Eventyr her kommer jeg..(camille)

"Det er en mørkridder, en ridder fra en ond orden. Dog følger de stadigvæk æresbegreber osv som andre ridder, men de hjælper dog heller ikke enhver som en rigtig ridder"
Sagde Crasie forklarende. Crasie syntes også at areanaen var et smukt syn, men hun havde jo set den før, så hun var ikke så påvirket af den som Camille. Crasie så på hende og syntes at kunne fornemme at Camille virkede til at blive skuffet da hun så at køen var lille.
"Dette er også sidste dag, så næsten ingen er her, op på skiltet der står der ind til videre at 3024 deltagere"
Der var et skilt med tegn, som ikke lignede normale tal, det var andre symboler. Men det sidste tegn skiftede for hver gang en gik ud. Den store hingst stod tøjlet langs væggen, og Camille fik spottet ridderen længere fremme.
"Legene begynder i morgen"
Sagde Crasie og køen blev hurtigt mindre, der stod flere rækker af diske hvor våde dværge og gnomer sad bag ved. Da det blev deres tur førte hun dem hen til en disk, hvor en sorthårede dværg med langt skæg sad bag ved. Han sad i noget mere normalt tøj, men som stadigvæk var middelagtig. I hver side af skægget var skægget blevet flettet. Han havde nogle briller på og sad og skrev på noget papir, og så først op da Crasie snakkede.
"Vi skal deltage sammen som et hold, men vi vil vide hvilke premier vi kan få"
Dværgen lavede en uforstående lyd og virkede til at være rime træt. Men han havde også siddet her tidligt i morges, og skrevet deltager ind. Han gav et papir med en list af ting. Der stod blandt andet og hvad det var. Na'kruul(sværd), Mirakk(krystal), Magus stav(magerstav), Måneskinsknivene også kaldt tvillingekvinene. Men hvis man kiggede over liste var der nok en ting der faldt for Camilles blik. Løvesværdet (et urokkelig sværd der sidder fast i en sten, også kaldt sværdet i stenen). Dværgen gjorde papir klar og nogle andre ting.

Camille gentog " en mørkridder ? Ej, hvor absolut skuffende...han var så...pæn " lo hun til Crasie, men tav hurtigt da hun så hingsten.Så var han her også, han skulle med garanti deltage.Hun fik øje på ham længere fremme i køen, og kiggede hurtigt væk.
"Ingen onder riddere til os" mumlede hun og opdagede at Crasie allerede var gået igang med at tilmelde dem, hos en dværg.Hun nikkede til ham og gav ham et smil, selv om det ikke var påkrævet, men lidt høflighed havde jo aldrig skadet nogen.
Hun læste med på papiret og smilede da hendes øjne nåede tvillingeknivene og puffede lidt til Crasie..."der er de..!" hviskede hun og læste videre.
2Sværdet i stenen " udbrød Camille så højt at nogle af de andre deltagere, deriblandt mørkridderen, drejede omkring og så på hende.
Hun tog sig for munden og kiggede undskyldende på Crasie.." Vi er nød til at vinde det...også " hviskede hun og havde hun været i tvivl om at deltage før, var hun det ikke længere.Sværdet næsten kaldte på hende.

