Eventyr her kommer jeg..(camille)

Camille tog et krus og en ordenlig mundfuld af øllen som kropigen havde stillet til dem. Hun ville med garanti få brug for det.Alkohol havde den herlige bieffekt at den fik en til at sæappe mere af.
Det var jo ikke selvskab som dette hun var på hjemmebane i, det var en verden til forskel fra personalestuen på skadestuen hvor snakken mest gik om MRSA eller om hvem der havde haft en affære med hvem og til "den flyvende mink" i muntret lag med Crasie og en flok orger.Tristan ville med garanti binde hænder og fødder sammen på hende og slæbe hende hele vejen til det nærmeste hospital til behandling for momental sindsyge.

hun lyttede spændt med til deres forslag og lysten til at udspørge dem hvad det gik ud på var stor.Men hun holdt inde, da hun ikke ville blotte en svaghed overfor eventuelle modstandere....hun regnede med at Crasie satte hende ind i det forskellige hvis det blev nødvendigt.
Tilgængæl lærte hun hurtigt nogle af deres druksange, hun var musikalsk og havde et fint øre for sprog...så hun stemte i ved de strofer hun havde opfanget...selv om hun ikke forstod hvad hun sang.

Flere krus kom på bordet og de virkede til at bare kunne drikke og drikke og drikke. Mens så faldt den ene i søvn, den anden kunne ingengang sidde på sin stol, den anden sad bare og mumlede med hæs stemme en druk sang, og kunne ikke synge den høj, fordi han havde skreget og skrålet for meget. Han rejste sig fuld op og lagde hans grove hånd på Camille skuldre.
"Det bliver hik. en god kamp i morgen"
Der kom 5 nye ind, det var nogle krigermennesker og man kunne tydelig se at de var halvfulde. Alle tre orger var hurtigt oppe på benene, selvom de stod lidt usikkert, og havde deres hånd klar på deres økseskafter. Den ene af menneskerne åbenbart en leder vendte blikket med foragt på orgerne, så sprang den nærmeste org imod ham med øksen hævet. Heldigvis ramte den forbi på grund af at han var fuld. Men man kunne gætte i ædru tilstand ville den have kløvet ham over med sikkerhed. Straks opstod en barkamp, og kroværten råbte op. Nogle af stamgæsterne hjalp at få skuffet de 5 mennesker og orgerne udenfor kroen, før de nåede at smadre mere end de 2 stole som de allerede havde smadret. Crasie fulgte bare det hele med en lidt ligegyldigt interesse i øjnene og rystede på hovedet. Selvom her til sidste at hun havde fuldt med deres drikken, så var hun kun lidt påvirket. Dværgevagter i fuld rustning fik dem hurtigt revet fra hinanden og førte dem væk. Crasie vendte så blikket imod Camille.
"Når skal vi gå i seng, klokken er nu i hvert fald blevet 11, og i morgen begynder turneringen klokken 10"
Sagde hun mens hun kiggede spørgende på Camille og lagde nogle penge på bordet, de havde glemt at betale for de sidste drinks.

Camille nød faktisk det noget broget selvskab, selv da orgen plantede hans store lap på hendes skulder svarede hun uden beklagelse i stemmen " det bliver en fin kamp... just watch out " og smilede til ham.
Det var svært at blive vrede på nogen der var så fulde, og i godt humør.
Men så så de med egne øjne hvor hurtig orgerne kunne finde deres krigeriske humør frem, hvis det havde været væk på noget tidspunkt overhovedet, og måbende så hun til.
Gudske lov blev kampen diregeret udenfor og hun skyndte sig at stemme i " Jup...vi trækker os nu "
De gik op til værelserne og imens camille låste op sin dør sagde hun ud til Crasie " hey...tak for en fed dag " og vinkede godnat.
Hun gik ind, låste omhyggeligt sin dør og besluttede at tage et afslappende bad inden hun gik iseng. Hun var både spændt og lidt ængstelig ved tanken om den følgende dag.
Inden længe var hun hoppet i et velduftende kar bad og døsede lidt hen...
Mon Crasie sov nu...uden for hørtes stadig tumult og høje røster, Camille håbede ikke at Crasie ville finde på at gå derned og blande sig.

