Eventyr her kommer jeg..(camille)

Jackie bevægede under crasie, men hun lagde ikke mærke til det. Det var som om hun var gået i trance, hvor hun havde gået for langt inde i sig selv. Uden at crasie havde anelse om det, var hun nemlig blevet så træt og væk, fordi en ældgammel mur inde i hende selv, en del af hendes underbevisthed ville ikke lade hende komme videre, som måske ville ha ført til at minder, der er blevet gemt ville komme frem.. Rain løb også lige så hurtigt han kunne fordi, han ville bare væk herfra. Så længst som overhoved muligt væk, især da han tydelig kunne lugte camilles blod. Han forstod dog ikke, hvorfor hun blødte, men ville bare have hende i sikkerhed. Han kom hurtigt videre, så kom han til platformene, som ville falde ned hvis han tog for lang tid. Han sprang hurtigt videre og kom let igennem, og så kom han til der, hvor store kugler svingede for at få en ned. Men det klarede han også let efterfulgt af jackie, med den omtågede crasie. De begge sprang igennem porten, og man kunne tydelig høre folk juble inden de forsvandt. Så fandt de dem selv i staldene, og nogle mænd stod klar til at tage imod de lånte hunde. Der var en der hjalp den blødende Camille ned og fik healet hendes næse igennem magi. Hun mærkede en dejlig kold klud imod sit ansigt, som fjernede blodet og det skidt der end var kommet på. Det var en ældre dværgkone med et venligt vejrbidt ansigt. Hun havde sit brune hår sat op i fletninger. Hun virkede gammel, men alligevel virkede hun ung. Måske var hun ung i forehold til dværgemål? De to mænd greb fat i Rains halsbånd og ville føre ham væk. Men han vil ikke væk fra camille, han peb og prøvede at blive hos hende. Den ene gik så væk og tog et par hundehalsbånd frem. Det var nogle med indvendige pigge, så hvis han trak ville det gøre mega ondt. De puttede dem omkring Rains hals, og han indså straks. At dette var nu, nu ville han ikke længere se Camille. Han prøvede stadigvæk, og små blodstriber kom ned af hans hals pga piggene som stak igennem huden på ham. Da crasie kom ind blev hun straks friskere og klarere i hovedet. Nogle tilbød hende om at hjælpe hende, men hun gik selv ned fra jackie. Hun så hen på hvordan rain prøvede at blive hos camille.

Camille kæmpede med bevidstheden , hun var hele tiden ved at svinde væk.
Vand , dét måtte hun have hun var dehydreret og dét blev ikke bedre før hun fik rettet op på dét
Hun fik sat sig op og forsøgte sig med kropssprog ,då dværg konen måske forstod hende.
Med et opfangede hun lydene fra Rain, og da hun kiggede i retningen dét synes at komme fra, nærmest fløj hun op på benene og fik i farten skubbet så hårdt til den lille kone,at hun nu stod nøjagtig som en tumling og svejede frem og tilbage, imens øjnene kørte rundt i hendes hoved.
Camille farede på manden der havde sat halsbåndet på og skreg ophidset " få dét skide halsbånd af min hund og dét skal være lige nu...ellers laver jeg fandme dine indvolde til udkogt spaghetti " truede hun uden at tænke over sit sprog.Og inden han kunne nå at svare begyndte hun at undersøge halsbåndet selv, da så hun dét allerede havde lavet hul på ham.Han havde jo intet galt gjort, ingen skade forvoldt ...ikke engang på marked så Camille, der var lidt ustabil grundet vædske mangel, drejede omkring om med et enkelt blik sendte hun manden brutalt ind i en væg, hvor han lå ganske stille, efter at være faldet sammen."CRASIEEE " skreg Camille der nu var tæt på at panikke.

Før Crasie overhoved kunne stoppe Camille, og forklar at det er deres ret, fordi de nemlig ejer rain, så hun hvordan den ene blev kylet ind i væggen. Rain tog så fat med det ene hoved i rebet og hev til, så den røg ud af den andens hånd. Den skyndte sig hen ved siden af camille og så særdeles truende ud. Det gav nemlig nok tid, til at crasie kunne komme over før de angreb. Ham der var blevet kylet ind var godt gal i skraldem, men vennen fik ham til at vente lidt. Crasie havde slet ikke regnet med at camille ville knytte sig så meget til ham, men hun kunne ikke lade vær med at trække lidt på smilebåndet tanken om hende og jackie. Nu forstod hun hvad hun kunne gøre for at bare betale den mindste gæld hun har til Camille efter hun reddede jackie. Crasie kunne købe rain, for disse hunde kunne købes. Crasie slog over på dværgemål som Camille nok havde hørt dværgene snakke i. Crasie tog også en pengepung frem og tog flere guldmønter i hendes hånd. Så sagde hun på deres sprog.
"stop før i gør noget dumt så har jeg en hånden jeg giver jer 3000 og vi går herfra i fred og med hunden her"
Den ene mand blev mere rolig og så ud til at overveje det. Så talte de sammen og crasie opsnappede at den ene ville ikke sælge fordi den nemlig var sådan en fuldblod og trænet specielt. Mens den anden sagde at de mistede penge på den, for ingen valgte den fordi den var for skræmmende og stor. Den der var for tog imod tilbudet og fik de penge. I dansk valuta havde de været værd som 30 mio kroner. For crasie var der blevet taget en stor bid af hendes samlede penge, men hun følte selv at det ikke var nok for det som hun skyldte hende. Den ene mand kom hen med en sort blank fløjte og gav den til crasie. Crasie tog den og lagde den i hendes hånd og sagde med en opløftende stemme.
"han er din, nu hvis du fløjter i din fløjte vil han komme frem som min hund gjorde"
Sagde hun med et smil og håbede at hun blev glad for det. Rain så fløjten og vidste tydeligt hvad det betød. Han logrerede med halen. For han vidste at den som ejede den fløjte var hans ejer.