Crasie havde ikke lagt mærke til at der havde stået sværdet i stenen på listen, men hun regnede heller ikke at hun kunne bruge det til noget. For det krævede jo at man var god, og andre ting. Så kom hun i tanke om og noget så chokeret på camille.
"sagde dragen ikke noget om et våben af løvestål, og som du kan se her så står der løvesværdet, for det er hvad dværgene kalder den. Hvis det skal være rigtigt så kan du bære dette sværd!"
det var vildt for hun har hørt at sværdet kunne mange ting. Så gik noget andet op for crasie, var det derfor camille havde evner selvom hun bare var et menneske, men fordi hun ikke bare var hvilket som helst menneske.
"jo da selvfølgelig for vi kan vælge to ting nu hvor vi er to, fordi der nemlig er dobbelt chance for at tabe. For hvis jeg nu er inde og du er ude og kigger på, hvis jeg ikke klare prøven og bliver smidt ud. Så rydder du også ud"
dværgen lavede en dyb lyd fra halsen fordi han ville meget gerne komme videre. Crasie skrev under på nogle papirer, og hun fik to tynde sølvarmbånd med tegn. Crasie gav camille den ene på denne. Nu hørte hun crasies stemme i sit hoved.
"disse gør at vi kan tale med hinanden og du skal bare tænke det du vil sige, og så hører jeg det. Jeg kommer ikke til at hører alle dine tanker som du ikke vil dele osv og omvendt. Denne gør også at når det bliver ens tur, så selvom man er et andet sted i byen, så bliver man teleporteret ind i areanaen" crasie trak camille lidt væk for nye skulle til.

Camille gloede på Crasie " Jo det gjore den da...men du tror vel ikke at..den mente mig? " ,hun så lidt fjoget på Crasie og rystede på hovedet.
Det villevære for besynderligt, efteralt hun var jo ikke een der som Crasie havde levet længe og sat sine fodspor i forskellige dele af verdenen gennem årene, hun var jo blot en alm pige , helt anonym.
Hun valgte ikke at tillægge det stor betydning, for nu, fordi uanset hvem den lille profeti eller gåde omhandlede, var Camille fastsat på at hun ville have det sværd, lige ved siden af Excalibur hvilken hun også ville eje .
*sværdet i stenen * tænkte hun og kunne næsten fornemme det var nær ved.
Mon Crasie kunne mærke den kemi, det bånd hun følte til sværdet?.
"Godt at vi kan vælge to ting...ellers måtte jeg jo også tage mig sammen og slå dig ud " smilte hun kækt.

Hun så på det lille armbånd , hun fik omkring håndleddet og fandt det fantastisk.Mon det også var en af de små hidsige hurtigsnakkende mænd opfindelser, der ikke var sprunget i luften?
" mind mig lige om aldrig at bade under turneringen så, hvis det skulle blibe ens tur lidt hurtigere end forventet "begyndte hun at grine.Og så for sig hvordan man det ene øjeblik kunne ligge afslappet i et bad og det næste stå midt i den enorme arene.

"Kender vi nogen af udfordringerne i morgen, ved vi hvem vi skal møde? Er der noget vi kan forberede ?" spørgsmålene trængte sig på til Crasie fra hendes uvidende protege.

Crasie rystede på hovedet.
"Nej vi kan slet ikke være sikkert hvem vi kommer op imod og hvilken udfordring. Men der var jo det jeg fortalte tidligere, at man kunne forslår selv et spil som kan komme med i turneringen. Hvis du har en eller anden spil, det kunne sågar være fodbold. Men du skal bare vide at i turneringen kommer der et lille tvist med i spiller. Jeg har blandt andet deltaget i denne turnering før og var tæt på at vinde. Men det jeg ville sige var at i den ene runde, der var det skak. Men alle spillebrikkerne blev til os, hvor der var en der blev valgt til at styre fra hver hold. Men istedet for at dronning bare slår bonde, så skal de to kæmpe imod hinanden og indtil den ene falder. Så du skal tænke dig om, hvis du vel og mærket vil forslår et spil"
Sagde Crasie mens hun kiggede nysgerrigt på Camille, det var svært at forklare så hun håbede på at hun forstod det. Så førte hun dem hen til en anden disk, hvor en gnom sad bag ved. Gnomen virkede til at være en ung frisk type og inden de kom hen til ham sad han med fødderne op på bordet og tog dem ned da de kom.
"Når i vil forslå en leg, hvilken en så?"
Crasie tænkte sig lige om for der var flere hun ville vælge.
"helvedshundenes forhindringsbane"
Sagde hun og kiggede over på Camille. Selvfølgelig kendte hun ikke den, men den ville være rigtig god og som Camille også ville klare det var hun sikker på. Hvis hun nu fik den runde. Gnomen noteret den og kiggede på camille.