"Sov godt selv"
Crasie gik ind på sit værelse og satte sig på sengen. Hun tog sin hættetrøje af og lagde hætten og sin stok ved siden af sin seng. Hun tog skoene af og lagde pænt ved siden af og lagde sig til rette i sengen og kiggede ud i rummet. Hun kunne ikke sove, det kunne hun tydelig mærke. Hun ville nok heller ikke komme til det, så hun rejste sig op og tog fat i sin rygsæk. Hun tog en lille sort bog frem med guldskrift og titlen var på en af de mange elversprog, dæmon/djævleracerne. I den bog stod der utrolig mange faktaer om alle mulige forskellige nulevende og dalevende racer. Crasie havde nu snart læst den så mange gange, men det hjalp hende altid med at tænke. For Crasie havde stadigvæk det store spørgsmål i sig selv, hvad var hun? Det var længe siden hun sidst havde spekuleret over det, så det var nok på tide. Nogle af de ting hun ved og har fået af vide, det var hvergang hun enten var utrolig vred eller havde det utrolig godt tilpas, så fik hun katteøjne. Crasie vidste ikke hvor det kom fra, men hun tænker på at det har noget at gøre med det sidste hun kan huske, hvor hun lå skræmt i den marke, og kendte ingen sprog som de andre talte. Så kom hun i tanke om det Isabella snart har sagt så mange gange til Crasie at hun havde personligheden Lillith. Crasie fnyste af det, selvfølgelig havde hun ikke flere personligheder hvordan kunne hun det? Men der fortalte Isabella at hun havde katteøjne, en hale og katteøre. Crasie rystede på hovedet af det, Isabella har nogle gange kunne få underlig ting sat ind i hovedet. Crasie valgte at lade vær med at tænke mere over det og begyndte bare at læse.

Camille nød badet.Det var sjældent hun havde mulighed for karbad, hvilket hun syntes var en skam, dét var nemlig en sand lise for både krop og sind.Dén udlignede alle anspændelser der dagen igennem måtte have sat sit fast i kroppen , og døsigheden der forplantede sig når man lå der bevirkede at sindet blev roligt også.
Efter en rum tid, stod hun op , tog et stort håndklædet omkring sig og fandt en tanktop at sove i .
Hun frotterede sit hår, børstede sine tænder og gled under dynen.
Hun faldt hurtigt i søvn, udmattet af dagens oplevelser og sløv af alkoholens promiller.

Udenfor Crasies rum blev en gullig kuvert stoppet ind til hende under døren.
Budbringeren var en mindre dreng, der havde tjent en skilling for at aflevere brevet.Han var hurtigt nede af trappen, og ude af kroen .
Brevets afsender havde fældet ned ' I er blevet advaret....lad ikke hånt om dette.Stop mens i kan '

Det var blevet morgen, og Crasie kiggede ude over byen igennem vinduet med hagen hvilende på vinduekamen. Det var næsten ingen væsner ude for de alle var åget til turneringen selvom der først var en time før det startede. Crasie havde slet ikke sovet i nat, hun var holdt vågen om dyster tanker og bekymringer omkring Camille. Var det nu en god ide det her? Osv tænkte hun. Så besluttede Crasie sig til at vække Camille. Hun tog sine sko på, sine hættetrøje uden at tage hætten over hovedet, og så tog hun sin velkendte følgesvens stokken. Hun gik lydsløst udenfor værelset og låste døren efter sig. Så åbnede hun lige så lydløst døren op til Camille rum og gik ind. Men hendes fod stødte ind i noget, hun så ned og det var en gul seddel. Hun tog den op og kiggede hen på den sovende Camille, som sov lige så sødt. Så læste hun brevet og hendes øjne så med bekymring på Camille. Dette tydede ikke godt, men så blev hun enig med sig selv at hun ikke ville fortælle det til Camille. Det var ikke fordi hun ville skjule ting for Camille. Men hun behøvede ikke at skulle bekymre sig om flere ting. Og det var jo ikke direkte at skjule for Camille vidste det jo allerede. Crasie krøllede den sammen og lagde den langt ned i lommen. Crasie gik så lydløst hen af gulvet og satte sig på sengekanten til den sovende Camille. Crasie kunne næsten ikke lade vær med at smile af det, og tænkte at hun skulle også ha sovet i nat. Så lagde Crasie sin hånd på Camilles varme hud på armen, og rystede hende let for at vække hende op.

