Du har ikke gjort noget som helst forkert!" det var næsten en råben. Hun gik lidt væk fra ham, hun ville ikke ha at han skulle græde igen, men hun kunne ikke klare at han blev ved med at bebrejde sig selv. Hun vendte ryggen til ham, "Hvorfor er du så ulykkelig?" spurgte hun stille. Hun holdte hænderne stramt om sig selv, og hendes hoved hængte lidt da hendes blik var rettet imod gulvet og sine egne fødder.

"Hvis du virkelig vil vide det" sagde han og gav sig til at forklare (læs profil tekst) " derfor. hele oplevelsen har bare gjort mig mere følelses laden" han kigged lidt på hende men satte sig så over i en lænestol. tønden var gået ud for længst. han kiggede ud af de store vinduer igen og tænkter på sine forældre. han havde aldrig troet at han skulle fortælle den historie til nogen

Allie var frosset da hun hørte hvad han fortalte. Hendes hjerte bankede hårdt imod hendes bryst, hun vendte sig langsomt imod Sor, rædsel var malet i hendes ansigt. Hun holdte hårdt sammen på sig selv. Var det hvad han havde gået igennem, hun havde ondt af ham, men hun forstod ikke hvorfor det ikke havde gjort ham hårdere? Hun gik langsomt over til ham, satte sig på hans skød og krammede sig ind til ham, gemte sit hoved ved hans skulderblad. "Det er jeg ked af at høre," sagde hun stille, hun lod en hånd nusse hans nakke, som for at berolige ham, det var tydeligt at det gjorde ondt at fortælle.

hanlagde sine arme om hende. "jeg er glad for at du forstår" sagde og an kunne ikke lade være så han kyssede hende på kinden og holdt hende ind til sig lidt hårdere. selvfølgelig uden at kværke hende totalt men sådan så hun stadig kunne mærke at det var kærligt ment

Hun mærkede kysset på sin kind og hun rødmede lidt. Hun gemte sit hoved imod hans hals, indsnusede hans duft og sukkede blidt. Det var behageligt at ligge sådan sammenkrympet på hans skød, som et lille barn. Hun følte sig så tryg, det varmede hendes hjerte. Hendes hjerte slog hurtigt da han holdte hende ind til sig hårdt et øjeblik. Hun lukkede blidt sine øjne imod hans hals.

hanød hvordan hun puttede sig ind til ham. om han begribede hvordan hun måtte have det at gå fra glad til frustreret til glad. han prøvede at holde ordene tilbage men de fløj nærmest ud af munden på ham. "jeg elsker dig" sagde han øg rødmede helt vildt. og tænkte *F*ck nej hun bliver sur på mig nu*

Hun trak sig lidt væk fra ham og smilede skævt, "Det ved jeg du gør." Hun lænede sig helt hen til ham og så ham i øjnene. Deres næser rørte hinanden, men hun fortsatte så deres pander mødtes, hun så ham intenst i øjnene. Hun lod sin hånd kærtegne hans kind, strøg lidt hans hår væk fra hans ansigt, uden at slippe sin position. Hun ventede på hans reaktion.

han lagde en hånd på hendes hofte og hvidste ikke om han skulle kysse hende eller ej. han rødmede let og tog sig så sammen og satte forsigtigt sine læber mod hendes og lukkede øjnene en varm følelse strømmede igennem ham og han nød det.

Hun smilede imod hans læber og kyssede ham blidt igen. Hun var glad for at hun var kommet igennem til ham, hendes øjne var ligeledes lukkede. Hendes hænder lå omkring hans hals, hånden på hendes hofte brændte, på en rar måde. Hun kunne mærke hans hjertes banke, og følte at hendes hjerte slog hurtigt og hårdt imod hendes bryst.

han kunne mærke på hende at hun virkelig nød det. han lagde hænderne om hende og kyssede stille og romantisk men stadig lidt intimt. han tænkte på hvor heldig han var at han havde fået lov til at kysse hende. hun var jo rigtig pæn (p*sse lækker) og så var hun det bedste menneske i verden

Hun rykkede sig så hun sad overskærvs på ham med det ene ben på hver side af ham. Hans kys var dejlige, han vidste hvad han gjorde og hun kyssede ham tilbage. Hun havde armene omkring hans hals og holdte sig tæt ind til ham. Var det sådan det føltes at kysse en engel? Hun lo blidt imod hans læber, men fik stoppet sig selv og startede blidt kyssende igen.

sor holdt en pause og hvilte sit hoved mod hendes pande. "er det her også bare et one night stand som alle de andre" spurgte sor og kyssede hende igen. hanforsøgte blidt med tungen for at se om han kunne starte et snav

Han stoppede kysset og hun så forundret på ham, og hans ord vakte raseriet i hende. Hun mærkede hans tunge i hendes mund og hun bed den hårdt til hun kunne smage blod. Så slap hun den og sprang væk fra ham, vendte sig om og gik hen til sengen hvor hun arrigt tog sine støvler på. Raseriet splittede hendes tanker. Han dømte hende på hendes fortid, fint, han ville ikke få noget som helst fra hende.

"nej fuck undskyld allie nej" han rejste sig og gik hen til hende "det var var ikke sådan ment. jeg holder virkelig af dig. please det var ikke ment sådan som det lød. jeg elsker dig jo virkelig højt. for helvede sor" sagde han til sig selv og gik hen og knaldede hovedet mod vægen så hårdt han kunne hvorefter han stod med panden og den ene næve mod muren og græd