Camille tænkte at det var ret typisk.
Det var jo i virkeligheden ren manipulation.De lod folk tro at de havde indflydelse på hvad kampedne skulle rumme, men de ændrede på hvad de nu lystede, og med dette lille twist, var det pludselig en helt anden boldgade.Intet ...kunne de vide sig sikker på, det var hvad Camille forstod.
" Bueskydning" svarede hun.Det kunne de umuligt pille meget ved, ændre meget på og hendes evne var sublim på det punkt.Mente hun selv.
Hun blinkede til Crasie og lod sig blive i den tro at det ville være a piece of cake, men inderst inde vidste hun at uanset hvilket disiplin der skulle dystes i , ville det være noget af det mest prøvende og udfordrende hun havde set.

"okay så er det noteret"
Sagde gnomen og den sorte ridder kom til.
"blodringen"
sagde han og så vendte han sig om og samtidig lige fik et bedre kig på camille og gik så videre. Crasie lagde mærke til hvordan ridderne havde øjne for hende, enten var det for at vurdere modstanderen an eller tænkte på frække tanker. Den eller anden var just ikke beroligende.
"når men klokken er ved at blive sen, skal vi tage tilbage få aftensmad, og selvom det lyder kedeligt gå tidlig i seng. For det bliver en hård og lang dag i morgen"
crasie så vurderende på hende, men hun havde opmærksomheden rettet imod ridderen. Så blev hendes tanker ledt hen på mina og et kort glimt af vrede dukkede op i hendes øjne, da hun kiggede den anden vej.

Camille nikkede tilfreds.
Den sorte ridder kom til og ønskede blodringen ?
Og han var nær braget sammen med Camille da han drejede omkring og de fik øjenkontakt for en lille stund.
* stakkels den der skal dyste mod ham* løb igennem tankerne .Han havde en aura af kontrol og styrke over sig og virkede ikke som en der let kunne snydes eller besejres.
" lad os bare tage hjem og få lidt at spise og en god nats søvn ....vi skal begge være i top form til imorgen."Camille var begyndt at glæde sig, hun ville have elsket Zean og Tristan var der ved deres side til enten at heppe eller krumme tær..hun smilede ved tanken.På den anden side havde de ikke brug for at blive distraheret.

Crasie nikkede til hende.
"så fører du an det ville være godt at du lærte at finde lidt rundt, for så kan du selv på et tidspunkt i vores ophold gå selv rundt og finde noget som du vil have"
sagde crasie med et smil, men hun ville allermest have at hun kunne finde rundt, for hvis hun lige pludselig blev Isabella, og hvis hun bliver interesseret er det ikke til at få hende hjem, og hun ville ikke have at camille hænger fast på hendes mens hun er på sine elskovstogter.
"du fører an"
sagde hun og ventede bare på at hun skulle gå. Der var ikke særlig mange folk, men man kunne stadivæk mærke luften sitrede næsten af forventning. Det ville blive overdådigt stort, det var svært at forstille sig stå midt i den bane, og bare stå der mens alle disse væsner hepper og skråler på en.

Camille tjekkede at hendes rygtaske hang ovet skulderen hvor den skulle og da dét var på plads klappede hun Crasie på skulderen og sagde med humor i stemmen ". Følg du trygt med mig lille ven ".
Hun ledte dem først hen hvor de var blevet opført som deltagere og dernæst hen af vejen eller stien hvor den store sorte hingst stadig stod bundet.
Derfra gik de egenlig bare mod strømmen så at sige, da folk stadig havde kurs mod arenaen.
Tilsidst var de tæt på dét store marked og Camille slog ud med armene, stolt...hun havde normalt Zero stedsans , men hér kunne hun da finde til.
"Skal vi hjem til kroen eller vil du spise her igen ?".
Selv om der var et lille stykke til kroen, håbede Camille de skulle dertil.Der var en rolig stemning ...eller ihvettfald nogle store krus af velsmagende øl der lokkede.Og så var der ikke langt til deres senge.Og ballade var vel vanskeligt at komme ud i ,hvis man sad der og passede sig selv.Hun så afventende på Crasie.