Turneringen var i fuld gang, der blev huet og klappet og selv kongen var oppe at stå for at kunne se alt der skete i arenaen. Ilden var voldsom...al for ustyrlige hun kunne umulig klare dét alene.Crasie var fanget i en labyrinth hvor ilden startede i den yderste kreds og arbejdede sig ind mod midten.
Hun så for sig de neon lillae øjne lyse af arriskab og frustration ved at være trængt op i et hjørne , ved ikke at kunne bekæmpe ilden.
Camille fik kontakt med en sky, en regnskyl....der hang over en by flere kilometer væk fra arenaen og hun tvang skyen , trak den i tankerne tværs igennem himmelen og hen over labyrinthen.Hun var svimmel og fik næseblod...dét kostede for mange kræfter .Men hun kunne ikke svigte sin venninde...ikke Crasie, så hun blev ved.....regnen tog til ...slukkede, kvælede langsomt men sikkert æl ilden og i en stor sky af røg , kom Crasie ud med sin stok i den ene hånd og en statuette som bevis på sejer i den anden.Camille dejsede om, udmattet.
" Hvad...hvad...har jeg sovet over mig ?" Hun sprang ud af sengen, da Crasie vækkede hende af drømmen.

"Nej slet ikke der er en times tid før turneringen begynder"
Crasie kunne tydelig se på den måde Camille reagerede, hun havde åbenbart ikke haft gode drømme i nat. Crasie lagde en beroligende arm på hendes skuldre.
"Der er nok tid endnu, når skal vi gå ned og få noget aftensmad??"
Crasie så spørgende på hende med hendes lidt filtrede hår, der var ikke et eneste tegn på at hun ikke havde sovet ude over et lille glimt i hendes øjne. Crasie kom endnu engang i tanke om brevet, men det ville nok ikke blive noget problem. Crasie ville i hvert fald redde Camille fra alle problemer eller så død i forsøget i hvert fald. Crasie rejste sig op og det var tydelig at hun var klar.
"Kom nu op din dovne krop, turneringen kommer jo ikke bare til at vente på dig vel?"
Sagde Crasie med et smil og var gået ud af døren og på vej nede under til kroen.

Camille strakte sig og gabte.
Hun havde drømt den hend nat om forskellige opgaver i turneringen .Dét ville blive spændende og se hvad de skulle kæmpe i og mod hvem.
Hun gik ud , fik noget vand i ansigtet , redte sig og satte sit hår i en høj hestehale.
Tænderne fik en omgang og så smuttede hun i egne army bukser og en sort top med noget guld print af Isabellas. * Bare den ikke bliver ødelagt, hun har med garanti givet en formue for den * tænkte hun og satte i hop ned af trappen.
Kropigen var ved at rette an.Spejlæg, Bacon, pølser og ristet toast.Dét duftede godt og så lækkert ud.
Hun greb et stykke bacon og satte tænderne i og så ud af vinduet at orkerne netop var taget afsted til tourneringen.Hun satte sig og skænkede kaffe til dem begge.

Crasie drak lidt kaffe, men spiste ellers ikke andet. Hun var jo også dæmon, hun blev underlig nok mæt af mad og havde lyst til mad, men det hun blev allermest af var dele af sjæle, og Isabella havde nemlig ikke lige været på rov i det sidste stykke tid, så hun havde mistet sin normale appetit. Isabella tog nok ud i aften, det var Crasie sikker på. Det var usædvanlig at se, men man kunne se at Crasie var spændt og havde svært ved at slappe af. Hun kiggede hele tiden udenfor af vinduet, og flere gange hen på Camilles mad om hun havde spist op nu. Hun havde et lidt mere dystert blik i sine øjne. Hun genoplivede minderne om da hun selv deltog, da hun var så tæt på at vinde. Og så tabte hun fordi dommerne bedre kunne lide Mina istedet for Crasie selvom de klart stod lige. Hun vidste ikke hvor denne svartelver var og ville heller ikke vide det, for deres møder har altid endt i en kamp der altid blev afslutte ved at de begge to faldt udmattet omkring, eller nogen stoppede dem. Hun tog sin kaffe oppe til munden og indsusede den friske lugt, den virkede opkvikkende. Hun skulle ha haft sovet, det skulle hun.