//husk at du selv kan bruge denne hund i andre emner B-)//

Camille faldt en smule til ro , eller blev i dét mindste ikke tippet helt ud over kanten af fornuft.
Flovt så hun til ,hvordan Crasie måtte udrede dét rod og tumult som hun havde forudsaget.
Hun lagde sin arm op ad Rain og hviskede " Sikke et rod , hva ".
Hun så Crasie hive pung og mønter frem og hun tænkte hvor fantastisk dét ville være ,hvis gulvet bare åbnede sig og slugte hende , for dét her var da for pinligt, skulle Crasie nu også betale for de ikke ville straffe Camille eller anklage hende for at angribe manden ?
Men da hun så kom tilbage med fløjten og dét dæmrede for Camille at dét var Rain hun havde købt, slog hun spontant begge arme om halsen på Crasie og trykkede sig ind til hende imens hun grødet mumlede ". Årh..tak...du den bedste " så viftede hun med fløjten foran Rain og sagde "Har du lige set dét ?" Og Camille var tæt på lykkelig.
Så poppede en tanke op og hun spurgte igen Crasie " Men hvor er Rain så når han ikke er hos mig , har han tidsfornemmelse og har han dét godt ?".
Rain kunne jo ikke så godt proppes ind i hendes lille lejlighed , bortset fra de endeløse forklaringer hun ville skulle give naboerne om hvordan dét kunne være hendes hund havde 3 hoveder , ville han være way to big .

"Bare rolig det tager jeg mig af, han får lov til at leve i de bedste hellhound stalde et sikkert sted sammen med min hund"
Crasie rodede i lommen og tog noget papir frem og skrev på et eller andet sprog, så rullede hun den sammen og gav den til Jackie, hvor jackie holdte den i munden.
"Giv det til staldmester Jacob ikke?"
sagde hun til Jackie. Crasie betalte mange penge for at Jackie skulle leve godt og nu skulle hun også betale for Rain, men det havde hun intet imod.
"Når men hvis du vil sige farvel til din hund, eller han kan godt blive her. men så skal han vente i lang tid, for vi skal noget som er meget behageligt før vi går fra stedet her og så tager han bare afsted med min hund til der de skal bo, mens de ikke er hos os. Plus der er nogen der vil tage sig af hans sår på ansigtet og brystet"
Sagde Crasie med et smil. Den mere rolige af de tog mænd kom med en rullepapir og gav den til Camile. Hvis hun åbnede den var der to papir i den. Den ene var Rains stamtræ og det andet var fakta omkring hunden. Crasie kiggede på det papir som var stamtræet og kiggede nøje på det.
"Du har virkelig været heldig med den hund, den er faktisk flere penge værd end jeg har købt den for"

//Det andet papir//
Race: alfahellhound (rotweiler hellhound)
Født: 29945 d 34 (menneskeår 1912)
vurdering da han blev født: En sund stor og rubust hvalp, han skal nok blive en god hund.
Trænet henne: Højkongens kongelige militær skole.
Træning: Ridning, nærkamp, ridning med lanse. Militær nærkamps træning. Svømning. Træning imod frygt for andre større dyr bla. drager. Trænet kommandoer. Træning med basal magi. (Flammeånde og teleportere fra den lavere verden til mellemplanen)
Mutation: Han er født med flere rækker af tænder som en hajs.
evner: Meget stor styrke, har lært de basale hellhoundmagi.

Så var den sidst i bunden underskrevet af en eller anden.