Hun trak på skuldrene.
"det må du bestemme, jeg er ikke lige frem sulten, så det er op til dig. Vi kan selvfølgelig gå på markedspladsen og kigge på forskellige madboder, eller så tage på kroen få krydrede kartofler, med vildt, mener jeg er dagens ret idag. Så selvfølgelig få noget alkohol oven i"
Crasie så bare på hende med et smil, det ville være godt at hun tager lidt førerrollen.

Camille spidsede munden og gik i indre dialog med sig selv.
Det var lokkende at gå på opdagelse i alle boderne, de kunne med garanti slå megen tid ihjel der, men det var måske ikke den bedste aften at gøre detmed turneringens start lige om hjørnet.
Noget mad, lidt at drikke og slappe af på og en god nats søvn, lød som en mere fornuftig plan. Så hun trak lidt i Crasies hætte trøje og sagde " Så går vi hjem ".
De gik det resterende stykke og talte om løst og fast, og nåede igen "den flyvende mink".
Camille åbnede den tunge massive dør af træ og de trådte ind. Et kort øjeblik forstummede snakken og en gruppe af hætteklædte mænd , vendte sig om for at se hvem der havde betrådt kroen. Camille gav dem et lille nik til hilsen, med holdte inde med et smil.De indgød ikke lige frem til sådan et.Tvært om så de ud til at synes at være blevet afbrudt eller forstyrret i noget og virkede rastløse nu.
Camille trak Crasie i ærmet, over mod et ledigt bord og hun kunne ikke undgå at bemærke at den ene af de hætteklædte mænd, holdt nøje øje med Crasie.Hans øjne hvilede på hende og han talte noget i sin sidemands øre.Så vidt Camille kunne bedømme var han almindelig af højde, muskuløs og fra under hans hætte stak nogle lange lyse lokker af hår ud...men det var vanskeligt at få et ordenligt syn på ham, når han var bænket ved et bord og iført en mørk kappe med hætte, så det blev et skøn fra Camilles side. Men tilfreds så han ikke ud, for hans mund vare en stram linie.
Camille satte sig på bænken der stod ind mod væggen og ventede på Crasie tog plads ved siden af eller overfor hende. Imellemtiden så det ud til at fyren der havde holdt øje med Crasie , lagde an til at rejse sig...

Crasie lagde mærke til denne mand, og mens hun gik holdte hun sit blik på ham, der sagde at han skulle lade hende være. Orgrene sad stadigvæk og drak, og man kunne tydelig hører at de var blevet mere fulde. Crasie satte sig ned ved siden af Camille, og Camille kunne tydelig se på hende at hun var på vagt. Hendes stok var klar i hendes hånd. Så kom en ung lyshårede kropige hen til dem, og ville tage imod bestilling.
"to gange af dagens ret med jeres gode øl"
Sagde Crasie og lagde mønter på bordet. Kropigen virkede nervøs, hun kunne ikke lide udseendet af Crasie. Især ikke når hendes ansigt var mørktlagt og hendes neonlilla øjne skinnede koldt nede under, fordi hun nemlig var anspændt og på vagt. Hun var normalt ligeglad med hvis andre ville hende noget eller sådan noget. Men hun måtte være på vagt når hun havde Camille ved sin side. Hun ville ikke kunne tilgive sig selv, hvis der skete hende noget. Så hun besluttede sig inde i sig selv at hun ville konfrontere dem. Hun rejste sig op og viste med håndtegn at Camille skulle blive. Hun gik målrettet og lige imod dem, og selvom hun var lille virkede hun på en eller anden måde frygtindgydende, når hun gik med øjnene målrettet imod personen og stokken, som lavede vær gang den ramte jorden. Da hun stod en meter fra ham sagde hun intet. Hun så bare på ham, og ventede til at han skulle reagere. Hun var forberedt straks til kamp, hvis det blev sådan.

