Colts lille lejlighed.

Hun kunne godt se, han langede noget over disken, men solens reflektion i ruden forhindrede hende i at se hvad. Hun kunne dog se, han fik en større sum udleveret, og hun undrede sig endnu mere.
Da han kom ud igen, så hun nysgerrigt på ham.
"HVad gik det ud på?" spurgte hun nysgerrigt, undrende og lagde hovedet let på skrå.
Der kom en bil op bagfra og dyttede af dem for at holde ulovligt, og hun var nødt til at koncentrere sig om at vende bilen og køre igen, denne gang mod lejligheden.
"Hvad skulle du derinde? Eller er det en hemmelighed?" spurgte hun let smilende ude af stand til at holde sin videbegærlighed nede. Hun måtte bare vide hvad, der var sket derinde. Hun fik drejet omkring i krydset, da der ikke kom flere biler og lænede sig let tilbage i sædet, mens hun pressede speederen ned. Hun måtte også hellere få fyldt noget benzin på før den store aften, tænkte hun og mærkede efter sin pung i frakkelommen, hvor den rigtigt nok var.

Han kiggede på hende, og svarede hende ikke første gang, da han gerne ville have hende til at spørge igen bare for sjov. Han havde næsten lyst til at forsøge at bilde hende ind at han lige havde solgt hende, men var ikke sikker på det passede, men han elskede jo at drille hende så hvorfor ikke bare hentyde det. Han satte en meget alvorlig mine op og kiggede på hende.

"Du ved godt hvad slaver er ikke?"

hans øjne var sorgmodige, men ikke ret længe, fordi hurtigt blev de opløst af et grind, og et sæt funklende øjne. Som gjorde hele hans ansigt lysende. Han valgte så at fortælle hende sandheden. Det var vigtigt de kunne stole på hinanden, og det handlede jo om at fortælle sandheden til hinanden.

"jeg har solgt min kniv og ringen"

Han smilede stadig, men smilet var ikke lige så grinende mere men stadig meget glad, over at han havde fået det gjort. Han vidste ikke om hun ville spørge mere, men han havde en fornemmelse for at hun gjorde det.

Hun så på ham med store, forvirrede øjne, da hans nakkede om slaver, men hans grin fik hende snart til at le selv. Selvfølgelig havde det ikke noget med slaveri at gøre, rettede hun sig selv, men hendes latter stoppede brat, da han fortalte hende hvad, han lige havde solgt.
"Du solgte din kniv og.. og ringen? Jeg troede de betød så meget for dig?" udbrød hun og rødmede så, mens hun en tid fokuserede på vejen foran dem.
"Men.. hvorfor Segovax? Du fortalte mig, kniven betød meget for dig, og den ring, den..." hun afbrød sig selv med rynkede bryn og forstod ham slet ikke lige nu. Hun kunne dog se, da hun så på ham igen, at han var glad, og det var vel i grunden alt, hun behøvede at vide. Hun gengældte smilet selvom hun stadig var temmelig forvirret, og strøg ham så kærligt over låret.
"Jeg håber bare ikke, du kommer til at fortryde det, dearest. Hivs det er fordi du mangler penge, så skulle du bare have sagt til, så havde vi nok fundet ud af noget." Ikke at hun selv havde så meget, men hvad hun havde, var hun villig til at dele med ham. Meget villig endda. Han skulle ikke stå og mangle noget, det ville hun meget gerne sørge for.

"Ja de har betyder meget for mig, men de er en del af det liv jeg gerne skulle af med, og derfor vil jeg af med det. Jeg vil ikke have noget der kan minde mig om det."

Han smilede stadig til hende, fordi han var stadig glad for det valg han havde valgt at tage, med henhold til at sælge dem, det var enten det eller også havde han smidt dem i en sø, og på den måde her fik han muligheden for at give hende noget.

"Det var enten at sælge dem eller smide dem væk. Jeg valgte så at sælge dem, da jeg mangler penge til noget nyt tøj."

Han forventede lidt at hun ville blive totalt forvirret over at han nu ville til at have pænt tøj, men han mente ikke at det han havde kunne bruges hvis de skulle ud og spise et pænt sted, det var nok lige lovligt meget at forlange, når man nu så på det på den måde.