Camille priste sig lykkelig over at have Crasie i sit liv, ved sin side.Nu havde Rain fået et godt liv, og når de kom hjem ville hun gå i skoven fra tid til anden og lege med ham og holde ham og deres relation i live.Og i mellem tiden ville hun savne ham, meget.
Hun gik derover og kløede ,klappede og kælede med Rain.
"Du har gjort dét godt min skat...du den bedste...gå nu med og genfind kræfterne og lad dem ordne dine sår og knubs...så ses vi før du ved dét Rain " og så plantede hun et kys på kinden af dét ene hoved.
Hun så Rain gik pænt med manden og også Jackie fulgte med efter en kærlig afsked med Crasie.Jackie var meget rolig, men han vidste jo også hvordan dét hele virkede ,dét bar præg af at Crasie og Jackie havde været sammen længe,kendte og var komplet trygge med situationen.
Camille modtog papiret og hendes øjne gled hurtigt over dét og så kiggede hun op på Crasie, Camille beamede næsten af stolthed på Rains vegne "Dét lidt af en hund dét dér hva ?" Og så mumlede hun imens hun gjore sig klar til at forlade stalden " jeg har den sygeste godt smag , når det kommer til hellhounds ".
Hun så på Crasie og smilede " Dét var godt nok lidt af en omgang i dag... Du gode gud...godt vi klarede os igennem....dét ville have været nederen at skulle spise aftensmad uden dig " så blinkede hun drillende til hende og begyndte at gå mod udgangen.

Det var tydeligt at Rain følte det sammen som Camille. Manden fik taget det piggehalsbånd af og så stod Jackie og ventede på Rain var færdig, så skrabede han let i jorden, mens hans øjne glødede som om han brugte magi. Så blev der dannet det sammen pentagram lignende port, hvor jorden blev glødende og lignede som om det gik ned til afgrunden. Så sprang Jackie, da han gav et nik til Crasie ned i hullet og efterfulgt af rain som havde det svært med at gå. Da de begge var sprunget i var de forsvundet.
Crasie kunne ikke lade vær med at smile af hendes bemærkning.
"Du kender vel godt til spabad og sådan noget her er det bare langt bedre."
Nogle af de andre deltagere var kommet igennem, og de så også temmelig smadret ud og det sammen med deres hunde. Crasie tog fat igen i camilles arm og havde et sageligt smil. Det kunne næsten ikke være andet end godt. Hun gik hen af velkendte gange, og camille havde nok mistet sin stedssans for længst. For her var det bare gange og atter gange. Så var der en dør og som Crasie åbnede op. Indefor var der en idylsk stemning. Det lignede virkelig sådan et spa sted, og der var planter og det hele. En ung dværgkvinde kom hen og så på deres arme, og så at de havde armbåndene, som beviste at de var deltagere.
"bare kom med ind følg med mig"
De fulgte hende hvor de kom så til et rum med indbygget kar i gulvet. De var fyldt med hvidligt vand og dejlig lugt af velduftende urter var i luften. Vandet lignede næsten det vand fra filmen Wanted.
"I skal bare først vaske jer får i ligger jer i den. Så kommer jeg med håndklæde osv"
Der var i den anden ende af rummet, hvor der var åbne brusebase eller lukkede til dem der var generte.
"Tro mig det der er bare behageligt og du kommer nok til at falde i søvn i ca to timer, men så ville det føles som mindst 6, for du sover meget tungt og behageligt i det"

Camille gik forventningsfuldt med.
Et bad lige nu ville være tæt på vidunderligt, selv bare et almindeligt da hun var klistret ind i blod,sved og tåre.
Hvis dét var som Crasie fortalte, at der også var spa bad ville dét næsten være for godt til at være sandt.
Gennem snoede gange fulgte Camille med Crasie, og ærgede sig lidt over at være født uden nogen stedsans, stort set...man var jo lidt på herrens mark uden, når man ikke var heldig til at nogen ved sin side til at vise vej.
Så gik døren op, éen tjekkede deres armbånd men Camille havde øjnene fæstnet på de spa bade der ventede forude, alene vandets farve gjore hende utålmodig og hun ville bare gerne dumpe ned i et.
"Kom så....ud og skyld " hundsede hun Crasie afsted, da de havde fået deres instrukser.
Camille smuttede ind i et af de lukkede rum....dét gjore hun altid hvis valget var der....hun kom hurtigt ud af tøjet .Hun kiggede lidt på hendes forbindning, overvejede om den skulle af eller forblive på.Hun valgte det sidste og tændte så for bruseren og statede med at gnide snavs og størknet blod af.Dét var bare så tiltrængt.
Da jobbet var klaret , havde damen været tilbage og hængt håndklæder nåede til at sno omkring hår og krop.
Camille lod dog håret hænge frit , og efter som der ikke var noget badetøj , viklede hun håndklædt omkring sin krop og gik ind mod spabadene igen.
Hun spejdede efter Crasie, var hun hoppet i eller var hun endnu ikke kommet ud ?Camille gik imod dét nærmeste bad , og dyppede en fod i dét.Vandet havde en perfekt temperatur og næsten kaldte hende i.
Camille kunne ikke vente længere og stille sænkede hun hele kroppen ned i dét lindrende ,plejende og stimulerende bad.
Mon alle fra turneringen skulle dette igennem , tænkte hun og lukkede øjnene et øjeblik.