Camille fik hurtigt skovlet en smule mad og noget kaffe indenbords.
Hun var for anspændt og ville når alt kom til alt bare afsted og se hvilke opgaver de skulle møde.
Hun kunne ikke undgå at se hendes veninde var langt mere eftertænksomhed denne morgen, og grublede lidt over hvad dette kunne skyldes? Havde hun spekulationer over deres deltagelse som hun ikke havde belæmtet Camille med ?
Nå, men Camille var fit for fight..."Lad os komme af sted og se hvilke planer de har med os.....med mindre der er noget du....ville fortælle mig først ?" Spurgte hun lidt nysgerrigt og begyndte deres gang fra kroen og mod den ventende arena.

Crasie kiggede hen på hende med et vurderende udtryk.
"nej jeg er bare træt har slet ikke sovet i nat"
sagde crasie med et beroligende smil mens de traskede videre. Man kunne virkelig mærke hvordan der var menneske tomt og i det fjerne kunne man høre tilskuerne inde i tunnelen ude på areanen. 3 kutteskikkelser gik sammen retning som deres. Deres ansigter var mørktlagte og to par gule øgle øjne skinnede koldt under hætten.de gik et par meter bag ved crasie og camille, og det lignede som om de var pukkelryggede. En øglehale stak fra nederst og gled fra side til side hen ad jorden. De snakkede sammen på et meget uforståeligt sprog og gik hurtigere. De gik lige rundt om både camille og crasie, men så stoppede de foran dem og spærrede vejen. Den ene som var den højeste havde blikket stift imod crasie. Crasie havde hånden klar stokken, og så igen på ham den ene. Hun vidste godt hvem dette var. Så snakkede den, men den havde et tykt accent af det man kunne forstille en slanges accent.
"jamen dog, jamen dog hun er kommet tilbage i byen, hvorfor kom du ikke forbi og ssssagde hej?"
sagde han imens han så greb fat i kraven på crasie. Crasie slog ud me stokken og ramte ham hårdt på siden af hovedet. Han slap hende hurtigt og hætten fra kutten faldt ned. Hans ansigt var en dragelignende ansigt, med små horn og sylespidse tænder. Hans skæl glimtede rødt i solyset, han tvetunge kørte imellem hans tænder og ude på hans læbeløse mund. Hans smil så grumt ud.
"så du tør at slå mig, jeg kan se at i skal turneringen, skal i deltage"
han bevægede sin hånd mens han snakkede og han havde grumme kløer på sine hænder.

"ja det skal vi, skalfor så vil må med glæde tæve jer"
sagde crasie roligt og tog så fat i camilles arm og førte hende videre uden om dem. De tre fulgte med deres blikke og begyndte så at gå lige så stille og roligt efter dem.
"disse væsner skal du passe meget på at ikke at genere de er onde væsner, og deres race genopstod af sort magi i en anden verden"

Camille hyggede sig på vejen til Arenaen.Hun havde fået støvet en lille indre løvinde af og var opsat på at gøre et godt stykke arbejde, at snuppe nogle sejre til turneringen.
De blev afbrudt af nogle skabninger der så ....forfærdelige ud.Næsten slange agtige i deres ansigter og dét væreste var at de kendte Crasie, Omend de ikke lige så ud til at være venner.
Crasie slog den ene væk, han havde haft fat i hende.Og dét undrede hende lidt at han turde ....hvad var deres historie mon ?
De fik ro til at begive sig videre mod deres mål efter lidt 'meningsudveksling' og hun opfangede advsrelsen om dem.
"Men hvad er de og hvilke evner besidder de ? " hun.rettede lidt på hestehalen og og tænkte at dét sommetider kunne være godt at være ualmindelig optimistisk anlagt, ellers kunne man jo godt fristet til at krybe i skjul og først komme frem når al dét her var afgjort.
Hun prøvede at aflæse Crasie hvilke var stort set umuligt så hun måtte bare spørge lige ud af posen "Du har kæmpet mod dem før ?" .Arenaen lå nu stor og prangende foran dem.