Hun fangede hans hånd og gav den et klem. Det var i hvert fald et stort skridt for ham, og hun var stolt af ham.
"Det her lyder måske helt åndsvagt, men jeg er stolt af dig, Segovax, meget stolt! Det er en stor ting at skille sig af med for dig! JEg håber bare ikke du fortryder det, selvom du vil.. eh.. have nyt tøj?" Det var godt nok det sidste, hun havde forventet af ham, det sidste hun havde troet at skulle høre fra ham.
"Hvis det kun var på grund af tøjet, så skulle jeg da gerne have hjulpet dig med det, dearest, det skulle du nu slet ikke tænke på!" Hun smilede varmt til ham. Hun havde lidt opsparing at trække på, så hun ville sagtens have kunnet klare lidt tøj, da der jo ikke var tale om det vildeste mode- og designertøj når det kom til ham. Den smule havde hun nu sagtens klaret, tænkte hun en smule bekymret stadigvæk.

"tak søde, og ja nyt tøj. Jeg har nogle planer og det kræver altså noget pænere tøj end det jeg har her."

Han smilede til hende. Han håbede hun forstod at han så havde brug for noget nyt tøj, men håbede dog at hun ikke helt kunne regne det hele ud, sådan lige med det samme. Det var ihvertfald hans plan at hun skulle gå og glæde sig meget spændt men uden helt at vide hvad det var hun skulle kunne forvente, og hvad hun glædede sig til.

"Det var ikke kun derfor, der er også en anden grund, men den får du ikke! Endnu!"

Han smilede til hende igen, og kyssede hende på kind. Han håbede hun kunne holde sin nysgerrighed nede, indtil han afslørede sin plan for hende, eller rettere satte sin plan i værks, fordi først der måtte hun vide noget.

Hun så spørgende på ham.
"Planer? Hvilke planer?" spurgte hun forvirret og forstod ikke, hvad han kunne have i tankerne. Et job måske? Det gav et sug i hendes mave. Det var vel ikke noget, han ville gøre bare på grund af hende? Eller ville han? Hvad kunne det være? Hun var ved at brænde op ad nysgerrighed, hvilket var ret tydeligt på hende.
"Årh hvor du driller mig!" sagde hun halvt leende, halvt irriteret, mens hun smilede over hand kys. Hun kunne ikke døje at blive holdt udenfor, så nysgerrig var hun, hvad end det så var. Hvad kunne han have af grund til at ville holde noget hemmeligt for hende? Hun spekulerede og spekulerede, mens hun forsøgte samtidigt at koncentrere sig om sin kørsel.

De kom længere frem i byen og nærmede sig efterhånden lejligheden, da hun kom i tanker om noget.
"Måske skulle vi bare købe ind på vejen? Når nu vi skal være klar til i aften? Du har nok ikke så meget, du skal nå, men jeg har en del, jeg lige skal have fikset først." Hun skar en grimasse og frygtede lidt hans reaktion, når han fik at se, hvad hun havde på til den slags arrangementer. Men hun havde advaret ham, at hun brugte sit udseende som beskidt kneb. Det måtte være godt nok for nu.

"Du må vente og se søde, selvom du gerne vil vide det hele, kommer du altså ikke til at vide denne her."

Han smilede til hende igen, og han var glad for at have hende, det var så befriene og roligt. Han havde ikke noget imod at de handlede ind på vejen, da det nok bare var det nemmeste at gøre det på den måde. Det var ikke noget der rørte ham så meget endnu at hun brugte sit udseende, og på et eller andet punkt havde han heller ikke noget mod at folk savlede over hende, hvis de havde lyst til det. Det ville nemlig få ham til at føle sig som nok den heldigste fyr i verden.

"Ja lad os bare gøre det søde, og så en dag skal vi ordne noget tøj til mig, og der vil jeg gerne have dig med."

Hun så lidt skuffet og irriteret ud et øjeblik, men vendte det snart til et grin.
"Du er sådan en drillepind, er du!" lo hun muntert, "Men allright, jeg må styre mig, hvis du mener det bedst sådan." Hun lød tilfreds nok, selvom hun ikke var det.
"Det kan vi tage i morgen, hvis det er tids nok?" foreslog hun med et smil. "JEg beklager, men der er nok ikke så meget tid til det lige i dag, hvis det var det, du havde håbet på ..." Hun drejede ned ad den næste store vej og satte kursen mod den nærmeste butik på hjemvejen. Det var lettere end at skulle til at løbe efter det, selvom hun kom til at savne sin motion. Men nu ville hun få et adrenalinchok i aften, og det var nok lige så meget af et kick, hvis ikke mere, så mon ikke det gik.
"Jeg håber det går, jeg lige er stille lidt, jeg skal lige opsumere i hovedet, hvad vi skal have købt ind," kommenterede hun med et undskyldende smil og hensank i stilhed, indtil de nåede frem.
Denne gang parkerede hun stille og roligt og gjorde så klar til at stå ud af blien.
"Håber ikke det bliver for overvældende for dig?" drillede hun let og smilede kærligt, før hun gav ham et kys på kinden og så steg ud. Hun låste i sin side og gik så om til hans for at gøre det samme der.