Der lå en kvinde ved siden af det kar som camille lå i, men det var ikke crasie. Det røde hår og hendes blå øjne fortalte tydeligt hvem dette var. Isabella havde nemligt lige snydt crasie så hun var den der skulle nyde badet og ikke crasie. Crasie var godt nok også blevet irreteret for hun forventede at det var hende og ikke Isabella.
"er dette ikke bare gudeskønt bare ligge her og helt slappe af"
sagde Isabella og man kunne tydelig spore afslapheden og nydelsen i hendes stemme. Hun lod sig synke lidt mere i det. Så kunne man se at Isabella snakkede med nogen inde i for hun var sådan lidt fjern og kom med et fjoget smil. Crasie sagde* hvem af os to har kæmpet, hva? Er det ikke så mig der skal nyde badet eller? Du mener at du har fuldt ret tage min plads bare fordi du vil slappe af og samtidig glo på camille+ Isabella smilte bare fjoget og trak sig på skuldrene og ignorede totalt crasie. Lige nu kunne hun ikke bekymre sig om hende, for denne total afslappelse var ved at overmande hende. Den unge dværg dame kom hen med to skåle og i dem var der skåret frugter lige til at tage og så vindruer, og bagefter kom hun med dejligt koldt vand i glas og stilte ved siden af. Isabella så hen på camille. Nu kunne hun huske alt det crasie havde oplevet mens de var væk. Hun så det som en indre film, hvordan camille havde kæmpet osv

Camille drejede sig lidt mod stemmen der ramte hende, æsten som en sang.
Med et smil der lå på læberne sagde hun varmt " Isabella! jeg burde vel ikke være forbavset over at finde dig her ? Det er vist lige din stil ik?" og lagde hun hovedet på skrå.
Hun synes måske nok det var Crasie der havde fortjent al den her forkælelse, men hun håbede at det velvære Isabella oplevede også ville forplante sig til Crasie, ellers var det ikke helt refærdigt.Men det var svært at blive vred på den kære Isabella.
Camille holdt sit spinkle håndled frem mod Isabella, det håndled med det smukke læderarmbånd med stenen i , som Isabella selv havde givet Camille.
"Jeg tror din gave har reddet mig i dag, ude på isbanen...Rain og jeg var i vandet,pænt lang tid,og armbåndet holdt min krop varm ".
camille vidste at Isabella, forstod det var en stor og varm tak, eller det håbede hun ihvertfald.
Camillea arm gled igen ned under det lune vand, det var en lise for både krop og sjæl.
Hun spiste lidt af et stykke melon og skubbede skålen over mod Isabella med et smil " Wanna try?"

Isabella kunne ikke lade vær med at smile af Camille og grine lidt.
"Ja det er meget min stil, jeg nåede lige at komme. Men jeg tror at den kære Crasie er lidt mobset nu"
Sagde hun mens hun kiggede op, hvor hun hentydede til Crasie inde i hendes hoved. Men nu havde Isabella skubbet Crasie så langt væk inde i sig selv at nu nød Crasie intet af det, men var tilgengæld i en dyb søvn. Isabella lyttede interessant til mens hun fortalte om hvordan Isabellas gave havde reddet hende. Isabella så lidt stolte ud.
"Jeg vidste at det var den rette gave, spørg mig ikke hvordan, men det gjorde jeg"
Da skålen kom over til Isabella, kunne hun da slet ikke lade vær med at tage et stykke. Det var tydeligt at både Camille og Isabella var total tilfredse. Isabella lod sig flyde lidt længere ned i vandet, så hun lige lå så hun kunne trække vejret. Øjnene faldt hurtigt i og Isabella var hurtigt i drømmeland.

Camille guffede lidt mere af frugten og måtte tid sidst overgive sig, som også Isabella havde , til den totalt afslappelse og følelse af velvære der omsluttede dem.
Hun rørte lidt ved sit armbånd og smilede, og ligeledes ved den lille Camille blomst om hendes hals ,hendes hånd lukkede sig om den og hun sendte en kærlig tanke afsted.Havde hun egenlig husket at give besked om hun var væk? Det var hun sikker på hun havde, eller ikke? Nå, men det måtte hun så rode bod på når hun kom hjem igen.
Langsomt ...hendes tanker blev mere fjerne og de små pulserende lyde i lokalet blev fjerne for tilsidst at blive helt væk.
Camilles hoved hvilede til den ene side, på kanten af bassinet.Også hun var faldet i søvn.

