Hvorfor/ allie::privat

Hun sank en klump der havde sat sig fast i halsen på hende. "Er der mange af de her væsner?" Spurgte hun stille, hvorfor vidste folk intet om dette? Var det bare noget han bildte hende ind? Men han virkede så seriøs, det undrede hende og en rynke satte sig imellem hendes øjenbryn, imens hun tænkte så det knagede. Hun rettede opmærksomheden imod ham igen da hun hørte lyden af stof der blev revet fra hinanden. Hun prøvede at kigge på hans krop lidt i smug, han så godt ud konstaterede hun. Hun bed sig let i underlæben og vente igen blikket mod toiletbåsen.

sor gik ud af torilettet mens han sagde "der er næsten flere af os end af jer". han var lige kommet ud af døren da han blev skubbet tilbage. det var dem som havde mobbet ham tidligere. "nå der er du din lille snot punker. skal du ikke snart have klippet dit klamme garn" sagde ham der tydeligvis var bossen. og slog sor i maven så han knækkede sammen på gulvet de andre 5 drenge begynde at sparke ham men holdt så op og begyndte at stå og svine ham til. men der kom da stadig et spark nu og da

Allie bevægede sig ud fra toilettet efter at ha' sundet sig lidt over hvad han havde sagt. Flere af dem end af menneskerne? Hun hørte truende stemmer ude fra af. Hun stod og kiggede i døråbningen, inden hun arrigt råbte af fyrrerne. "Hvad fuck er det i pikhoveder har gang i?!" Hendes tilstedeværelse fik stoppet drengene. Hun så arrigt på dem og de så chokeret tilbage på hende. En stemme i hendes hoved sagde et stille 'uh-oh', hun havde stærkt på fornemmelsen at dette ikke ville ende godt. I det mindste var de stoppet med at tæve på Matt. Hun så deres sultne blikke afklæde hende med øjnene, som ulækre gribbe.

"hvem er det matt. din kæreste han ligner søreme en pige" sagde han og de andre griinte "hun er ikke min kæreste" fik sor fremstønnet og de gav ham hver et spark "kom lad os skride. der er alligevellet intet fedt at laveher" sagde han og de løb ud. sor lå sammen krøllet og forslået på gulvet. hans forbinding var gået op og de blødt foldsomt fra hans arm da en af dem havde fået lavet såret større

Allie skar en grimasse og løb usikkert hen til ham i de høje sko. Hun satte sig på hug ved siden af ham. "Hvad gik det lige ud på?" Spurgte hun med en anklagende klang i stemmen, da de andre fyre var gået væk. Hun hjalp ham forsigtigt op. Hendes blik faldt bekymret på hans arm, "Måske burde du gå på hospitalet." Det var med vilje at hun havde sagt 'du' og ikke 'vi'. Hun hadede hospitaler og havde ikke tænkt sig at komme i nærheden af et hvis det var muligt.

sor fik kantet sig op at sidde og sagde "det er hvad jeg lever med til hverdag. derfor er jeg glad for at min eksamen er snart." sagde sor og kiggede på hende "nej det er ligemeget sagde sor og tog forbindingen og bandt den om sin arm igen. "jeg klare mig vel. og jeg hader hostpitaler by the way" sagde han og fik kantet sig op at stå med smerter og besvær

Allie så bekymret på ham, det måtte være forfærdeligt at leve sit liv sådan. Hun kørte en hånd igennem håret så det blidt flagrede. Hendes blik lå bekymret på ham, hun skar en kort grimasse da hun så på hans hånd. Hun hævede øjenbryn, "Også mig," sagde hun og smilede stort,"Jeg mener, jeg bryder mig heller ikke om hospitaler." Hun hadede alle de spørgsmål de stilte på hospitaler og vrede læger. Og så skræmte lugten hende forfærdeligt. "Er du sikker på at du klare den?" Spurgte hun usikkert, det så ret voldsomt ud med hånden.

"jaja" sagde sor og haltede ud af torilettet og spurgte "hvor bor du hen af. er det her omkring" han gik mod døren og foldede sine vinger ud og han vendte sig om og kiggede på hende //sorry er løbet lidt tør for inspiration//

Hun stirrede på de udslåede vinger, det var noget hun blev nødt til at vende sig til. Hun så kort på ham inden hun så ned i jorden, flovhed farvede hendes kinder svagt lyserøde. "Nej," sagde hun stille og fortsatte så lidt højere, "man kan vel sige at jeg bor på gaden." Et nervøst smil oplyste hendes ansigt og hun kiggede op på ham. Hun betragtede ham lidt for sig selv, hun havde vænnet sig til ham utrolig hurtigt, når man tænkte på hvad han var. Hun var ham lidt taknemlig på en måde, men alligevel var hun ikke sikker på at hun stolede ham, da han havde fortalt hende om væsnerne.

//Heh, helt okay :)//

"hvor trist. hvis du vil må du godt overnatte hos mig. det er ikke det flotteste sted i verden" sagde han og kiggede på hende hun virkede mere rolig overfor ham end i starten og han kunne fornemme at hun var mere rolig. han smilte skævt til hende og sagde. "altså kun hvis du vil. sådan bare for at du ikke skal sove i regnen"

Allie så på ham med et skeptisk blik, havde han nogen skjulte hensigter? "Hvor er det du bor henne af?" Spurgte hun lidt tøvende, overvejede sine muligheder. Hendes blik gled hen til vinduet, regnen hamrede ned på, hun overvejede mulighederne. Måske kunne hun godt gå med ham? Hun smilede lidt tøvende til ham, studerede ham med hovedet let på skrå.