Camille så kropigen vimse af sted for at udfører bestillingen Crasie afgav.
Hun kunne mærke at Crasie var anspændt og det bekymrede hende lidt, da hun normalt tog let på ting.
Hun havde lyst til at holde hende fast da hun gjore tegn at Camille ikke skulle følge med, og hun så rejste sig for at konfronterer manden...Camille gled stille ud til ydrekanten af bænken, parat til hurtigt at rejse sig og komme til undsætning hvis behovet skulle opstå.
Manden så Crasie bevæge sig over mod dem, og han bankede sit store krus med gylden vædske af en sllags, ned i bordet.
Han rejste sig endnu ikke men holdt sit blik fast i de lilla neon øjne der nu mødte hans.
" I er ikke velkommen her ..." sagde han med en rusten stemme og et advarende skær i hans øjne.

Crasie smilte så hele hendes tandrække af sylespidse tænder blev synlige og et morende glimt kom i hendes øjne, som nok virkede rime skræmmende. Hun gik et par skridt nærmere.
"Når er vi ikke det?"
Sagde hun spørgende på en uhyggelig måde. Men så opdagede kromanden problemerne, og kom straks derhen.
"I begge har lov til at være her, lad hinanden være. Ellers kan i gå"
Kroværten så mest truende på manden i kutten. Han har stoppet mange barkampe før og vil med glæde gøre det igen. Dette var hans bar og her er der fred, ingen slågskampe. Crasie så hurtigt op på ham, og gik så baglæns tilbage mens hendes blik var rettet hele tiden imod manden, og hun slap først blikket da hun næsten var henne ved Camille. Nu kom kropigen med manden og to store krus med svulpende øl. Det var hjemmebrygget og lavet særdeles godt. Men lige da hun skulle til at gå sagde Crasie.
"Og noget dværgesnaps ville være godt"
Sagde hun og puttede flere penge på bordet. Pigen hentede det og kom hurtigt tilbage med en mindre krus, men af noget alkohol som lugtede stærkt og kraftigt.

Manden holdt inde, da kroejeren brasede ind og hævdede sin position over for dem.
Han ville vente til det rette øjeblik, kroejeren ville jo ikke være tilstede den hele tid, han havde sikker masse at tage sig til, udover at stå bag krobaren.
For nu ville han holde ret mine til slæt spil.
Så han rejste sig og gik mod deres bord.Hans tunge trin og målrettet gang , fik tiltrukket en del opmærksomhed til sig, da denne mand ofte bare holdte sig til sit eget slæng.
Nu blev spekulationerne sat igang, hvad ville han med pigerne?
Han nåede deres bord og pegede på en stol.Han hendvendte sig kun til Crasie, hvilket pissede Camille helt af , da han pegede på en stol og spurgte " 5 minutter af din tid?"

Man kunne selvfølgelig ikke se hendes ansigts udtryk, mens hendes øjne så vurderende på ham, hun skævede med sit blik hen til Camille, som hun kunne se var blevet rime irreteret. Bare hun ikke lavede noget dumt tænkte hun før hun vendte blikket tilbage til manden.
"Ja, an på hvad du vil bruge min tid til"
Sagde hun med et lumsk smil på læberne og hendes hoved var rykket tættere til hans. Orgrene begyndte at larme mere, og pralede med alle deres bedrifter på deres grove sprog. Crasie viste med hånden, at han måtte gerne sætte sig. Hun havde ingen anelse hvad han ville, men nu regnede hun med at det var forretning ellers ville han ikke på den måde henvende sig til hende. Det var sikkert noget hvor han stillede krav til at hun skulle skride og så ville hun overleve. Kroværten stod op ved baren og kiggede ned, Crasie viste med en håndbevægelse at han skulle blande sig uden om. Det gjorde kroværten så mens han tørrede flere krus bag disken. Crasie forholdte sig tavs og ventede til at han ville snakke. Det bedste er at slet ikke at snakke overhoved og kun forholde sig kort og kontant. For mange ting kan man få ud af en person uden at personen sådan rigtig taler om noget afslørende.