"ja jeg har. De har stor kampfærdighed, nogle kan magi men ellers er det bare svære at nedlægge plus de er særdeles ondsindet"
Areanen havde været før et vildt syn, nu var den bare vildere. Alle pladserne var fyldt ud med væsner over den fløj masser af andre væsner på kryds og tværs. Over tilskuer pladsen sad de flyvende væsner som fugle på et langt stativ. Der var virkelig væsner i alle former. På de to store skiver som lignede lykkehjul, som lå i begge ender havde nu ting skrevet på. Selvom det stod i nogle mystiske tegn så kunne camille på en eller anden måde læse det. Der var en enorm larm her fra alle de tusinde væsner der snakkede sammed. Crasie tog hende blidt i armen og gav hende et let tryk for at berolige hende. For hvis man ikke led af præsentations angst så ville man nok gøre det nu. Patruljer af svært bevæbnede dværge vagter gik frem og tilbage imellem tilskuerrækkerne for at holde ro. Crasie førte hende ned af trapperne og nu kunne man se at rækkerne var delt op i rækker til fattige, og mindre fattige. De kom langt ned og så drejede hun ind mellem rækkerne, hvor dette virkede til at være rækkerne til deltagerne. Imellem deltagerne kunne de se at der både var menneske kriger, trolde, orgre, magere osv. Crasie satte sig og fik camille til at sidde ved sidden af. Så kom en stor sort pelsede minitauer. Der havde store sorte blanke horn i panden og en guldring i næsen. Den var langt højere end hende og havde en stor bred muskeløse krop. Altså dens overarme var ca to gange bredere end en veltrænet mands lår. Den lugtede så også tilgengæld langt væk af tyr, og som ikke var helt behageligt men som man sikkert vænnede sig hurtigt til. Så med et lød der store brag og flammer gled i en stor stråle fra den ene ende af areanaen til en anden. Salen blev straks bragt til tavshed,, flammerne var kommet fra en stor massive rød drage der lå i den ene ende. Og som så sine stor ud. En platform blev rejst i midten og selvom det var længere væk, så kunne man stadigvæk se vedkommende tydelig, sikkert ved hjælp af magi. Han havde hår som glødede som ild. Hans arme var vinger istedet for og havde ildfarvede fjer. Hans ben endte i ørne kløer. Han mindede om en fønix.
"velkommen til endnu en turnering som vores kære høj konge. Gamil har sørgt for os"
Alle brød ud i en jublen.
"når lad os begynde vores første runde med vores første deltagere"
Han pegede med den ene vinge imod det ene lykkehjul og de alle brød endnu mere i hjublen. Den begyndte at dreje rundt og rundt og så stoppede den. Man kunne selv læse hvad der stod og der stod høvdingebold
"nemlig høvdingebold og mens vi finder ud af hvem deltagerne skal være, kan vi lige få genopfriskede reglerne. I skal klare jer i 5 min og hvis i bliver ramt ja så er i ude"
Camille mærkede hvordan hendes armbånd blev varmt da den stoppede og lige pludselig fandt hun med sig selv og mange andre midt i areanaen

Hun drejede sig forvirret omkring og tog beskik af arenaen.
Hvor vildt, der var stort set fyldt op på alle pladser.Hun søgte forgæves med øjnene efter hvor hun øjeblikket før havde siddet sammen med Crasie.Men måtte opgive, det var al for enormt til at kunne udplukke enkelte pladser.Så huskede hun på armbåndet og tænkte så " * Kan du høre mig Crasie ?..What , høvdinge bold, det er vel ikke så slemt ,ai? *
Camille kiggede omkring på de andre modstandere, der var mange der så både atletiske og suspekte ud.Men hun kunne jo styre bolden fint med hendes evne og den ville have en god størrelse også, så hun mærkede spændningen stige.
På Tribunen der var forbeholdt Kongen Gamil, var alle stole ligeledes optaget.
Camille kiggede derop og velvidende om at ingen ville bemærke det i dette virvar, gjorde hun alligevel hvad hun fandt korrekt...lavede et lille nej mod kongen og bukkede sit hoved ned i respekt.Det var ovtre på tre sekunder og hun holdte sig afventende.