Som Crasie havde sagt, så sov de omkring de 2 timer og da de vågnede op var det som om de havde sovet mindst de 6 timer. Selvom de havde ligget i vandet i så lang tid, var der et eller andet i vandet, som gjorde at de ikke blev "opløste". De begge vågnede op, og det var som om de aldrig havde været raskere før. Det var virkeligt som om deres krop var renset for alt det dårlige og var total frisk. Man kunne høre stemmer af hende dværgkvinden tale med en anden. Det var vist en der også skulle have lov til at nyde disse vidunderlige bade. En kvinde væsen gik ind, hun var rigtig meget anderledes. Hun var nok mindst 2 hoveder højere end Camille og gik på bare fødder. Hun havde en let lysblå hud, hendes mørkerøde hår var sat op i en hestehale og gik ned i lange dreadlocks. Hun var meget muskuløs og havde en krigers yde. Hun var på sin måde meget smuk og alligevel ikke. For hendes ansigt var ikke lige frem kønt. Hendes ansigtsform var lidt som en elvers, men hun havde hjørnetænder der stak op fra underkæben. Hun lignede næsten en org, men det var hun bare ikke. Hun var det man kaldte for en troll. Hun havde kvindelig læder og krigertøj på der blandt andet raslede fordi hun havde småpynt af knogler og andre ting. Hun kiggede et kort øjeblik på dem begge, da hun så imod dem kunne man se at den hele ene side var noget sort og forbrændt.
Isabella vågnede op og kiggede frisk omkring, hun så hen på camille om hun var vågnet og så gik hun selv op fra badet af, og det var tydeligt at hun ikke lige frem var blufærdig.
"Når op med sig, vi skal vel ikke blive hele dagen her, vi skal ud i byen. For der er fest i gaderne fordi det er første dag af turneringen"
Men Isabella måtte også ser at komme ud, fordi hun skulle efter noget sjælemad. Men så kom Isabella i tanken om at hun jo intet tøj havde med, så hun knipsede bare og så havde hun tøjet på. Hun havde nu nogle mørke tætsiddende cowboybusker og så en sort korset med lilla snore og lilla kanter.

Camille strakte sig dovent nede i vandet og så op på Isabella.Var hun allerede omklædt , what the heck?
Camille selv kom op af vandet og nikkede ti "damen med hugtænderne omvendt på i munden" og trippede ind i omklædnings rummet, hun råbte ud til Isabella, at der lige ville gå 5 min før hun var tilbage.
Hendes tøj lignede stadig noget fra et dårligt magasin med krig, og bestemt ikke flot og fint som Isabellas, det var ikke en gang rent, nå men det var der ikke noget at gøre ved.
Hun ærgede sig dog i sit stille sind over ikke at have taget skifte tøj medHun forlod Isabella og fik tøjet på.
Imens kunne hun høre højrøstet stemmer uden for, Isabellas var gudskelon ikke en af dem.
Hun ville lige se hvad det omhandlede og susede hurtigt derhen for at tage beskik af situationen...

Isabella skulle kontrollere sig selv utroligt meget for ikke at kigge på Camille, mens hun havde minimal tøj på. Så Isabella kiggede bare den anden vej og prøvede at ignorere sine egne lyster og følelser. Trold kvinden stod i de åbne bruser, og hendes ansigt var i en smertefuld grimasse. Men hun pev ikke, men det gjorde bare så ondt at få det vand over hendes brandsår. Så kom endnu en kvinde ind, Isabella så hen på hende og kunne kende hende på stedet. Dette var varulven fra baren af, som Isabella havde bedt Camille om at score. Heldigvis så hun ikke ud til at genkende Isabella, men Camille ville hun helt sikkert. Dini så selv heller ikke særligt godt ud, hendes sorte hår var klistret til hendes ansigt og hendes grønne øjne var matte. Så vendte hun blikket op på trolde kvinden. Hendes øjne glødede straks i vrede og hun knyttede sine hænder. Hun gik med lydløse ulveskridt, men den anden kvindes lange øre hørte hendes tydeligt. Hun vendte sig snerrende om og så på Dini. Luften var fyldt med spænding og Isabella gik nogle skridt væk, for hun ville ikke lige frem blande sig inde i denne kamp. Så sprang de begge på hinanden, og dette var ikke lige som normale kvindekampe, hvor kvinderne bare hev hinanden i håret. Nej dette var en rigtig slågskamp for de var jo begge to trænede kvinder. De langede ud efter hinanden, brugte knæ og alle de tricks de kendte og nu lå de begge og slågsede nede på jorden. Isabella stod bare og så til, hun vidste ikke lige frem hvordan man stoppede en slågskamp.

Camille blev godt nok forbløffet over at finde to kvinder...eller en kvinde og en trold ....eller nærmere en varulv og en trold, i en meget engageret nærkamp, inde i bruse rummet.
Forbløffelsen blev dog drastisk øget da hun så at den ene af dem var Dini, fra baren den aften, hvor hun havde lavet en konkurence med Isabella.
Camille råbte ind til de to furier i forsøg på at standse det og få dem til at nyde alle herlighedderne her istedet, begrave stridsøksen bare lidt.
" HEY !......GIDER I LIGE STOPPE JERES SHIT ELLER TAGE DET ET ANDET STED HEND?" råbte Camille og hun synes hun nåede at fange Dinis øjne i samme sekund så hun sagde med let ironisk stemme "Dini" som en lille ekstra hilsen med påtaget fløjelsblød stemme.
Det var jo slet ikke sikkert at Dini huskede hende.Hun så mod Isabella, hun så ud til at være indifferent overfor slåskampen, Camille sendte hende et anklagende blik * den pige altsår*,tænkte hun.