"jeg bor i et pakhus ikke så langt herfra. og bare rolig. jeg vil dig ikke noget, andet end at hjælpe" sagde sor og smilte og rakte hende hånden og smilte let og kiggede på hende og kunne se hun var usikker hvilket var helt okay for sor. de havde jo kun næsten lige mødt

En tænksom mine var på hende ansigt, inden hun let trak på skuldrene og et smil bredte sig på hendes ansigt. "Okay så," Sagde hun sødt, og lagde sin hånd i hans. Vingerne skræmte hende lidt, hvorfor havde han slået dem ud? Måske var det, det der var mest behageligt for ham, tænkte hun for sig selv imens hun betragtede ham. Hans væremåde gjorde hende tryg, men trygheden var uvant så det skræmte hende.

han holdt hende ind til sig og gik ud af døren og lettede og fløj op ad op op op og pludselig var de over skyerne og sor kiggede ned på allie og smilte. hvordan går det spurgte han og holdt hende godt fast ind til sig

Hun nåede dårligt at opfatte at han havde trukket hende ind til sig, før de var i luften. Et gisp af rædsel slap hendes læber, hun klæbede sig ind til ham, bange for at falde. Hendes øjne lukkedes i rædsel, og hun bed hårdt tænderne sammen. Hun åbnede vredt øjnene og så på ham, "Hvordan tror du?" hvæsede hun, hendes blik faldt på jorden under dem og hun klemte hårdt øjnene i igen. Hun var begyndt at skælve af skræk, hun holdte stramt om ham for ikke at falde.

"bare rolig jeg har godt fat i dig. du skal bare kigge op så er det ikke så galt. se engang" solen kiggede lige præcist op over horisonten og farvet himlen blå og orange sor kunne ikke lade være med at smile og gav allie et lille nus på skulderen med tommelfingeren for at lade hende vide at hun kun føle sig helt tryg
//skal lige i bad//

Stædigt holdte hun øjnene lukket imod hans skulder. Følelsen af at hendes fødder bare hang i den frie luft skræmte hende. Da han blidt nussede hende i siden, åbnede hun forsigtigt øjnene og fulgte hans blik. Hendes øjne vidnes da hun så solen, hendes underkæbe røg ned af det smukke syn, og hendes vrede forsvandt som dug fra solen. "Wauw," sagde hun stille, prøvede alt hvad hun kunne for ikke tænke på, hvor højt oppe hun befandt sig.

sor grinte lavmeldt go kiggede ned på hende. "ja ret fantastisk ikke" sagde sor og smilt sødt men kiggede så lige ud igen han havde glemt alt om sin hånd eller sine andre sår

Hendes greb var stadig helt stramt omkring ham, stadig med frygten for at falde. "Jo," svarede hun stille, hun så væk fra solen og over på ham, et smil spredte sig på hendes læber. "Det er meget fantastisk," sagde hun og en lavmælt latter lød fra hendes læber.

pludselig dykkede sor ned gennem skyerne og med et stod de nede på gaden foran et stort mørkt pakhus. sor trykkede på en knap og et stort tomt pakhus stod nu gabende foran dem og så lukkede døren efter dem det var i et hyggeligt lille hjørne hvor sor boede der stod nogle møbler og nogle slidt senge og sor gik der hen af og begyndte at inde noget brænde frem han havde gemt i et hul i vægen som han smed i en tønde som stod i midten af alle møblerne og han satte ild til et og satt sig i en lænestol og sagde "*suk* det er ikke meget men det er da et hjem og et læ for regnen"

Et forskrækket hvin lød fra hendes læber, da de dykkede. Allie fulgte svimmelt efter, hendes ben føltes vakkelvorne under hende. Hun så sig omkring i rummet pakhuset, hun trak på smilebåndet, "bedre end ingenting," sagde hun med et smil. Hun så på ilden der flammede i tønden, hun kiggede med et smil på det, langsomt tog hun hænderne op og varmede dem. Den rædselsfulde, og dog alligevel meget smukke, oplevelse hun lige havde oplevet, havde ikke stoppet hendes lidt nervøse skælven. Hun håbede at varmen ville få det til at stoppe, hun kiggede lidt forskrækket på Matt.

sor rejste sig og tog en lænestol og løftede den over til hende foran ilden så hun kunne sidde og varme sig komfortabbelt. han smed også et tæppe hen til hende "værsgod" sagde han og smilte mens han selv satte sin stol tætterepå ilden han smilte til hende og sagde "bare sig til hvis der er noget"
skal lige æde//

Hun takkede ham med et venligt smil og satte sig ned i lænestolen, nød varmen der langsomt bredte sig i hendes krop. Hun tog tæppet rundt om sig og smilede over til ham. En tænksom mine var over hendes ansigt, hun sank langsomt en klump der havde sat sig i halsen på hende. "Hvordan kender man de der væsner fra hinanden?" Spurgte hun stille, hun bed sig let i læben, måske ville hun ikke blive glad for at få det fortalt.

"det kan man ikke. de der er lettest at genkende er vampyre. men der er kun når de har tænderne ude. de kan nemlig trække dem ind. derfor skal du altid have nogle andr med dig. det er i hvert fald en god idé" sagde sor og smilte venligt til hende. "skal vi ikke snakke om noget der faktisk var lidt hyggeligt?" grinte sor og kiggede hende i øjnene

Hun blev lidt bekymret af hans ord og trak langsomt tæppet op omkring sig og kiggede ud fra tæppekanten af. Så man kunne altså ikke kende dem fra hinanden? Tanken skræmte hende forfærdeligt, så skulle hun måske lade som om hun intet vidste? Det ville nok blive svært. Hun tog tæppet ned i skødet igen da han skiftede emne, et svagt smil lå' på hendes læber. "Hvad vil du snakke om?" Spurgte hun sødt. Hun lagde albuerne på lårene og placerede hovedet i håndfladerne, ventende på svar.