"Ja jeg kan høre dig, okay dette er ikke en af de slemmeste lege, men det her bliver utroligt brutalt, så pas på med at være i nærheden af minotauerne, jeg siger til hvis du skal bukke dig eller sådan noget, og så skal du bare gøre det, for hvis du taber så taber vi begge okay?"
Der var to store minotauer og Camille kunne se at den ene var den, som havde siddet ved siden af hende. Der var i det hele 30 andre, imellem dem var der en håndfuld dværge, en gnom, nogle mennesker, et par elvere og en af de dragemennesker. Nu lød stemmen fra værten af igen.
"Okay dette er vores kære deltagere, i vores kære leg"
Han fløj ned og var ca 5 meter over dem.
"Og lige en ting til, i må ikke holde jeres bold for lang tid, måske springer den i luften? Eller nogen af dem kan i da prøve at fange, og jo i er alle imod alle"
Så fløj han ud og så kom et stort lilla skjold omkring hele areanen.
"Skjoldet er til for at ingen udefra skal kunne påvirke, det eneste der kan komme igennem er at andre som os taler til deres kammerater. Så kom et glimt af lys oppe over dem og lige pludselig blev der dannet mange hundrede røde bolde, og en landede lige foran Camille. Den havde store øjne og lige pludselig begyndte den at oppe væk. Så var der andre bolde som havde sorte striber, som åbenbart var dem der kunne springe i luften. En minotauer fik straks fat i en bold og kastede den lige i flæsket med høj fart i hovedet på en dværg. Da han blev ramt, så lyste hans armbånd op og væk var han.

Lettet over at høre hendes stemme i sit hoved, lavede hun et lille nik og sendte en tanke retur * Will do, Boss *
Så dumpede alle boldene ned og den der landede foran Camille havde store øjne og satte straks i hop væk fra hende.Men tankerne trak hun den blidt tilbage og den landede i hendes fremstrakte arme, det tog hende kun et øjeblik at fyre den af lige på højre side af en elvers skulder.
Hun snurrede omkring bare for at se en bold suse forbi hende faretruende tæt, og der var nær ved hun mistede balancen.
hun så sig omkring hun måtte have en bold mere, men det så ikke ud til at flere løse bolde blev sendt ned over dem. Hun flyttede sig for en lille dværg, der kom susende forbi hende med en sort bold med striber, han kastede den mod Camille, og hun hoppede adlet til siden.
Hun måtte se at gribe en bold, så hun selv kunne tage nogen modstandere ud...men ikke de sorte for the love of god.

"Pas på bold bagfra"
Sagde Crasie og en bold susede forbi Camille. Så så hun en dværg der havde en af de sorte bolde, lige pludselig sagde den puf og gik op i sort røg og dværgen var væk. En stor Minotauer der brølede af vrede tog en lille dværg op og brugte ham til skjold, indtil han kunne få fat i en bold mere. Minotauerens levende skjold blev skydt og nu fik den sort pelsede Minotauer fat i mange bolde på engang og begyndte at kaste dem i utrolig høj fart blandt andet imod Camille. Ind til videre var 5 blevet skydt, og en stor viser viste at der var 3 min og 14 sekunder tilbage. En yndefuld mandelig elver sprang let over det bolde der blev skydt imod ham. Han havde langt gylden hår, tætsiddende grønt brunt tøj og blå øjne. Han havde ikke set hende og stødte lige ind i hende, så de begge faldt til jorden og han lå blidt oven på hende, og man kunne tydelig mærke hans muskler spille under hans tøj.
"Mange gange undskyld"
Han rejste sig hurtigt op igen og løb straks videre.