Manden trak stolen ud og satte sig ned.
Som modspil til Crasie der sad med håtten oppe, slog han bevidst hans ned som for at udstråle at hans "pondus" ikke lå i beklædningsgenstande.Hansendte hende et flabet smil og strøg hans lange lyse lokker væk fra hans ansigt, der bar præg af at være meget udendørs da huden var lidt grov og meget brun.
" Der går rygter om dig... om dig og din lille protege der.." startede han og viftede med hånden mod Camille.
"Rygtet siger i to skal kæmpe i turneringen og jeg vil vide om det er korrekt ?" krævede han.
Camille begyndte at tromme med to fingrene på hendes øl glas .. *et ord til..eller en næsvis gestus til og så skal jeg fandme * hendes fingre stoppede med at tromme og hun spændte grebet om kruset.

Crasie så på ham uden at blinke med øjnene.
"Ja vi skal sammen med mange, mange andre. Er det fordi jeg har deltaget før som er dit problem?"
Sagde hun mens hun så på ham med sammenknebet øjne. Hvad ville han? Ville han true os til at forlade kampen? Vil han lave aftalt spil? Crasie lagde en beroligende hånd på Camilles arm, hun måtte slappe af. For hendes opførelse kunne provokere manden, og ikke fordi Crasie ikke ville kunne forsvare dem imod ham, så ville det skabe unødige problemer, som hun helst ville undgå Hun så ikke direkte truende på ham, men det var et meget hårdt blik. Så så hun da han rodede i hans hår, faldt en gylden lok ned. Som lagde sig lige så pænt ved siden af hendes ølkrus. Hun rakte uskyldigt efter sit krus og fik samtidig fat i lokken. Nu så han at hun stadigvæk sad det sammen sted. Crasie sagde til Camille i tankerne.
"Du skal stadigvæk reagere som om jeg sidder på den plads som før"
Crasie rejste sig op og gik den ene vej rundt og stilte sig ved siden af ham, med hånden knyttede på hendes stok. Han kunne stadigvæk, se, føle, fornemme, lugte og høre at Crasie stadigvæk sad på den plads som hun sad.

Camille hørte klart og tydeligt Crasies tanker, og lavede et lille næsten usynligt bekræftende nik med dit hoved.
Hun kunne nu havde skrevet 'ja' med kul i panden , tænkte hun spidst, manden ville ikke lægge mærke til dét...hun var som luft, ikke at dét generede hende ikke at få opmærksomhed men dén måde han optrådte på var...nedværdigende ,som var hun en andenrangsperson.
Manden kiggede ind i Crasis øjne, uvidende om dét nu kun var en illusion han samtalede med.
"Jeg vil advare dig...såfrem du vælger at gennemføre turneringen...vil dét få konsekvenser." Hans stemme var i et roligt leje , faktisk virkede hele hans kropsholdning nu afslappet.
Men der var ikke spor af smil på hans læber .
"Du kan deltage....men uden din protege " sagde han og værdiget ikke Camille et blik.
"Der er stærke kræfter på spil her og der huserer rygter ...om dig ....og om hende." Forsatte han.

Camille mumlede tvært "protegen hedder Camille og sidder faktisk lige her " og så tog hun en stor slurk af sit krus, for at holde sig i ro.
Hun kunne mærke irritationen boble inden i .Manden blandede sig jo....fremsatte ordre , hvad de måtte og ikke måtte.Hun undrede hvad Crasie mente om dét hele.