Isabella lagde mærke til Camille anklagende blik og trak bare på skuldrene. Hvad skulle hun ha gjort? Hun er ikke lige frem stærk? Hvordan skulle hun så stoppe tog særdeles stærke kvinder. De stoppede da de hørte camille meget autoritær stemme og kiggede forvirret rundt, for at se hvem der sagde det, og fandt så at det var stemmen fra en lille menneske kvinde. Dini rejste sig hurtigt op og kiggede på camille med et løftet øjenbryn og så så hen på Isabella, som hun nu også kunne kende. Hun kiggede ned på deres armbånd og så kløede hun sig i hovedet. Dini havde allerede fået et hævet øje, fordi den anden havde ramt hende. Men tilgengæld rejste den anden sig besværet op og tog sig til sine ribben. Hun gik væk fra de 3, og mumlede noget på sit grovesprog. Hun tog sit tøj på og gik ud derfra. Dværgkvinden stod og kiggede for hun havde lige kommet da hun havde hørt alt larmet.
"I to er deltagere??"
Dini så på dem begge som et stort spørgsmål tegn, hun havde aldrig troet at denne menneskekvinde, hun havde mødt ville være her og denne anden kvinde som langt fra var en kriger. Så huskede Dini tilbage og huskede tydeligt da hun sad på tilskuerrækkerne. Hun havde set denne kvinde meget lig Camille. Som havde redet på denne meget smukke og frygtindgyende hund. Dini havde faktisk væddet om at hun ville klare det. Før de nåede at svare, spurgte hun igen.
"Var det dig der red på den der meget store hellhound som den første?"
Hun havde svært ved at tro på det hele, men åbenbart havde hun analyseret denne kvinde meget forkert. Men hvorfor var hende den anden her? Hun havde da ikke deltaget i kampen, eller havde hun? Dini var total forvirret og kiggede imellem dem og tog armene over kors og med hovedet på skrå. Det var tydeligt at hun var forvirret og særdeles gerne ville have svar. Isabella vidste ikke om hun skulle svare, men det var nok bare bedste hun blandede sig uden om. Desuden henviste Dini her sig mest til Camille, så hvorfor skulle Isabella blande sig. Isabella stod utålmodigt og kiggede flere gange på camille, som om Isabella var det lille barn der ventede utålmodigt på at mor snakker færdigt med en af hendes kolleger hun lige har mødt, mens de har været ude og handle ind.

Camille kunne koncentrerer sig om Dina , da den anden kvinde valgte den smarte vej ud af konflikten, hun forduftede.
Dét var nemt at se at Dina var aldelses forvirret over Camilles tilstedeværelse hér og mindre blev den ikke af den ultra feminine Isabella også var her.
Havde dét været Crasie ville dét havde nemmere at forstå, fordi de ville se et billed lidt tættere på sandheden nemmelig at Camille var med som en slags protege.Men med Isabella ved sin side i en kamp arena , ville Camille være den kyndige....så dét var jo rimeligt forståligt dét vakte opstandelse.
Camille svarede høfligt men stadie lidt i forsvar, nok mest fordi hun var lidt nervøs..
" Ja, vi deltager ....dét min makker, ...ehm...efter skønhedskuren har gjort sit "forsøgte Camille at dække.
Hun ville ikke afsløre noget om Crasie og hun havde ingen idé om Dina var bekendt med Crasie eller kunne huske hende fra arenaen.
Camille smilede til Isabella og blev igen trukket tilbage til Dinis øjne og spørgsmål om Rain..." Yup...dét var mig , skøn hund , ik ?". svarede hun stolt af Rain og af at nogen havde bidt mærke i det.
"Og du kæmper også....dét må jeg nok sige , hvem er så din makker ?" spurgte Camille og regnede bestemt ikke med dét var hende der lige var lusket af, men man kunne jo aldrig vide ?Camille håbede ikke de ville skulle kæmpe mod Dini, hun virkede som éen der ikke var nem at slå ud, men samtidig dukkede mindet op og hvor blid hun havde været ved Camille, selv om dét bare var et kys, fornemmede man sådan noget tydeligt.
Camille slog blikket ned og tog en dyb vejrtrækning.
"Jamen....jeg ønsker da held og lykke videre i turneringen . Skal vi se at komme videre Isabella ?" rundede Camille stille af.

Isabella kiggede med øjenbrynet løftet på Camille, da hun sagde at hun havde fået en skønhedskur? Men så fattede hun meningen med det og nikkede bare til det. Så Dini kunne se at det var sandt. Dini kiggede underligt og vurderende på Isabella og vidste at Camille løj, men hun løj bare ikke ondt ment. For denne kvinde havde slet ikke de muskler på sin krop, som det var påkrævet i en kamp, og der var et eller andet over hende på den måde hun var konfliktsky, at hun kunne ikke være en kriger. Men hendes tanker blev straks ledt et andet sted, da Camille svarede på sit andet spørgsmål. Hendes forvirring var forsvundet, men hendes undren var tydelig.
"Nej jeg har ikke nogen makker længere"
Hun kiggede vredt imod udgangen hvor hende den anden havde gået ud af. Men Dini vidste ikke hvad hun skulle gøre, da det var tydeligt at Camille ville være langt væk herfra, især på den måde hun spurgte Isabella på.
"når men så også held og lykke til jer"
Isabella lyste helt op, da hun sagde at de skulle gå. Hun tog fat i Camille og begyndte at trække hende utålmodigt med sig.
"Ved du hvilken vej vi skal gå?"
Isabella stod der som et spørgsmål tegn da de var kommet ud til gangene. Isabella kunne godt huske hvordan Crasie gik. Men Isabella havde ikke lige frem en stedsans.