Hun nåede akkurat at springe mod venstre , da hun hørte Crasies advarende stemme i sit hoved. *close call* tænkte hun tilbage og så i det samme en dvægg blive hævet op og agerer skjold.
Hun havde ikke tid til at dvæle, Minotauren var vils med hans bolde og fyrede dem voldsomt afsted , hun nåede lige at gribe den der kom mod hende, og da den kom med en så voldsom kraft at hun var ved at miste balancen og en samtidig brasede ind i hende, væltede hun ned på jorden og med ham oven på.
Hun stirrede op i et par blå øjne, fængslende, og mærkede tydeligt hans krop der var muskuløs, selv om han ikke var et stort brød.Elveren kom hurtigt på benene og sagde undskyld inden han satte i løb væk, og camille så ned på den bold hun holde på sin mave, hvor han lige havde ligge , så hviskede hun efter ham " det er mig der undskylder" og så at han blev "beamet væk" i samme øjeblik, hun havde jo ramt ham med boldet, da hanvæltede hende ned. Og så minutauren var væk, da hun havde grebet hans bold.
Hun så sig omkring, og visualiserede sin bold i panden på en mere øgleagtig sag, med skæl og klør og gift gule øjne . Og bolden adlød hvilket betød der ikke var mange modstander tilbage længere...

Så ringede en stor klokke, og nu forsvandt alle boldene. Igen lød stemmen fra værten.
"ja i 13 har klaret det tillykke, men som sagt så er dette kun første runde, og der komme til at blive masser af andre runder i så mange lege."
Camille mærkede hvordan armbåndet blev varm og så fandt hun sig selv kigge ned på areanen, og Crasie lagde en hånd på hendes skuldre.
"Det gjorde du utroligt godt, hver stolt af dig selv"
Sagde crasie og klappede med da de alle andre klappede af dem der havde overlevet.
"Okay nu er det næste runde, hver klar til lykkehjulet"
Så drejede den store skive rundt og så landede den på noget, som fik Crasie næsten op og stå og havde et stort smil på hendes læber, hun så ned på camille. Dette kunne næste, ikke være andet en godt.
"Det blev helvedshundenes forhindrings løb, og deltagerne bliver straks beamet ned til hellhoundene, og det er først senere i aften i skal i gang med runden, for i skal lære jeres hellhound at kende, og i vil få nærmere information"
Den anden drejede rundt og så mærkede Crasie og Camille både hvordan deres armbånd blev varme. Og nu fandt de dem selv sammen med 50 andre i et stort rum, der så ud til at føre videre til nogle former for stalde. En dværg som lignede en som skulle give information.
"I kan endelig også bruge jeres egen hvis i har"
Et glimt af lykke var i Crasies øjne, hun tog noget frem fra lommen af en sort fløjte og blæste i den. Det var en hundefløjte så man kunne kun høre en lille piben.

Lettet over ikke at være slået ud , i den første runde, befandt hun sig igen ved siden af Crasie.
Hun havde troet at hun nu kunne slappe lidt at og måske se nogle af de andre dyste, så overraskelsen var derfor til at tage og føle på, da både hun selv og Crasie blev beamet ned til et stort og lidt dystert rum, hvor hundene skulle udvælges...dét formodede hun ihvertfald.
Hun så spørgende på Crasie og lagde mærke til hun strålede.Camille huskede at Crasie havde spurgt ind til om man måtte have sin egen hellhound med og dette var accepteret.Så hun var ikke overrseket da hundefløjten blev sat til hendes læber.
Nogle af de andre deltagere gjore tilsvarende og afskellige hunde dukkede op , nogle var løse. Mens andre forblev i en slags stald.
Alle så de uensartet ud, nogle af dem havde et drageligende udseende, nogle dæmonagtige hunde og nogle et mere spægelses agtigt look.Alle havde de øjne der gløede i enten rød eller gul farve og en påtrængende lugt hang i luften omkring disse dyr.
Camille havde hørt at hvis man kiggede tre gange ind i sådan en helvedeshunds øjne, ville man dø, om dét var sandt vidste hun ikke , men naturligvis undlod omhyggeligt at gøre dét.
Hun kiggede løst på dyrene, hvilken en tilhørte mon Crasie?