Han smilede over hendes kommentar, og han havde heller ikke forventet at de kunne nå det den dag, derfor havde han også sagt de skulle gør det en dag, istedet for i dag. Han havde jo heller ikke helt bestemt sig for hvornår det skulle være han ville sætte planen i værks, men nok hen ad ved om en 7-14 dages tid.

"Går nok søde, vi har massere af tid til at nå det."

"Det er helt i orden at du er stille bare rolig, jeg går ikke i panik over det."

Han gik ud af bilen og fulgte bare efter hende når hun begyndte at gå, så han bedre kunne håndtere butikken, en af de ting han aldrig havde været i, og aldrig troede han skulle ind i en nogensinde. Det var dog bare ikke lige sådan landet lå-

Hun ledte an ind i butikken og greb hjemmevant en kurv på vejen. De startede ud i grøntafdelingen, som hun hurtigt skimmede.
"Der er ikke nogen grøntsager og sådan, du spiser, går jeg ud fra?" spurgte hun roligt med et smil og tog lidt blomkål og broccoli og en pose jordskokker. Var der noget, han spiste, skulle huns elvfølgelig nok tage det, men ellers var hun klar til at gå videre. Hun så opmærksomt på ham for at se hvordan han havde det og tog så hans hånd for at holde ham tæt med sig, mens hun tog kurven over armen.
"Noget du kunne tænke dig herinde fra?" spurgte hun, "noget mindre feminint duftende sæbe måske?" Hun lo let og så varmt på ham.

Han smilede over hendes spørgsmål, fordi nej han spiste ikke grønt, udover rodfrugter en gang i mellem, og det havde hun jo taget noget af, så det gik vel nok. Det var en lidt sør ting at blive spurgt om men det gik ham dog ikke på.

"nej ikke rigtigt."

Den næste hun spurgte om var lidt morsomt for ham, og så at hun holdt ham i hånden, som for at holde ham tæt men det gjorde ham skam ikke noget. Han kunne lide at være tæt på hende så det at holde hendes hånd gjorde intet for ham.

"Det ville nok være rart, det dufter meget godt, men passer nok ikke helt til mig."

Hun kunne godt se, hun måske behandlede ham lidt som et lille fortabt barn, men hun håbede ikke, han havde noget imod det.
"Tænkte jeg nok." Hun smilede varmt og tak ham igennem butikkens madsektion, hvor hun egentligt havde det meste, hun skulle bruge, tog en enkelt gang fedtfattig kartoffelsalat med og styrede så mod husholdningsafdelingen, hvor hun fandt poser, toiletpapir og køkkenrulle og plastikhandsker og så videre til personlig pleje, hvor hun hurtigt scannede hylden med de mande sæber.
"Noget uden for meget duft?" spurgte hun med et smil og så opmærksomt på ham, vel vidende, han ikke ville kunne holde et overblik over de mange forskellige shampoer og balsamer og kropssæber. Der var vel over hundrede forskellige, men hun havde nogenlunde styr på det. Hun greb en ny hårkur til sig selv, mens hun ventede på hans svar.

Han fulgte bare med hende, mens han kiggede på alting de kom forbi, der var godt nok meget, faktisk så meget at det virkede som overflod, i hans øjne altså.

"Ja en uden duft, er nok smartest."

Han smilede og stod bare og kiggede rundt, og var fuldstændigt lost med hvad hans kulle gøre eller sige. Han vidste intet dette var vel lige så galt som hvis han gav hende hans taske, og telt, for så at smide hende ud i naturen og bede hende klare sig selv, uden rigtigt noget. Det havde han ihvertfald på fornemmelsen.

Hun lod hurtigt hånden løe ned over skulderen, kastede et blik på hans hovedbund og valgte så en af shampoerne, som hun åbnede og holdt op for ham.
"Er det her fint nok?" spurgte hun med et smil. SSagde han ja, ville hun bare tage den i kurven og trække ham med op for at betale, og ellers havde hun allerede en ny i udsigt. Der var jo nok at tage af.
Havde han sendt hende ud for at klare sig i naturen, havde hun ikke overlevet mange dage. Det lå bare langt fra hendes natur, selvom hun sagtens kunne klare sig på gaden i byen, hvis hun blev bedt om det. Hun havde skrællet lidt, indtil hun havde fået råd til mad, og nu brugte hun gladeligt supermarkederne, hvor hun følte sig hjemme.