Camille og Isabella stod og stirrede ned af de mange gange.
Camille skar en grimasse og kløede sig lidt i håret.
Stedssans , var mere et begreb end en egnlig evne for Camille, og langt de fleste gange farede hun vild.Hun var bare for sløset til at finde vej, men mon ikke de kunne guide sig ud gennem gangene nu? De var jo ligesom nødsaget til at forsøge.Så hun sagde opmuntrende til Isabella..." jo da, vi går bare den vej her...så kommer vi nok ud , lige om lidt " og så mumlede hun noget i stil med at alle veje førte vel til rom, sooner or later.
De trissede afsted, og Camille måtte sande at det hele så meget ens ud.
Hvordan havde Crasie kunne finde rundt, overhovedet? Hun måtte have været her mange gange?
De stod foran en dør til sidst. Det var ikke fordi den just lignede den dør de var kommet ind af synes Camille. Der var høje ryster på den anden side af døren, men det lød ikke til de yppede kiv , nærmere at de lo og havde en god stemning.
Camille så på Isabella, skulle de bryde ind og eventuelt spørge om vej?

Isabella så opgivende, hun havde nok mindre stedsans end camille. For hvad helvede skulle hun bruge stedssans til? Finde rundt på soveværelset? Hun rystede på hovedet med et smil, og håbede på at Camille ville finde ud. Da de åbnede døren førte det heldigvis udenfor, lige ved markedspladsen. Det hele var forandret, folk festede og gik ned af gaderne. Der var total god stemning, og folk optrådte hist og her med musik og sang.
"Jamen du kan jo finde ud, god pige. Når men skal vi ikke lige hurtigt finde noget tøj til dig Camille ikk?"
Isabella gav hende faktisk ikke rigtigt noget valg, for hurtigt tog hun Camille med sig til den nærmeste butik. Der var almindeligt tøj, men det var slet ikke som i menneskernes verden. Her var tøjet designet efter praktiskhed og ikke efter mærker osv. Noget af det lignede middelalderagtig, men der var også noget som var helt almindelige bukser og t-shirt. Man kunne straks mærke på at tøjet var i langt bedre kvalitet, fordi de nemlig var lavet til at holde. Isabella fandt hurtigt et par meget mørkeblå tætsiddende bukser og en sort t-shirt. Hun virkede rime utålmodig.
"her tag det, og jeg tror der er omklædningsrum derovre, så klæd dig hurtigt på. Du skal ikke gå glip af det hele"
Hun smilte og stak hurtigt tøjet i armene på Camille og skubbede hende imod omklædningsrummene. Da hun havde taget tøjet på og kom til disken for at betale for det. Stod der en kvindelig dværg bag disken og hun rystede på hovedet, af at hun ikke skulle betale.
"Du er en af deltagerne, så nu får du det der gratis, hvis du vel og mærket overlever i morgen ikke?"
Sagde dværgen drillende og straks tog imod nye kunder.

Camille følte sig godt tilpas i tøjet.
Det var dejligt at få det snavsede og blodbestænkede tøj af og noget rent på, det passede ligesom lidt bedre nu hvor resten af kroppen var blevet så forkælet.
Den lille kvindelig dværg, måtte næsten hoppe for at kunne nå op til disken, og Camille lænede sig over den og takkede hende for hendes generøsitet og lovede at de nok skulle gøre deres bedste for at overleve dagen i morgen også.
*Den kan vel uuligt være værre end den i dag* prøvede hun at berolige sig selv.
Selv her i denne verden høstede Isabella mange blikke, fra alle tyder af folk og væsner. Camille måtte smile, Isabella var som en fisk i vandet, når det galt komplimenter og beundrende blikke.
" Well...hvad er det så vi ikke skal gå glip af nu smukke?" spurgte hun muntret Isabella.