Crasie så vurderende på ham, men så rykkede hun hovedet nærmere imod ham.
"Er det fordi du har hørt såkaldte spådomme om os? Det er bare rygter, lige så store rygter som Prinsen af mørkridderne Dominus, skulle stå i sejrens lys i sin blodkamp"
Crasie havde hørt tale om det, mens Crasie og Camille havde gået tilbage, og det var virkelige rygter/spådomme som gik omkring, om den sorte ridder på sin store sorte hingst.
"Hvis du er så dum at følge alle rygter og spådomme, måtte du dræbe eller skaffet af vejen næsten minium af alle deltagerne."
Han så at Crasie lændte sig til rette tilbage og viste med håndtegn at han meget gerne måtte gå. Crasie stod jo rigtig klar ved siden af ham og havde et morende glimt i øjnene, og var blevet meget rolig, som viste at hun helt klart havde styr på det nu. Hvis han nægtede at gå ville han få en sig en gevaldig overraskelses, som han hurtigt ville finde ud af. Nogle af dem der sad i kroen, syntes at manden i kåben var underlig. For de kunne høre at han talte til Crasie, men Crasie stod jo ved siden af ham og ikke der hvor han ellers kiggede hen, men de blandede sig udenom. Det ville ikke være godt at blande sig ind i ting man ikke kan komme ud af. Orgrene begyndte at være mere højlydte og larme mere, og en prøvede at rejse sig op men holdte kun få sekunder før han faldt med et brag på jorden, og de skraldede af grin alle sammen, også ham selv.

Camille var forsat som luft fir ham, og hun sukkede opgivende overfor for manden uhøflige måde at geberde sig på.
Hun fandt det dog rimeligt komisk at han forsatte sin alvorlige samtale med Crasie, når alle andre tydeligt kunne se at pladsen overfor var tom, kun udfyldt af luft..* payback...*orede Camille sig i tankerne.
Manden lænede sig frem og sagde fartruende lav " Hør nu her lille dame, der er sat en pris på jeres hoved hvis i begge stiller op, mørkridderne har kig på jer og de lader intet ...intet stå i vejen for Dominus sejer...., faktisk er du meget heldig at jeg overhovedet gider beskæftige mig med dig og ulejlige mig med at vidrebringe dig denne oplysning...vær nu vis !" Han knipsede efter kroværten og gjore tegn til en ny omgang af den skummende bryg, han udviste ikke tegn på at være ved at forlade bordet.

Crasie smilte bare til ham.
"Ja men nu når du ville have den på den hårde måde"
Crasie gik omme bagved ham og tog fat i hans hård og rev ham ned fra gulvet af. Crasie slæbte ham hen langs gulvet, og ned af trapperne ude for kroen ud på vejen. Det eneste han så var Crasie som sad på sin plads og fulgte ham med øjnene, og da han var ved at blive slæbt ud af døren vinkede hun farvel til ham. Selv hvis han prøvede at gribe efter den usynlige person der slæbte med ham, kunne han ikke mærke noget som helt. Selv hvis han rørte hende ville han ikke mærke det eller ligge mærke til det. Orgerne og de andre i kroen begyndte at skraldgrine over hvordan han blev slæbt og holdt nede af en meget lille kvinde. Da han kom udenfor slap crasie ham, han kunne stadigvæk intet se. Så slog hun sin stok ud med kniv for enden, og med eleganthed lige som Zorro. Skar hun hans tøj op så det var fuldstændigt ødelagt, og så han var blottet for alle enhver der gik forbi. Så gik Crasie ind igen og satte sig ved siden af Camille med et veltilfreds blik i hendes øjne. Den ene org en af de store, han havde en knækket hjørnetand og flere ar over sin overkrop og andre steder, som viste tegn på mange kampe. Hans gule øjne var rettet imod Crasie med respekt.
"Du og din ven vil vel ikke drikke sammen med os, så kan vi dele kampens sødme"
Sagde han halvdårligt på grund af at han var fuld, men stod stadigvæk lige på sine ben og kiggede på dem begge.
"Vi giver, for vi hørte at i også ville deltage. Man kan sagten være venner aften og fjender morgen"
De andre orger skraldgrinede, og nu kunne orgen ikke længere stå på sine ben, så han faldt med et klask på en stol, som næsten var ved at give sig efter hans store vægt. Selvom han ikke var fed, så var han nok rime tung pga hans muskelmasse og vejede nok omkring 130 kg.