Han var list lost omkring hvad han skulle syntes, og den var ikke stærk i duften så den gik vel an, så det blev bare det han svarede hende.

"ja den er fin"

Han var lidt fraværende og fulgte hende bare op til kassen, hvor hun så betalte og han var enligt glad for at at komme ud derfra, han ville være gået så meget i spåner hvis han havde været der alene, det var på ingen måde ham, og det var ikke noget han havde lyst til at opleve igen.

"Du må undskylde jeg er så lost men det er ret meget på en gang."

han smilede undskyldende til hende.

Da de kom ud, hvor hun havde den fyldte pose og en pakke toiletruller i hånden, smilede hun op til ham.
"Awh, det skal du ikke tænke på, dearest, det forstår jeg godt. Det var heller ikke den mindste butik, vi kunne have valgt ... Men den lå på vejen." Hun lænede sig ind mod ham og kyssede ham blidt på munden.
"Lad os tage tilbage til lejligheden, så kan du slappe af, mens jeg gør mig klar. Måske skal vi lige have lidt frokost først? Min mave er ved at være lidt sulten igen." Hun smilede varmt til ham og låsede så bilen op, så de kunne stige ind og køre tilbage.

På vejen tilbage så hun smilende på ham for at se hvordan, han klarede sig oven på oplevelden. Hun ville ikke pydlre om ham, men havde svært ved ikke at gøre det.

Han smilede bare som svar, og nød igen at mærke hendes læber. Det var ikke det værste overhovedet ikke. Det havde faktisk været en rigtig god dag indtil videre, og han kunne ikke helt se hvorfor det skulle gå galt, men man kunne jo aldrig vide, ikke når hun nu skulle køre, men nu havde han besluttet sig for at tage med, så sådan blev det nu en gang altså.

"Lyder som en god ide, selvom jeg ikke er virkelig sulten lige nu."

Han sad på turen hjem og lignede sig selv, men dog med et lille nervøst smil.

Hun smilede varmt til ham.
"Hvornår er du nogensinde sulten?" lo hun kærligt.
Hun kunne se det nervøse smil, men nænede ikke spørge ind til det. I det mindste var det et smil.

Tilbage i lejligheden da de kom ind af døren, sprang Georgie op og ned ad hendes pose i håbet om, der var noget til ham. Hun gik i køleskabet efter at have sat den af hans tasker, hun bar, på gulvet i stuen, og tog det sidste rest kød, hun havde gemt til ham, og han løb glad af sted med det, så hun fik ro. Hurtigt og effektivt satte hun på plads og gik så ind for at tage frakken og støvlerne af. Hun gik ind til Segovax bagefter og lagde armene om halsen på ham, mens hun smilede kærligt til ham.
"Nå, dearest, du bestemmer selv om du vil have noget, du behøver ikke for min skyld," sagde hun mildt. "Jeg tror bare, jeg vil lave mig lidt grøntsager, men kan sagtens tilberede noget af kødet til dig, hvis du er interesseret?" Hun smilede stadig varmt til ham.

Han lagde sine arme om hende, og hold om hende på den måde. Han lyttede til hendes spørgsmål, fordi han var godt nok ikke rigtigt sulten men mad var jo aldrig nogen rigtig dårlig ting at have. Det skulle bare ikke være ret meget, fordi hans problem lå i at han spiste ikke meget ofte men når han gjorde spiste han virkelig voldsomt meget, så hvis hun ville måtte hun godt lave lidt.

"Hvis du gerne vil søde, må du da godt."

Han besvarede hendes kærlige smile, og kyssede hende blidt på næseryggen, som et tegn på taknemmelighed igen, Det var noget han skulle vænne sig af med men det var ikke ligefrem særligt nemt at gøre.

Hun smilede og nød hans blide kys, før hun slap ham og tog fat om vadsækken for at finde et stykke kød. Hun havde en fin ide om hvad, hun skulle gøre ved den, men måtte hellere lige tjekke først.
"Er du til hvidløgssmag?" spurgte hun med et bredt smil og så på ham for hans svar, hvorefter hun nikkede og tog kødet med ud i køkkenet. Hun startede ovnen op og gik så i gang med at tilberede kødet og lægge det i et fad. Det skulle nok have lidt tid, men hun havde masser af gode ideer til, hvad de kunne lave i mellemtiden, og hun så sig selv i hans arme i et lidenskabeligt, hedt kys som det de havde delt nogle gange nu, der hver gang sendte et sus igennem hende. Alene tanken var nok til at vække sommerfuglene i maven, og hun sang stille, mens hun rensede og forberedte grøntsagerne til sig selv og kødet til ham. Der var ikke så meget kød igen, men måske var det for meget for ham, men så kunne resten komme i køleskabet til en anden god gang.