Alle festede på gaden og der var total hygge. Så hørte og så Camille flere gange at nogen pegede henne på hende, og sagde noget med at hun var den store modige deltager. Nu dukkede det sammen skyggevæsen foran hende, som hun havde set før som havde givet hende penge. Men nu havde den en langt større pose fyldt med penge. Den lod den dumpe i hånden på hende og så forsvandt den. Isabella kiggede nysgerrigt og brød ud i et smil.,
"Der er vist nogen der har væddet rigtig meget om dig, se alle de penge!"
Så mærkede Camille en hive let i hendes bukser, for at få opmærksomheden. En lille dværgebarn med store øjne stod og kiggede med hende med beundring. Og så sagde han med en blød barnestemme.
"Jeg vidste, at du kunne klare dig med den der kæmpe hund. Der var nogle der ikke troede, men det vidste jeg"
Sagde han rigtig stolt og gik videre, Camille kunne se at der var flere der først ikke havde opmærksomheden på hende, men så så de hendes armbånd og flere sagde goddag og sådan noget. Det var næsten som om hun var blevet kendt. Længere fremme var der en stor plads, og der lå den store røde drage, hun havde set tidligere idag. Der var et lille hegn omkring den, for at stoppe folk. Men der var en kø, hvor folk kunne gå ind og prøve at røre dragen. Især børn var der og en var modig og kravlede op af låret på den. En af vagterne prøvede at få fat i barnet, men uden held for barnet var langt hurtigere. Dragen så ud til at være en tredjedel mindre. Så da camille kiggede til siden, så hun at Isabella var forsvundet.

Hun kiggede på posen mellem hendes hænder, hvad skulle hun dog stille op med dem.
Penge var rare, men hun var her for eventyrets skyld og for...sværdet.
Hvis hun fik det kunne hun beskytte sig mod de fleste væsner, for ingen var immune for det, men som hun havde spekuleret over før , så have Tristan måske mere brug for det i kraft af hans job som dusørjæger. Nå, men det var jo et luksus dilemma der indtil nu bare var en drøm.
Hun blev grebet af det lille dværg barn i sit ben og tog smilende imod rosen, hun nåede lige at sætte sig på hug og stoppe en af mønterne fra posen i den lille buttede hånd, inden ungen begejstret rendte sin vej.
De gik over mod dragen, og Camille fik et misbilligende udtryk i hendes ansigt, var det nu også smart at mixe børn og drager? det kunne da ende galt.
Hun skulle lige til at sige det til Isabella, da hun opdagede at hun var væk.
Hvor var pigen dog nu henne? havde hun kastet sin kærlighed på en beundre eller hvad?
Camille begyndte at gå lidt ud og ind af menneske mængden, hun havde ikke den store lyst til at gå for langt, for hvis Isabella kun var væk et kort øjeblik og så vendte tilbage, så nyttede det jo ikke at hun var dappet af i mellem tiden, vel?
Hun fik kort øjen kontakt med den røde drage og hviskede ud i luften, velvidende at den ikke ville kunne høre og opfange hendes ord " gør nu ikke noget ved børnene , vel skat"
Og så besluttede hun at købe et krus kold øl, ved en af boderne og satte kurs mod den.

Men Isabella ja hun var ude på sine elskovsjagte, så hun var virkelig ingen steder at se. Flere af deltagerne som gik på blev hyldet og det sammen blev camille. Det var næsten som en parade. Og så ragende op over alle gik den store blå drage. Som camille havde set tidligere idag flyve højt oppe. Den gik på sine bagben på grund af at det var en dragerace, som ingen forben havde. Dens skæl glimtrede turkis blåt og den var frygtindgydende. Camille kunne mærke det man kaldte dragefrygten, som drager kunne sprede, som kunne gøre næsten den trænet ridder til et krybende barn. Men dragen fjernede sin aura af dragefrygt, fordi den blev bedt om det af sin drageherre. Og han var et meget velkendt skikkelse. Hans sorte rustning, hans sorte lange ridderhår. Mange jublede, men mange frygtede ham også. Nogle vagter som havde det sammen brystmærke fra den orden, som ridderen gik imod camille og greb fat i begge arme. Men så gik den store blå drage hurtigt hen til dem og snerrede af dem. De slap hurtigt og drage bøjede sig forovre og lod hovedet hvile på jorden. Hvor ridderen gled ned af dens hals og landede lige så blidt foran camille. Folk rundt om var stoppet, for at se hvad der skete, og det musik lige i nærheden var også stoppet. Han kiggede med vrede på de to vagter. Så henvendte han til hende, og vagterne skyndte sig meget hurtigt væk.
"du må undskylde frøken, hvis mine fars soldater har generet dig. Han tror åbenbart, at jeg ikke kan klare mig selv i turneringen, og vil udrydde alle de lovende deltagere"
Han var meget ridderlig og ærefuld og han gik også hen og tog hendes hånd og kyssede den, som man tænkte at ridder gjorde overfor prinsesser. Så rankede han sig op i sin fulde højde,
"jeg er en ærefuld person, og vil kæmpe med ære selvom min far prøver ret så meget at sætte en kæp for hjulet. Men jeg har holdt øje med dig. Du virker som en modig kriger, og en god kriger. Mange ville ha været døde i labyrinten især fordi mange ville ha taget dæmonens tilbud. Der fortjener du helt klart ære for det"
han gik et par skridt nærmere imod hende, han var ca et hovede højere end hende.
"det vil være en fornøjelse og en ære at kæmpe imod dig frøken, og hvis du endelig ryder ud af en grund. Så står et tilbud klar til dig, med at deltage i vores ridderorden"
Han havde et venligt smil og så vendte han sig brat om og gik tilbage til hans drage.