Camille blev straks mere opmærksom, hvad mente manden dog om at der var en pris på deres hoved og hvordan kunne det på nogen måde være afinteresse for mørkridderne.
Hun gyste lidt ved tanken og at have et udestående med den sorteridder de havde set tidliger i dag.Det var ikke typen man havde lyst til at vække vreden hos.Men på den anden side, ingen konkurenter ville være lette eller venlige..* med undtagelse af mig ?* tænte hun og rystede på hovedet, hun håbede virkelig hun havde hvad det krævede at deltage, hendes omsorgsgen og manglende lyst til at skade nogen spændte ofte ben for hende.
Nå.. men det gen måtte hun så parkerer pænt ved siden af mørsridderens smukke sorte hingst.
Så slæbte Crasie afsted med den stakkels mand, uanende om hvad der skete og om hvordan han var centrum for en joke de alle kunne se... selv Camille kom til at grine af hans dumme og forvirrede udtryk.Han slog ud med armene nogen gange, men ingen anden ordenlig modstand...det var som han kæmpede med at komme til forståelse med hvad der hændte.
Crasie kom tilbage, og Camille klappede et par gange i hænderne af hende og rettede så blikket mod de larmende orgere...og den ene af dem, der snart burde sove sin brannert ud, bød dem på selvskab og drikke.
Camille tøvede, var de ikke kendte for at være lunefulde og lidt grove ? kendt for hurtigt at vende sig imod deres venner?
Stod det til hende, skulle de måske snart overveje at gå omkuld, men Crasie så ud til at stråle og være kommet i fint humør....måske bare en enkelt drink, så hun kunne fejre sin lille sejer ?

Crasie så hen på hende om hun ville, hun kunne først se en bekymring men så virkede til at hun alligevel kunne lide ideen. Crasie vidste med håndbevægelse at de andre måtte godt komme herovre, for ham her flyttede sig i hvert fald ikke tilbage. En af den andre med grøn/gullig hud kaldte kropigen hen, og bestilte øl til alle. Crasie drak noget af sit krus med dværgesprit, som var kraftig. Men som kun påvirkede hende let. Orgerne satte sig til bordet, og de var højrøstende og larmende, og begyndte at synge fuldemands sange som lød sjove, men som man ikke kunne forstå på deres sprog. Den ene vendte så blikket imod Camille og Crasie.
"Når hvilken kampe har i forslået. Vi har valgt Kragr'uul eller som i kalder for blodvalsen"
Sagde han i et stort bredt grin. Crasie kiggede nervøst i retningen af Camille, hun håbede virkeligt at Camille ikke kom i den runde. For den leg var en utrolig barsk kamp og som Camille villle have svært ved.
"Jeg har valgt helvedshundenes forhindringsbane"
Sagde Crasie oplysende mens hun tog endnu en tår. Den første org som havde snakket til dem først, deltog i samtalen med respekt i øjnene, og rakte hånden ud til hende.
"Den vil jeg med glæde gerne deltage i, har du selv din egen?"
Crasie nikkede, hun havde sin egen hellhound Jackie, som hun normalt kaldte den. Hun kunne ikke lade vær at smile af tanken af hendes hund.
"Har du da?"
Crasie så spørgende på ham. Han nikkede halv bedrøvet selv.
"Ja jeg vandt en i kamp, men hun er desværre død nu, men heldigvis døde i kamp til sidste ende"