Han stod og kiggede rundt i lejligheden igen, for at se hvordan den så ud endnu engang. Han stod og kiggede på den måde fordi han ikke vidste hvad han ellers skulle lave, og derfor blev han lidt overrasket da hun spurgte ham om han var til hvidløgs smag. Det var der vel intet problem ved, og hvorfor ikke prøve noget nyt, det kunne vel ikke skade.

"Det kan vel ikke skade."

Han gik ud i køkkenet og smilede til hende, og stod og så på hun lavede mad. Han ville gerne hjælpe hende men han vidste virkelig ikke med hvad. Han var ikke vant til et køkken, efter som han bare brugte et bål og en pind, eller også varmede han det slet ikke.

"Er der noget du vil have mig til at gøre?"

Hun stoppede sin stille syngen gor at smile til ham over skulderen.
"Nja, det er lige så hurtigt jeg bare selv ordner det. Jeg er jo vant til det, selvom jeg aldrig har haft så friskt kød før." Hun skar en grimasse og lo så let, før hun fortsatte med at skære hvidløgsfed ud og lavede lommer i kødet, hvor hun rimelig brutalt skubbede dem ned, før hun tog lidt salt og gik i gang med at gnide det ind i overfladen af kødet.
"Så, så skal det bare i ovnen, og grøntsagerne skal i gang med at koge om et lille kvarters tid," hun vaskede hænderne og tørrede dem i et håndklæde, der hang på væggen, før hun samlede fadet op og snoede sig udenom ham med et lille vrik med hoften, så hun kunne komme til ovnen, hvor hun satte det ind. Hun fandt sin telefon frem og indstillede tiden, før hun gemte den væk og lagde armene om hans hals.
"Så nu har vi et helt kvarter," næsten spandt hun, "Nogen ideer til hvad, vi skulle lave?" Hun lod et længselsfuldt blik falde på hans læber et øjeblik, før hun igen mødte hans blik med så stor blidhed og ømhed som nogensinde.
Man måtte sige, hun var hurtig og effektiv i køkkenet og havde styr på hvad, hun lavede, selvom det ikke var hendes stærkeste og bedste side. Hun gjorde sit bedste og håbede, han ville kunne lide det.

Han stod og lagde mærke til hvordan hun gjorde, og gik så ellers bare lidt frem og tilbage, med lidt utålmodighed, over at han ikke rigtigt kunne gøre noget, hvilket gik ham voldsomt meget på. Han hadede at føle sig hjælpeløs, hvilket han gjorde lige nu. Det var noget af det han altid forsøgte at undgå, men nogle gange ramte det ham altså bare alligevel.

"Okay, så venter jeg bare."

Han stod og ventede , indtil hun lagde armen om ham, det var en dejlig følelse. Hendes arme om hans hals, gav ham igen en dejlig følelse. Det var ved at blive en vane for dem, hvilket jo var meget morsomt og dejligt. Det var jo ikke ligefrem det værste, på ingen måde det værste.

""Vi skal vel nok finde ud af noget."

Hans stemme var blid og kærlig. Han så hvordan hun kiggede på ham, og vidste hvad hun gerne ville have, selvom det ikke havde været nødvendigt. Han trykkede sine læber mod hendes, og startede et lidenskabeligt kys.

Hun kunne godt mærke hvordan han hadede ikke at have noget at lave, men det måtte han vænne sig til, når hun gik i køkkenet, for hun var vant til at arbejde der alene og klarede opgaven hurtigst sådan. Det var det nemmeste, selvom det kunne være hyggeligt at lære ham at lave mad på et komfur på et tidspunkt.
Hun nød hans arme om sig og det lidenskabelige kys, som hun ivrigt gengældte med et veltilfredst suk. Det var lige hvad hun havde trængt til, og ham sikkert også, efter hvad hun kunne mærke, og varmen bredte sig i hendes krop, efterhånden som sommerfuglene baskede den rundt, og hun følte sine ben blive svage ved knæene ved følelsen af ham så tæt på.Duften af ham indvaderede hendes næsebor og gjorde hende svimmel på en behagelig måde, og hun lukkede øjnene i for bare at sanse ham og nyde ham fuldt ud. Hun begravede den ene hånd mellem hans dreads, mens den anden kærligt masserede hans nakkemuskler i rolige bevægelser.