//sorry jeg gjorde det vist ikke tydeligt da jeg skrev det sidste indlæg men de er altså i et rum under jorden hvor der er en gang der føre til staldene de er slet ikke ved areanfor det er først senere i aften de skal dyste så hvis du kunne evt lave et nyt eller ændre sit indlæg så det passede til det undskyld besværet/:-P:-D;-

// kvinder ! ;)....jeg ændre lige en linie eller to .....og jo. Du skrev dét faktisk fint. The fault is all mine om afraid //

//Det kan jo ske:-P:-D:-D//
lige foran dem på jorden blev jorden rødglødende i en cirkel, det var som om der blev lavet et hul til underverden. 3 par gule intilligente øjne stirrede vurderende på camille. Det var en sort hellhound på størrelse med crasie. Denne hellhound havde tre hoveder som nogle af de andre også havde. Den var smidig og slank og havde en kropsbygning lige som en dobberman, og den hoveder var også dobberman formet. Den havde sort tætsiddende pels med et grønligt skær og der hvor en en dobberman var brun var den mørkegrøn. Den vente straks sine tre hoveder imod crasie og sprang straks på hende og begyndte at overslikke hendes ansigt. Crasie fik den straks fra sig og det var tydelig at crasie var glad for den. Den vendte opmærksomheden imod camille igen med det sammen underlige mystiske glimt i øjnene som crasie. Det var tydeligt At de passede sammen.
"ja dette her er jackie. Okay du skal så ind og vælge din hellhound derinde. Jeg vil råde dig til at vælge den der er størst og som udstråler stolthed. Dette bliver meget vigtigt at du gør det godt fra starten af. Selvom de er store og skræmmende skal du tænke på dem som store hunde, for det er de. Så derfor skal du også lige dom en hund være dominant og bestemt fra starten af. Mange dør i denne leg fordi de ikke har kontrol over deres dyr. Derfor skal du gøre det godt fra starten af. Det er vigtigt at du er fyldt med selvsikkerhed for de kan nemt se hvis du har den mindste tvivl."
mange var gået og allerede valgt dem de ville have. Dem der var tilbage var en meget stor 3 hovedet hvid ulv der så på enhver med et køligt dræberblik. Så var der en lille rød som så skræmt på alle enhver, så var der den sidste som alle havde pænt undgået. Dens skuldre gik op til camilles hovede og den var over en hoved højere end camille. Den var stor og muskeløs og havde en krop som en rotweiler. Den var sort og hvor rød der hvor en rotweiler normalt var rød. Dens 3 store hoveder stod stolt op i vejret. Den var imponerende at se på og den havde store poter med drabelige kløer. En af hellhoundene ved siden af knurrede til den og den knurrede så tilbage med et massivt tandsæt. Den havde flere rækker af tænder lige som en hajs.

Camille smilede da Jackie overfaldte Crasie med hundekys.
Hun kunne godt se at dén holdte af Crasie og dét var nok dét der gjore at Camille ikke bare tog benene på nakken og løb sin vej.For ærligt ?...de hunde der så frygtindgydende ud.
Istedet tog hun imod Crasies råd og tænkte * hvor typisk for mig sådan en situation her ...nå men dét skal jo gøres *, så nikkede hun til Crasie som tegn på hun havde forstået.
Hun kendte kun lidt til hunde ....men autoritet kendte hun fra sit arbejde med psykotiske mennesker...og hun kendte til at være så pokkers bange og skrækslagende, uden at vise dét.Så de erfaringer var hvad hun havde at gøre brug af , som hun gik ind for at udvælge sin helvedes hund.
Dén lille røde der var bange, dét havde været Camilles førstevalg...og hun troede at en sådan hund ville være kærlig og loyal, men hun vidste godt at kærlig måske ikke har dét hun skulle søge efter .Hun Spekulerede, hvad mon de skulle sammen med hundene ? Dén smukke hvide , gik hun forbi af dén grund at dén største og mest vildt udseende af dem, havde kastet sit blik på Camille.
Hun gik mod dén ,med faste trin og hun overvejede hvor mange mundfulde dén ville være om at æde hende.
Så kiggede hun dén i øjnene og sagde med høj og beslutsomt stemme ' Sit Rain '.
Hun stak en lap ud så hunden kunne lugte og lære Camille at kende.
Hun vidste ikke om dén havde et navn, men hun døbte dén Rain, og skulle dén være hendes...måtte hun vel også navngivet dyret.
Hun mindede sig om Crasies ord * kun en hund * så sagde hun med klar og tydelig stemme "good but Rain, good but ".